Hvis vi nu bruger de penge, vi kan spare ved at hæve pensionsalderen, på bedre velfærd. Og så bruger de penge, der skulle være brugt på bedre velfærd, til at sænke skatten. Så er det jo helt forkert at tale om, at det er højere pensionsalder for dem, der har knoklet lang tid på arbejdsmarkedet, der betaler for topskattelettelser til de rigeste, sådan som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har hævdet.

Nogenlunde sådan har logikken formentlig været hos finansminister Kristian Jensen, som i dag i et interview pludselig begyndte at tale om, at regeringens ønske om højere pensionsalder skam ikke handler om at kunne give skattelettelser, men om bedre velfærd:

”Det er ikke sikkert, at det lige præcis er skattelettelser, vi snakker om. Det er et spørgsmål, hvorvidt vi har råd til at lave den velfærdsforbedring, som regeringen gerne vil. Har vi råd til at styrke vores politi, har vi råd til at løfte vores forsvar tilstrækkeligt”, siger Kristian Jensen til avisen.dk.

Ville koble højere pensionsalder til lavere topskat
I regeringens oprindelige 2025-plan lod man sin skattereform, blandt andet fem procents lavere topskat på indkomster op til én million kroner, finansiere af det økonomiske råderum. Det økonomiske råderum skulle omvendt øges ved blandt andet at hæve pensionsalderen, sænke overførselsindkomsterne og sænke værdien af rentefradraget (se helhedsplanens side 68-69).

Da Lars Løkke samtidig gjorde meget ud af, at der var tale om en helhedsplan – man kunne ikke bare vælge og vrage mellem planens forskellige elementer, det hele måtte ses i en sammenhæng – var det derfor naturligt at koble højere pensionsalder til lavere topskat.

Det er formentlig i erkendelse af, at det ikke var nogen folkelig bestseller at koblede ønsket om højere pensionsalder med ønsket om lavere skat for de højest lønnede, at Kristian Jensen nu har forsøgt sig med en ny plan, der skal få forslaget om højere pensionsalder til at glide lidt lettere ned hos Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti: Nemlig at forsøge at afkoble sammenhængen mellem lavere (top)skat og højere pensionsalder.

Nuværende råderum kan rigeligt betale for ”velfærdsforbedringer”
Det virker lidt besynderligt, at muligheden for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet ikke er ’velfærd’ i finansministerens øjne. Her må det forstås sådan, at velfærd kun er penge brugt på offentlig service, det vil sige skoler, hospitaler, politi med mere. Så skærer man i folkepensionen for at bruge flere penge på forsvaret, har vi altså ifølge Jensen styrket velfærden.

Endnu mere besynderligt er det, at Jensen begrunder pensionsreformen med, at der skal være ”råd til at lave den velfærdsforbedring, som regeringen gerne vil.”. Det hedder i regeringsgrundlaget, at regeringen har ”Et mål om en årlig basis realvækst i det offentlige forbrug på i udgangspunkt 0,3 pct. om året inden for rammen af et faldende udgiftstryk.”.

De 0,3 procent svarer til, at de offentlige udgifter skal vokse med cirka 14 milliarder kroner i 2025, og det mål kan rigeligt opfyldes inden for de allerede eksisterende økonomiske råderum frem mod 2025, der er på den gode side af 30 milliarder kroner. Så det behøves der ikke gennemføres nye reformer for at nå op på.

Så når Jensen taler om, det ikke er sikkert, at der er råd til regeringens ”velfærdsforbedringer” inden for de nuværende rammer, må det jo være fordi, man vil bruge det nuværende råderum til noget andet. Og mon ikke dette ”andet” netop af de skattelettelser, som især Liberal Alliance er stillet i udsigt.

Så uanset hvordan Jensens vender og drejer det, så er der en klar kobling mellem pensionsalder og skattelettelser.