Kritik af rygeforbud skaber ikke lighed i sundhed

Kampen imod et påstået forbudstyranni, er en forkert kurs i sundhedspolitikken.
Vi mener, at man stikker hovedet i jorden og ignorerer kendsgerningerne, når man forlanger større frihed til 3F’eren, når den frihed man konkret efterspørger er friheden til at leve en usund livsstil.

Det, som bør kendetegne den socialdemokratiske velfærdsstat, er, at vi tør tage hånd om problemerne før de bliver så store, at løsningerne er svære at finde. Derfor mener vi, at den debat som Peter Hummelgaard, Camilla Schwalbe og Mattias Tesfaye har rejst, hvor de kalder til kamp mod et påstået forbudstyranni, er en forkert kurs i sundhedspolitikken. Vi mener, at man stikker hovedet i jorden og ignorerer kendsgerningerne, når man forlanger større frihed til 3F’eren, når den frihed man konkret efterspørger er friheden til at leve en usund livsstil. Det afhjælper ikke den voksende ulighed i sundhed, det legitimerer blot rygning, alkohol og færdigretter.

Det er vigtigt at slå fast, at staten godt må adfærdsregulere og forsøge at påvirke folk til at leve sundere. Hvis folkesundheden forværres markant i fremtiden som følge af fedme og andre livsstilssygdomme, går det ikke kun udover det enkelte individ – det svækker styrken af hele den danske velfærdsstat. Staten skal derfor spille en stor rolle i kampen for at forbedre folkesundheden, fordi retten til et godt helbred er en menneskeret og skal være mulig for alle uanset økonomisk eller social baggrund. Den socialdemokratiske velfærdsstat har til opgave at give lige muligheder for alle samfundsborgere, og derfor må vi ikke afvise adfærdsreguleringer og rygeforbud, da det kan være midler til at forbedre danskernes generelle sundhed og ligestille de danske borgere.

Rygeforbud har ikke noget at gøre med at indskrænke rygernes frihed. Det handler om at sikre friheden til ren luft.

Rygeforbud har ikke noget at gøre med at indskrænke rygernes frihed. Det handler om at sikre friheden til ren luft. Staten må aldrig acceptere, at eksempelvis børn helt ufrivilligt bliver udsat for passiv rygning fra forældre,og derved risikerer at få et dårligere helbred som direkte konsekvens af den passive rygning. De omdiskuterede rygeforbud er potentielle løsninger. Ikke fordi rygere skal blive set ned på, men fordi rygere skal påvirkes til - og have muligheden for - at ændre vaner til fordel for dem selv og deres omgivelser. Alle de nævnte eksempler på rygeforbud, som har været fremme i debatten, er affødt af klager fra ikke-rygere, som er blevet udsat for passiv rygning.

I virkeligheden er det en massiv falliterklæring, når socialdemokrater går i mod forbud og adfærdsreguleringer, der vil påvirke danskerne til at ændre deres usunde vaner. Det man siger er: ”Hey, du har et dårligt job, og et hårdt liv – det kan vi ikke gøre noget ved lige nu, så tag en smøg til at dulme smerten”. Det er vigtigt, at vi som samfund tør tage et reelt ansvar for borgernes liv. Naturligvis skal uheldige samfundsstrukturer, som har skabt træls og uoverskuelige livsbetingelser for folk i bunden af samfundet ændres, men den kritik af forbudstyranni og formynderi, som Hummelgaard, Schwalbe og Tesfaye har været fanebærere for, følges ikke op af nogle som helst konkrete forslag til, hvordan man kan ændre disse mønstre.

Det er ærgerligt at en debat, som havde til formål at problematisere kassetænkningen, der umyndiggør manden på gulvet, primært endte med at handle om rygeforbud eller ej. I stedet skulle man have brugt beskæftigelsesindsatsen som eksempel, hvor der efterhånden slet ikke tages hensyn til det enkelte individ. Her kan man virkelig tale om formynderi, og her burde Hummelgaard, Schwalbe og Tesfaye bruge deres kræfter i stedet.

Signe Kaulberg Jespersen, formand for DSU Roskilde og Andreas Dinesen, Medlem af kredsbestyrelsen for Socialdemokraterne i Roskilde.


Kommentarer fra Facebook