Kritik: Cepos-analyse siger intet om klassekammerater

Cepos hævdede i sidste måned, at stærke elever trækker de svage elever ned. Men undersøgelsen er ubrugelig i forhold til at sige noget om netop den effekt, lyder kritikken.
I sidste måned offentliggjorde den borgerlige tænketank Cepos et arbejdspapir, ”Klassekammerateffekt og inklusion i folkeskolen”, som vakte stor opsigt i uddannelseskredse. Ifølge arbejdspapiret bør der nemlig sættes alvorligt spørgsmålstegn ved idéen om en såkaldt ”klassekammeratseffekt.

Men nu møder undersøgelsen kritik fra en økonomiprofessor og tidligere vismand. Cepos’ analyse siger slet ikke noget om klassekammeratseffekten, men viser i stedet, at Cepos’ regnemodel er usikker, når den forsøger at forudsige karaktererne for elever på tværs af deres sociale og økonomiske baggrund.

Meget tyder derfor på, at Cepos’ ærinde snarere er politisk end videnskabelig.

Både de stære og de svage trækkes op
Tidligere har undersøgelser fra blandt andet AE-Rådet vist, at der findes en såkaldt klassekammeratseffekt, hvor både fagligt svage og fagligt stærke elever bliver dygtigere, når klassen er sammensat af både stærke og svage elever. Det skyldes blandt andet, at de svage elever har nogle stærke elever at se op til, ligesom de stærke elever kan blive fagligt udfordret ved at støtte de svagere elever.

Jeg mener egentlig ikke, at denne her analyse siger noget om, hvorvidt nogle blive trukket op eller ned af nogle andre i klassen.

Rent politisk er klassekammeratseffekten blevet brugt til at argumentere for socialt blandede klasser, ligesom den er blevet brugt til at råbe vagt i gevær over for den stigende tilstrømning til privatskoler, fordi de stærke, ressourcestærke elever dermed forlader folkeskolen.

Men den effekt findes formentlig ikke, mener Cepos. Faktisk forholder det sig stik modsat: ”Elever med den svageste sociale baggrund oplever, at de præstationer, de forlader folkeskolen med, er endnu svagere, hvis de går i en klasse med kammerater, der har en klart stærkere baggrund end dem selvfortalte Cepos’ forskningschef Henrik Christoffersen til Berlingske i forbindelse med offentliggørelsen af arbejdspapiret.

Cepos lægger i arbejdspapiret ikke skjul på, at analysen bør få konsekvenser i forhold til den nuværende politiske målsætning om, at sikre socialt blandede klasser.

Variation skyldes statistisk usikkerhed
Cepos analyse tager udgangspunkt i den såkaldte undervisningseffekt, der måler forskellen mellem den karakter, eleverne rent faktisk opnår, og den karakter eleven forventes at opnå, når der tages hensyn til elevens såkaldte socioøkonomiske baggrund. Det kan eksempelvis være forældrene uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst.

En karakter som 4 kan være udtryk for en høj undervisningseffekt hvis der er tale om en elev af ufaglærte forældre, mens den kan være udtryk for en lav undervisningseffekt hvis der er tale om en elev hvis forældre har en lang, videregående uddannelse.

I det første led af analysen undersøges, hvorvidt undervisningseffekten i en given klasse bliver større, når der er en mere blandet socioøkonomisk sammensætning blandt eleverne. Her viser resultatet, at ”jo større spredning i elevernes socioøkonomiske baggrund i klassen jo bedre resultater (end forventet) opnår eleverne”.

Dette synes jo umiddelbart at give opbakning til tesen om en klassekammeratseffekt. Men Cepos mener, at dette kun gør sig gældende ud fra en gennemsnitsbetragtning. Dykker man i stedet ned og ser på hvordan de henholdsvis stærke og svage eller klarer sig, er resultatet et helt andet: De stærke elever klarer sig bedre end forventet, mens svage eller klarer sig dårligere end forventet. De stærke trækker altså ikke de svage op – faktisk tværtimod.

Men den udlægning giver Michael Rosholm, økonomiprofessor og tidligere vismand, ikke meget for. Til P1’s ’Orientering’ fortæller Rosholm, at:

Jeg mener egentlig ikke, at denne her analyse siger noget om, hvorvidt nogle blive trukket op eller ned af nogle andre i klassen […] Denne her analyse siger egentlig bare, at de elever, som i en statistisk model forudsiges at have en høj karakter, de har også en høj karakter, og de elever, som forudsiges at have en lav karakter, de har sørme også en lav karakter. Det er der ikke noget overraskende i”.

Rosholm afviser altså, at den variation, Cepos’ har fundet mellem elevernes forventede karakterer og faktiske karakterer kan forklares med, at de stærke trækker de svage ned. Rosholm mener det skyldes statistiske problemer, da modeller som den, Cepos benytter, har tendens til at undervidere den forventede karakter for de stærke elever og overvurdere den forventede karakter for de svage elever. Han kalder derfor analysen for ”fuldstændig ubrugelig” i forhold til at sige noget om klassekammeratseffekten.

Læser man Cepos’ arbejdspapir står det heller ikke klart, hvorfor den variation, som er fundet, skal forklares med, at de stærke har trukket de svage ned. Det argumentere tænketanken ikke for.

Cepos: Rosholm og DR er ideologisk farvede
I et to siders skriv på Cepos hjemmeside forsøger tænketanken at forsvare undersøgelsen. Det sker primært ved at forsøge at beklikke den tidligere vismænds troværdighed. Rosholm er nemlig også leder af TrygFondens Børneforskningscenter. Og det gør ifølge Cepos’, at han er bundet til en bestemt ideologi:

Når Børneforskningscenteret taler om skolepolitik, ligger der nemlig så vidt vi kan se implicit bag en bestemt ideologi, som gør det indiskutabelt, at overordnet statslig social ingeniørkunst i samfundet kan skabe ønskede resultater” hedder det blandt andet.

I en lettere polemisk tone kaster den anonyme forfatter til forsvarsskriftet sig også ud i flere angreb på DR og programmet ’Orientering’, som angiveligt også er bundet til én bestemt ideologi. Forfatteren skriver, at ”Sådan et resultat accepterer DR ikke men forlanger, at vi endegyldigt beviser, at der definitivt ikke findes nogen positiv klassekammerateffekt”.

I forhold til det substantielle, så skriver Cepos nu, at ”Rosholm har ret i, at usikkerheden er større, når der ses på elever, som ligger langt fra gennemsnittet. Det ødelægger imidlertid ikke vores konklusion, for det er jo netop påpegningen af, at det godt kan tænkes, at der kunne være effekter med negativt fortegn, som er vores resultat”.

Cepos er altså gået fra en bastand proklamering af, af stærke elever trækker svage ned, til en noget mere forsigtige om, at en sådan effekt ”godt kan tænkes”.

Facebook udtrykte Liberal Alliances uddannelsesordfører Merethe Riisager sig i en reaktion på undersøgelsen i anderledes klare vendinger: ”Det er simpelthen moralsk forkasteligt at betragte dygtige skolebørn som midler, der skal fremme andre børns læring. Dygtige elever går i skole for deres egen skyld - nøjagtigt lige som alle andre børn gør det”.


Flere artikler om emnet

Annonce