Kronik: Dagpengesatsen bør være væsentlig højere

Lad os stå sammen bag de arbejdsløse – det er samfundssind, mener forbundsformand, som vil have dagpengesatsen op. Ikke mindst for de trofaste.
Som vi kunne læse i netop dette medie i december sidste år, så er dagpengene i årtier blevet mindre og mindre værd, når der sammenlignes med den almindelige lønudvikling.

Faktisk har vi siden 1994 set dagpengenes værdi blive voldsomt reduceret. Lidt forenklet sat op betyder det, at dagpengene i år er 55.512 kroner mindre værd om året, end de ville være, hvis de havde fulgt lønudviklingen.

Eller sagt på en anden måde: Et menneske der mister sit arbejde og bliver arbejdsløs, får 4.626 kroner mindre om måneden, end hvis dagpengene havde fulgt lønudviklingen.

Den store udfordring er at problemet fortsætter med at vokse, for dagpengene vil i 2023 være 5.076 kroner mindre om måneden. Faktisk burde dagpengesatsen i dag være på knap 24.000 kroner om måneden, hvis den havde fulgt lønudviklingen. De hårde realiteter er, at en dagpengemodtager i dag maksimalt kan få 19.322 kroner om måneden.

Vi må stoppe udhulingen af dagpengene

Dagpengesatsen har været et højt debatteret emne de seneste år. Som forbundsformand har jeg selv gentagne gange argumenteret for, at vi bør stoppe udhulingen af dagpengesatsen, der år for år bliver mindre og mindre værd, og ikke bare gør arbejdsløse til fattigere mennesker, men også får et stigende antal almindelige danskere til at tegne private arbejdsløshedsforsikringer ved siden af deres normale A-kasse.

Lad mig gøre én ting klart, især over for alle politikere: Dagpengemodtagerne bliver ikke mindre ledige, fordi dagpengesatsen bliver mindre værd.

Jeg mener, at der alt for længe har eksisteret en logik, drevet af Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriets regnedrenge, hvor det har handlet om at jage og ydmyge de arbejdsløse, og samtidigt gøre dem fattigere og fattigere.

Men at blive fattig når man mister sit job, har aldrig gjort nogen mindre ledige. Det fører intet andet med sig, end demotiverede ledige, skaber sociale problemer, der kan rodfæste sig i generationer fremad, og samlet set gøre det sværere for den ledige at finde et nyt, godt og varigt job.

Corona-pandemien ændrede verden

For et år siden væltede Corona-pandemien pludselig ind over grænserne og ind på den politiske agenda, og det var som om det ændrede tidligere årtiers syn på beskæftigelsespolitikken. Det var som om den konstante utilfredshed med dagpengemodtagere samtidigt forsvandt.

Pludselig kunne Christiansborg mobiliseres til at udvide dagpengesatsen, og tak for det. For det hastede nemlig med at sikre de mange, der ikke blot kunne sendes hjem og udføre deres arbejde via en PC og virtuelle mødeplatforme.

Det er et fælles problem

Dagpengesatsen blev midlertidig forhøjet til 23.000 kr. om måneden.

”Arbejdsløshed er ikke den enkeltes problem. Det er et fælles problem," sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) tilbage i juni 2020, da ministeren og aftaleparterne kunne præsentere den nye aftale, og det kan jeg kun give ham ret i.

Så hvorfor skal denne tryghed i dagpengesystemet ophøre, bare fordi danskerne vaccineres, vi igen kan komme til frisøren, storcentrene åbner og de unge igen kan komme på festivaler?

Vi har behov for at sikre det danske dagpengesystem, da det er forudsætningen for vores flexicurity system.

Et system med et fleksibelt arbejdsmarked og et socialt sikkerhedsnet. Det understøtter virksomhedernes relative lette adgang til at afskedige, og den ledige kan efteruddanne sig, mens der søges efter et nyt arbejde. Der er gavnligt både for samfundsøkonomien og for den enkelte lønmodtager.

Vi risikerer et A og et B-hold

Men hvad sker der når pandemien er overstået? Går vi tilbage til fortidens opfattelse af, at arbejdsløshed er menneskers egen skyld? Hvis det sker, vil vi presse på en yderligere udvikling af et A og B-hold.

A-holdet er dem med jobs, eller dem der har råd til at forsikre sig mod ledighed. Vi ser allerede nu den konsekvens, idet danskerne i stigende grad vil betale ekstra for at forsikre sig bedst muligt mod arbejdsløshed.

Hele 273.000 danskere, eller knap hver tiende lønmodtager, havde i 2017 således tegnet en privat lønforsikring. Det er en stigning på knap 64.000 svarende til 23 procent i forhold til 2016, hvor 210.000 havde tegnet en privat lønforsikring.

Lad os forhøjede dagpengesatsen

Jeg foreslår at forhøje dagpengesatsen permanent. Vi har bevist, at det kan lade sig gøre i en tidsperiode med markant større arbejdsløshed, end vi oplevede inden krisen.

Hvad forhindrer os i at fastholde det solidariske menneskesyn og sikre de lønmodtager, der uheldigvis bliver ramt af arbejdsløshed, et sundt levegrundlag? Jeg synes det er på tide, at dagpengesatsen afspejler det empatiske menneskesyn og troen på det bedste i os alle.

Jo længere medlemskab af a-kassen, jo højere dagpengesats

Jeg ønsker et dagpengesystem, som fjerner det ulige skel mellem et A og B-hold. Det burde ikke være nødvendige for helt almindelige lønmodtagere at sikre sig mod fattigdom og armod gennem private lønforsikringer.

Jeg foreslår derfor også, at dagpengesystemet bør indrettes, så det honorerer solidaritet. Altså jo længere medlemskab af a-kassen, jo højere dagpengesats.

Jeg mener at de lønmodtagere, som føler sig meget sikrer i deres ansættelser og opretholder deres medlemskab af a-kassen på trods, bør kunne se klare fordele ved dette valg. Det er sund fornuft på alle måder, både for den enkelte og for samfundet økonomisk.

Derfor foreslår jeg nu, at vi beslutter os for at sætte handling bag de mange fine ord, som er blevet brugt under hele Corona-krisen, nemlig samfundssind og fællesskab. Danmark har i den grad stået bag vores regerings ønske om, at vi skal passe på de udsatte og svage, som har det ekstra svært med isolation eller er ekstra udsat ved smitte.

Enhedslisten kalder det 11. time for dagpengesystemet i et debatindlæg i Altinget den 16. marts. På vegne af vores arbejdsløse medlemmer i Serviceforbundet vil jeg gerne takke for opbakningen, som jeg håber vil brede sig til de øvrige politiske partier.

Lad os nu stå sammen om, at passe på og stå bag de arbejdsløse – det er samfundssind.

John Nielsen er forbundsformand for Serviceforbundet.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg har meget svært ved at forstå, at fagforeningerne, herunder min egen, DM, ikke kan sikre en løn, der stiger i samme takt som dagpengene. Det klinger så hult og dobbeltmoralsk at kæmpe for bedre dagpenge, når de i årevis har sagt ja til elendige overenskomster med lavere procentvise stigninger end dagpenge

God artikel!
Men kære redaktion - fjern venligst det billede. Der er ingen grund til, at den danske fagbevægelses kamp for højere dagpenge bliver hægtet på en modstander af fagbevægelse, social retfærdighed og demokrati som Donald Trump.
(Heller ikke selv om ideen til den danske kasket kom fra fagbevægelsen selv.)

Og så husk lige at forlænge dagpengeperioden med det samme antal år, som minkavlerne fik omsætnings erstatning...
Mener det var 10 år...

Og så var der også lige en hel masse arbejdseløse kontanthjælpsmodtager
der gerne vil arbejde men ikke kan finde et abejde, og
det koster dem en bøde på 1000 kr hver månde (225 timers reglen)
Fordi der ikke er noget arbejde

Annonce