Annonce

Kritik efter slagterifyringer: Det er tydeligt, at arbejdspladser ikke er landbrugets mål

Fyringerne af 350 slagteriarbejdere i slagterigiganten Danish Crown er ifølge Fødevareforbundet NNF udtryk for at landbruget prioriterer en produktion, der ikke skaber flere arbejdspladser.
Foto: NNF
Jim Jensen, næstformand i Fødevareforbundet NNF
Landmændene tjener flere penge på at eksportere levende smågrise end at levere slagtesvin til danske slagterier. Det koster danske arbejdspladser.

Så sent som i går torsdag annoncerede slagterigiganten Danish Crown fyringer af 275 medarbejdere på slagteriet i Ringsted, ligesom der skal siges farvel til 75 ansatte i afdelingen i Sæby.

Faldende  leverancer af slagtesvin

Danish Crown forklarer selv fyringerne med faldende  leverancer af slagtesvin, der er en konsekvens af, at svineproducenterne har svært ved at få sund økonomi i produktionen.

Og med færre slagtesvin bliver der også færre job til danske slagteriarbejdere, lyder forklaringen.

Skuffelse hos NNF

I Fødevareforbundet NNF, der organiserer slagteriarbejderne, er man skuffet over landmændenes og slagteriernes satsning på en produktion, som ikke sikrer arbejdspladser på slagterierne.

“Det er klart, at koncernen må skære til, når råvarerne mangler. Men jeg har svært ved at forstå, hvordan den her situation er opstået. I de sidste mange år har skiftende regeringer lyttet til landbrugets krav og ønsker, og de har indrettet landbrugspakker og ordninger på en måde, der tager hensyn til erhvervet,” lyder det fra næstformand i NNF Jim Jensen.

“Man skulle tro, at erhvervet så kvitterer ved at sikre gode, danske arbejdspladser, men det er øjensynligt ikke tilfældet. Det er desværre tydeligt, at dansk landbrug ikke har det som en målsætning at bevare arbejdspladser,” siger han.

Produktionen af levende smågrise over en årrække har været stærkt stigende

NNF peger på, at produktionen af levende smågrise over en årrække har været stærkt stigende, mens antallet af slagtesvin tilsvarende har været for nedadgående.

“Mens produktionen af slagtegrise skaber arbejdspladser for landbrugsmedarbejdere og slagteriarbejdere, så er der brug for langt færre hænder til produktionen af smågrise. Derfor er antallet af slagteriarbejdere i Danmark faldet i takt med at produktionen af smågrise er steget,” forklarer Jim Jensen.

Løber tør for politisk goodwill

Han frygter derfor, at de seneste fyringer i Danish Crown vil være med til at undergrave landbrugserhvervets troværdighed i Folketinget.

“Jeg tror desværre, at landbruget løber tør for politisk goodwill, hvis det fortsætter med at se stort på den ”samfundskontrakt”, der er mellem landbruget og det danske samfund. Landbrugets pris for at få lov til at belaste vores fælles natur og klima er at sikre gode, stabile arbejdspladser,” siger Jim Jensen.

Etableret et beredskab, der kan hjælpe dem, der er opsagt.

Han opfordrer derfor dansk landbrug til at tage en aktiv, kollektiv beslutning om at bevare den del af fødevareproduktionen, der bidrager med arbejdspladser:

“Ellers ser fremtiden sort ud - både for fødevarearbejderne og for landbruget.” siger Jim Jensen.

I forbindelse med de 350 fyringer i Ringsted og Sæby har NNF i samarbejde med Danish Crown etableret et beredskab, der kan hjælpe dem, der er opsagt, videre i deres arbejdsliv.

Henrik Rasch er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Bliver Danmark og dansk økonomi mindre og mindre afhængig af landbruget?

Hvad med forsyningssikkerhed? Og stabil forsyning?

Kommer vi engang til at stå i samme situation med svinekød som med gas nu?

Dyreholdet i Danmark bør skrumpes, til den mængde der kan passes, slagtes og forarbejdes i Danmark, af indfødt dansk arbejdskraft.
Overskudsproduktionen kan staten beskatte, med et så stort beløb at landbrugerne selv finder ud af at nedbringe det.
Det vil gavne både vort klima og miljøet både på landet og i vandet.

Klimakrise mig her og klimakrise mig der!

Selv en landmand kan efterhånden tro på sagen!

Altså gælder det om at eksportere problemet!

Så tæller det jo ikke med i klimaaktivisternes regnestykke længere!

Langsomt men sikkert går det op for røde, blå og regnbuefarvede at alt har en pris!

Og når det først gør ondt på klima-aktivisterne og deres egne familier, ja, så får tonen måske en symfonisk klang, så vi i fællesskab finder de instrumenter der skaber en fornyet harmoni.

Engang sagde man at antallet betyder noget!

De første der sagde det blev aldrig stuerene!

Nu siger man at mængden betyder noget!

Ja, faktisk påstår opfinderne at de har sagt det i 30 år!

Så er der nogle landmænd der tager konsekvensen!

Og straks har vi igen nogen der ikke er stuerene!

De gør jo blot rent bord!

Mere grønne end Mette Frederiksen, hvis største merit, ifølge egne udsagn er “Danmarks højeste beskæftigelse nogensinde”!

Hvad skal de stakkels landmænd tro og gøre?

Mette Frederiksen siger hun er mere grøn end rød!

Men NNF er tilsyneladende i disharmoni med statsministeren!

Folketingsvalget venter!

NNFs medlemmer har mindst 15 alternativer til statsministeren?

Skønt at fagbevægelsen toner rent flag!

De ønsker et bæredygtigt og forsyningsklart dansk landbrug!

Et svar dansk landbrug længe har ventet på!

Forsyningssikkerhed i Norden er klimakrisens nødvendighed nummer et!

Det gælder energi! Nu også fødevarer!

Fagbevægelsen har altid været foran Socialdemokratiet!

Og godt for det!

Et næsten glemt ord, som jeg ikke tror jeg har hørt i årevis, men dog selv har brugt, kommer op til overfladen - 'samfundskontrakten', den vi alle er en del af, men som de flestebelejligt glemmer i jagten på dem selv og deres.