Kritik af ny rapport: Vismænd glemmer bagsiden af efterlønsreform

I ny rapport roser vismænd efterlønsreformen for at have bidraget til større arbejdsstyrke. Men vismændene har en blind vinkel i forhold til de nedslidte, mener 3F
En del af forklaringen på at arbejdsstyrken er vokset til nye rekorder er, at der er blevet færre efterlønsmodtagere.

Det konkluderer formandskabet for Det Økonomiske Råd – også kaldet vismændene – i deres nyeste rapport om dansk økonomi. Men vismændenes konklusioner møder kritik fra flere sider, skriver Fagbladet 3F.

Siden 2014 er efterlønsalderen opjusteret fra 60 år. 1. juli i år stiger den til 63 år. Det har fået beskæftigelsesgraden for seniorerne til at stige, mener vismændene.

”Erfaringer fra de hidtidige forhøjelser af efterlønsalderen giver dermed en tydelig indikation af, at reformerne fører til senere tilbagetrækning og øger beskæftigelsen,” skriver vismændene.

Professor: Vismændene tager fejl

Professor ved Aalborg Universitet (AAU), Per H. Jensen, der er ekspert i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, mener, at vismændene tager fejl, når de tillægger efterlønsreformen afgørende betydning for at seniorer i stigende grad er i beskæftigelse:

”Beskæftigelsen blandt seniorer er steget kontinuerligt siden år 2000, færre og færre er gået på efterløn, selvom de kunne. Det hænger sammen med, at uddannelsesniveauet blandt seniorerne er steget, og at en mindre del har hårdt fysisk arbejde,” siger han til Fagbladet 3F.

”Det er rigtigt, at der kom en yderligere stigning, da efterlønsreformen blev indfaset fra 2014, men politikerne sparkede en åben dør ind, da de tvang folk til at trække sig senere tilbage, for nogle grupper af seniorer. Men det gjaldt imidlertid ikke gruppen af seniorer, der startede tidligt og har haft fysisk belastende arbejde. Nu ser vi så de første tegn på, at der er grænser for, hvor mange man kan få i arbejde ved at øge pensionsalderen,” konstaterer Per H. Jensen.

3F: Nedslidte kommer i klemme

Per Christensen, forbundsformand for fagforbundet 3F, mener, at vismændene har en blind vinkel i forhold til de nedslidte:

De mangler mulighed for at komme ud af arbejdslivet på en værdig måde

”De mangler mulighed for at komme ud af arbejdslivet på en værdig måde, og de kommer i klemme mellem de store forringelser af efterlønnen og de forhøjelser af pensionsalderen, som vi ser i disse år,” siger han til Fagbladet 3F.

Samtidig med at efterlønsalderen stiger, stiger folkepensionsalderen også. Men det er ikke sikkert, at en stadigt stigende pensionsalder vil få den forventede effekt, mener vismændene. Seniorer kan være påvirket af dårligt helbred eller at flere vil trække sig tilbage for egne penge.

Den pointe er professor Per H. Jensen helt enig i.

Han henviser til tal fra EU-kommissionen, som viser, at der vil udvikle sig et stigende gab mellem den alder, hvor folk trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og folkepensionsalderen. Pensionsalderen i Danmark vil således være på 71,5 år i 2050 – mens den reelle tilbagetrækningsalder forventes at blive markant lavere, nemlig 67,4 år:

”Man skal huske, at en gennemsnitlig tilbagetrækningsalder netop er et gennemsnit. Det betyder jo, at halvdelen trækker sig tilbage før. Hvad skal de leve af? Mange vil sandsynligvis ryge over i andre forsørgelsessystemer,” understreger han.

Vismand om tilbagetrækningsreformerne: Ikke alt er fryd og gammen

Overvismand Michael Svarer er enig i, at vismandsrapporten ikke kan bruges til at konkludere, at tilbagetrækningsreformerne er en succes på alle områder:

Derfor kan man heller ikke bruge vores analyse til at sige, at tilbagetrækningsreformerne entydigt har været en succes

”Vores fokus har alene været udvidelsen af arbejdsstyrken, fremgangen i beskæftigelsen og forklaringer på den. Men det er ikke det samme som at sige, at alting er fryd og gammen. Jeg er helt enig i, at vil man evaluere tilbagetrækningsreformerne, så vil det være hensigtsmæssigt at se på dem, der eksempelvis er overgået til andre ydelser. Derfor kan man heller ikke bruge vores analyse til at sige, at tilbagetrækningsreformerne entydigt har været en succes," siger han til Fagbladet 3F.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook