Kritik af regeringen efter tredobbelt dansk nederlag i EU

Regeringen tabte slaget om dagpenge, børnepenge og barsel i EU. Nu får regeringen kritik for sin håndtering af sagerne

Socialdemokratiet er langt fra imponeret af regeringens indsats i forbindelse med torsdagens møde i EU’s ministerråd. Her led Danmark nemlig et tredobbelt nederlag, da beskæftigelsesministre fra EU’s medlemslande var samlet for at stemme om en række nye EU-regler.

Danmark led nederlag i sager om barsel, børnepenge og dagpenge. På alle tre områder gik et flertal af EU-landene imod det, som et stort flertal i det danske Folketing ønskede. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) var da heller ikke tilfreds efter torsdagens møde: ”Jeg mener, at det er et digebrud og et skridt i den forkerte retning,” sagde han ifølge Altinget.

Men Socialdemokratiets EU-ordfører Peter Hummelgaard mener, at regeringen selv bærer en del af ansvaret for det tredobbelte EU-nederlag:

”Vi er mildest talt ikke imponeret over regeringen i de her sager. Det var en uhørt grad af hovmod, man udviste, dengang vi havde regeringsmagten og blev anklaget af Venstre for ikke at tage den her udfordring alvorligt. Nu står vi så med enorme tilbageskridt i forhold til den dagsorden – og ingen fremskridt,” siger han til Netavisen Pio.

Ret til danske dagpenge efter én måneds arbejde

To af de danske nederlag kom i forbindelse med behandlingen af en forordning om koordinering af de sociale sikringsordninger (også kendt som forordning 883).

Forordningen handler om ret til sociale ydelser på tværs af grænserne i EU. Den betyder blandt andet, at man kan tælle arbejde i et andet land EU-land med i optjeningen af ret til arbejdsløshedsforsikring. Har man arbejdet elleve måneder i et andet EU-land, kan man altså få ret til danske dagpenge efter blot én måneds arbejde i Danmark.

Danmark har indtil nu haft en karensperiode, så der skulle gå minimum tre måneder, men den besluttede de andre EU-lande at fjerne. Det er et klart nederlag for Danmark, hvor et bredt flertal i Folketinget har ønsket at bevare tre-måneders-reglen:

Peter Hummelgaard frygter, at beslutningen kan få betydning for opbakning til en af grundpillerne i EU-samarbejdet:

”Det viser en måde at tænke på, som jeg frygter vil komme til at udfordre opbakningen til EU’s frie bevægelighed, i særdeleshed i de vesteuropæiske lande. Der er en rystende mangel på forståelse for, at det her både handler om rimelighed og balance i forhold til vores egne velfærdssystemer, og samtidig betyder det, at man åbner op for endnu mere social dumping af bagvejen.”

Peter Hummelgaard frygter, at det bliver nemmere for arbejdsgivere at få udlændinge til at komme til Danmark på en lavere løn, fordi de nu vil være berettiget til danske dagpenge efter blot en måned. Han peger også på, at det er muligt at tage danske dagpenge med til udlandet.

Kan blive tale om nye værnsregler for dagpenge

Hos SF er europaordfører Holger K. Nielsen også modstander af den nye EU-beslutning om de danske dagpenge. Han mener, at det nu kan blive nødvendigt at se på, om der skal indføres nye regler for at beskytte de danske dagpenge, såkaldte værnsregler.

”Det er noget, vi bliver nødt til at se på. Vi kan ikke bare sidde med armene over kors og spille fornærmede. Vi er nødt til at diskutere, hvad pokker vi så gør,” siger han til Netavisen Pio.

Den opfattelse deler Peter Hummelgaard, men understreger, at det stadig er førsteprioritet at finde nye fælles EU-regler. Han savner, at den danske regering langt tidligere i forløbet havde kastet sig offensivt ind i forsvaret for de danske dagpenge:

”Regeringen er kommet meget sent til Folketingets Europaudvalg og har bedt om mandat til den linje, den ville lægge i forhandlingerne. Vi havde gerne set en meget mere proaktiv regering, som havde gjort, hvad den kunne, for at overbevise de andre lande om, at en del af refleksionerne oven på Brexit andre er at skabe en mere retfærdig form for fri bevægelighed.”

Den nye forordning betyder også, at ansvaret for at udbetale dagpenge nu placeres hos det land, hvor den pågældende EU-borger har arbejdet – og ikke i det land, hvor den pågældende person bor. Det vil ifølge regeringen koste Danmark 153 millioner kroner om året, fordi Danmark skal betale dagpenge til personer, der har arbejdet Danmark, men været bosat i Sverige og Tyskland.

Nej til at indeksere børnepengene

Samtidig lykkedes det ikke den danske regering at få EU-landene med på at indeksere børnepengene, så de afspejler prisniveauet i det land, hvor børnene opholder sig. Det ville ellers have betydet, at Danmark kunne have udbetalt lavere børnepenge til EU-arbejdere, hvis børn bor i eksempelvis Polen og Rumænien, hvor prisniveauet er markant lavere end i Danmark.

Forud for torsdagens rådsmøde havde den danske regering, sammen med Tyskland, Holland, Irland og Østrig, sendt et brev til såvel det bulgarske EU-formandskab som den ansvarlige EU-kommissær, Marianne Thyssen.

”Arbejder man i Danmark og har børn i et andet land, så skal man have børnepenge, som svarer til priserne i det pågældende land. Alt andet vil være urimeligt. Man skal huske på, at i nogle lande er leveomkostningerne en tredjedel af de danske,” lød det fra Troels Lund Poulsen.

Det var dog ikke nok til at overbevise et flertal af EU-landene. Og det går stik imod et af valgløfterne fra Lars Løkke Rasmussen forud for seneste folketingsvalg, mener Peter Hummelgaard. Dengang kritiserede Løkke Thorning-regeringen for ikke at gøre nok for at få de andre EU-lande med på ideen om at indeksere børnechecken:

”Vi har hele tiden sagt, at det her ikke ville blive nemt. Men netop derfor skylder regeringen også at stå til ansvar for, at man stak danskerne blår i øjnene ved at sige, at det her kunne man fikse, og at man ville være meget bedre end den daværende regering til at fikse det. Det er regeringen selv, der har manet forventningerne til, hvad den kunne levere, meget højt op.”

Afventer kamp i EU-Parlamentet

Det tredje nederlag til Danmark skete i spørgsmålet om øremærket barsel. Med orlovsdirektivet besluttede EU-landene, at hver af forældrene skal have mindst to måneders øremærket barselsorlov. Heraf skal mindst halvanden måned være betalt.

”Jeg her helt enig i, at vi skal have en mere ligelig fordeling af barslen. Men det er ikke en beslutning, der skal tvinges igennem af EU. Det skal vi gøre i Danmark, og her spiller arbejdsmarkedets parter en vigtigt rolle,” mener Peter Hummelgaard.

De nye EU-regler skal også vedtages af EU-Parlamentet, før de kan træde endeligt i kraft. Hvis ikke Parlamentet når frem til de samme konklusioner som Ministerrådet, skal der forhandlinger til mellem de to institutioner for at finde et kompromis.

Peter Hummelgaard forventer dog ikke, at Parlamentet vil være mere imødekommende over for de danske synspunkter.

”Vi har en overordentlig stor og afgørende opgave foran os i forhold til at overbevise de andre medlemslande om, at fri bevægelighed skal være fair bevægelighed. Både i forhold til hvilke ydelser man er berettiget til, og i forhold til ikke at åbne kattelemme for social dumping. Hvis ikke vi har held til at overbevise de andre EU-lande om det, så frygter jeg, at opbakningen til princippet om fri bevægelighed smuldrer.”


Kommentarer fra Facebook