Kritik af Nykredit: EU-krav ikke årsag til stigende gebyrer

Analyse: Nykredit hævder, at EU-krav presser koncernen til at hæve gebyrerne. Men ifølge Erhvervs- og Vækstministeriet opfylder Nykredit allerede EU-kravene. Derimod kan de øgede bidragssatser dække hullet efter milliardstore tab på risikable udlån.
Nykredit er de seneste uger kommet ud i et stormvejr, efter koncernen meddelte, at bidragssatserne på realkreditlån i dattersleskabet Totalkredit vil blive sat markant i vejret fra 1. juli. De forhøjede gebyrer betyder ekstraregninger på op til 8.000 kroner om året for nogle af de værst ramte kunder.

Ifølge Nykredit er det nødvendigt for koncernen at øge koncernens kernekapital fra de nuværende 60 milliarder kroner til over 70 milliarder kroner frem mod 2019, og på sigt endnu mere. Det skyldes ifølge Nykredit skærpede kapitalkrav fra EU:

”Med de nye krav, der er på vej fra internationale myndigheder, forventer Nykredit, at det er nødvendigt at opbygge en egentlig kernekapital, der er væsentligt større end 70 mia. kr.”, skrev Nykredit i en pressemeddelelse i begyndelsen af februar.

Der er ikke noget aktuelt regulatorisk, der kan forklare de seneste bidragsstigninger

For at kunne imødegå de stigende kapitalkrav, ønsker Nykredit at koncernens børsnoteres, så egenkapitalen kan udvides markant. Men også kunderne må til lommerne: ”Nykredit gennemfører nu en prisstigning på realkreditlån for yderligere at forbedre lønsomheden og øge kapitalpolstringen”, hedder det videre i pressemeddelelsen.

Nykredit opfylder allerede skærpede kapitalkrav
Men det er ikke alle som køber Nykredits udlægning af, at de stigende bidragssatser er nødvendige for at opfylde de skrappere kapitalkrav. ”Der er ikke noget aktuelt regulatorisk, der kan forklare de seneste bidragsstigninger”, fortalte Lars Krull, seniorrådgiver på Institut for Økonomi på Aalborg Universitet, i sidste uge til Politiken.

EU’s kapitalkravsdirektivet (CRD IV) betyder, at der fra 2019 dels stilles strammere krav for hvor meget kernekapital bankerne skal opbevare i sikkerhed for de penge, de låner ud, dels indføres der krav om en række såkaldte ”buffere”. Kapitalkravsdirektivet skal sikre, at bankerne er tilstrækkelig ’polstret’ til at kunne klare tab, så staterne ikke igen skal træde til med redningspakker.

Men ifølge Politiken oplyste Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen allerede i efteråret, at Nykredit opfylder de nye og skærpede kapitalkrav. Netavisen Pio har fundet frem til svaret, hvor det ganske rigtigt hedder, at ”Nykredit-koncernen havde ultimo 2014 en kapitalisering, der netop var på niveau med det fuldt indfasede kapitalkrav i 2019”. Gebyrerne kan med andre ord ikke forklares med henvisning til skærperede EU-krav.

Milliardstore tab på risikable lån
Når koncernen alligevel mener, at det er nødvendigt med øget indtjening forud for den planlagte børsnotering, kan det hænge sammen med flere år røde tal på grund af store tab på risikable udlånsformer. Ifølge FinansWatch har Nykredit de seneste år måttet foretage nedskrivninger på over seks milliarder kroner på grund af betydelige tab på renteswapaftaler. Alene i 2014 år beløb tabet sig til knap 3,4 milliarder kroner, mens der i 2015 for første gang i årevis var et mindre overskud.

Et renteswap er et derivat, og er blevet kaldt Danmarks pendant til de amerikanske subprimelån. Som navnet antyder, aftaler to parter at ”bytte” renter. Typisk sådan at låntageren betaler banken en fast rente, mens banken ”overtager” det oprindelige lån med en variabel rente. Men modsat et almindeligt fastforrentet lån, så er aftalen bindende for eksempelvis en 30-årig periode, hvor lånoptageren ikke mulighed for at konvertere lånet – hvert fald ikke uden betydelige tab.

Modellen var populær i årene op til finanskrisen, især blandt landmænd og andelsboligforeninger. Men efterfølgende har kombinationen af faldende boligpriser og lave renter betydet, at mange har følt sig fanget i en aftale, de ikke kunne komme ud af. De store tab på jord- og boligpriser har betydet, at også Nykredit har måttet indkasserer store tab.

Mest kendt er sagen om Andelsboligforeningen Duegården, der på grund af en renteswapaftale er havnet i en gældsfælde, og af flere omgange har forsøgt at erklære sig konkurs. For foreningen held til at erklære sig konkurs, vil det få store konsekvenser for Nykredit. Sagen skal endeligt afgøres i Højesteret.

Nykredit satsede – og led store tab. Og taberne blev altså tilsyneladende ikke kun landmænd og andelsboligforeninger, men også koncernens egne kunder.


Kommentarer fra Facebook

Annonce