Hæver man registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler, så mindsker det danskernes lyst til at arbejde. Sænker man derimod registreringsafgiften på elbiler, så vil det til gengæld slet ikke have nogen betydning for lysten til at arbejde.

Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis man skal tro Finansministeriets regneregler. Det fremgår af et svar til Folketinget, som finansminister Kristian Jensen (V) afleverede for to måneder siden.

Ifølge Kristian Jensen er der gode grunde til, at Finansministeriet regner forskelligt, alt efter om det er afgiften på benzin- og dieselbiler eller afgiften på elbiler, der er tale om. Men de to forskellige regneregler møder kritik fra Lars Andersen, der er direktør i AE-Rådet.
Bruger forskellige regneregler

I svaret fra Kristian Jensen har Finansministeriet regnet på Alternativets finanslovsforslag fra 2016, ”Tal til et bedre samfund”. Forslaget indeholder 55 forslag, og to af dem vedrører ændringer i registreringsafgiften.

På den ene side ønsker Alternativet at hæve registreringsafgiften på benzin- og dieselbiler. Det skal ske ved at hæve fradragsgrænsen for benzin- og dieselbiler, så biler fremover skal kunne køre mindst 20 kilometer på literen for at kunne få del i fradraget.

Det skønner Finansministeriet vil reducere arbejdsudbuddet med hvad der svarer til 1.300 fuldtidspersoner om året. Det er ifølge Finansministeriet ”beregnet med udgangspunkt i tidligere antagelser om arbejdsudbudseffekter af ændringer i registreringsafgiften.”

På den anden side ønsker Alternativet at fjerne registreringsafgiften på elbiler. Det skønner Finansministeriet imidlertid ikke vil have nogen effekt på arbejdsudbuddet. Her sætter man effekten til et stort, rundt ’0’. Finansministeriet skriver, at ”der ikke vurderes at være nævneværdige arbejdsudbudseffekter, da det antages, at en elbil erstatter en konventionel bil til samme pris (inkl. afgift).”
AE-Rådet: Finansministeriet må vælge

Finansministeriet antager normalt, at lavere registreringsafgift øger arbejdsudbuddet, fordi afgifter mindsker værdien af lønindkomst, og dermed kan det betragtes som en ekstra skat på arbejde, der øger den samlede marginalskat.

Spørger man Lars Andersen, direktør i AE-Rådet, så mener han, at Finansministeriet er inkonsistent i sine beregninger:

”Man må vælge enten at sige, at lavere registreringsafgift - uanset hvilken type af bil vi taler om - ud fra en gennemsnitsbetragtning sænker marginalbeskatningen og derfor øger arbejdsudbuddet. Eller også må man sige, at højere afgift på en type af biler bare vil få folk til at købe mere af en anden type af biler. Men det er jo inkonsistent, når man bruger et sæt regneregler for en type af biler og et andet sæt regneregler for en anden type af biler.”
Intet empirisk belæg for påstand

Det er ikke første gang, at Finansministeriet vurderer, at en ændring af registreringsafgiften på elbiler ikke vil have nogen negativ effekt på arbejdsudbuddet. Da Folketinget i efteråret 2015 vedtog at indfase registreringsafgiften på elbilområdet, der hidtil havde været fritaget, vurderede Finansministeriet ikke, at det ville få negative konsekvenser for arbejdsudbuddet.

Finansministeriets praksis med at indregne effekter på arbejdsudbuddet af at sænke registreringsafgiften er i forvejen omdiskuteret. Finansminister Kristian Jensen erkendte i et svar til Folketinget i 2017, at der ikke findes nogen danske studier af sammenhængen mellem arbejdsudbud og registreringsafgift.

”Finansministeriet har ikke umiddelbart kendskab til empiriske analyser af arbejdsudbudseffekterne af de to konkrete nedsættelser”, skrev Jensen i et svar til Folketingets Finansudvalg. Udvalget havde efterlyst dokumentation for, at nedsættelserne af registreringsafgiften i 2015 og 2016 ville øge arbejdsudbuddet.

I stedet har Finansministeriet blot ”lagt til grund”, at en nedsættelse af registreringsafgiften har samme effekt på arbejdsudbuddet som en nedsættelse af skatten på arbejdsindkomst. Også her er effekten imidlertid usikker, idet finansministerens regneregler alene baserer sig på en 22 år gammel stikprøveundersøgelse.

”Det viser, hvor spekulativt det i det hele taget er at regne med effekter på arbejdsudbuddet af at sænke registreringsafgiften. Man ved faktisk ikke noget om, hvorvidt der er en effekt, men bruger så i stedet et studie fra 90’erne, der handler om indkomstskattelettelser, til at udregne en effekt. Det er meget spekulativt,” lyder det fra Lars Andersen.