Kseenias forældre blev meget glade, da hun fortalte, at hun flyttede til Danmark

Ukrainske Kseenia er ved at uddanne sig til sosu-hjælper i Danmark, og hun glæder sig til en fremtid med stabilt arbejde og gode muligheder.
Denne artikel er en del af Netavisens Pios multimedie serie; "Arbejdernes Europa", som er udarbejdet med støtte fra Europa-Nævnet.

Mens julepynten kommer op og dele af landet lukker ned, har Kseenia i december 2020 første dag på uddannelsen til social- og sundhedshjælper.

Det er ikke uden en vis mængde nerver, at hun møder op på uddannelsen. Særligt er det hendes sproglige evner, hun er bekymret for: Vil de andre studerende grine af hendes udtale? Vil de studse over, hvad hun som ukrainer gør på en uddannelse i Esbjerg.

Bekymringerne bliver dog hurtigt gjort til skamme, for Kseenia er langt fra den eneste med udenlandsk baggrund på den nye uddannelse.

”Jeg var meget glad over at opdage, at der var mange andre mennesker fra Østeuropa. Det gjorde det nemmere at begå sig, end hvis der kun havde været danskere”, forklarer hun, og understreger samtidig, at der også var danskere, og at de tog godt imod dem. ”Danskerne er gode, de hjælper os og retter vores udtale og grammatik. De er rare at være sammen med”, siger hun.

Og så er første dag også spændende, fordi Kseenia næsten intet ved om det fag, hun nu skal til at lære.

Her kan du høre Kseenia fortælle om hendes vej til Danmark:

placeholder

Ubrugelig uddannelse

Kseenia er 30 år gammel og kommer fra Ukraine.

Hun har opholdt sig i Danmark i seks år, før hun begynder på uddannelsen til social- og sundhedshjælper.

Oprindeligt er hun uddannet bygningsingeniør i Ukraine, men hun kom til Danmark for syv år siden som familiesammenført med sin mand, der den gang arbejdede på en gård i Danmark.

”I Ukraine er det svært at købe et hus eller en lejlighed. Det koster rigtig mange penge, og det er svært at få lov til at låne. Derfor havde min mand og jeg længe talt om at flytte til et andet land”, fortæller hun.

Ukraine har siden 2017 har en såkaldt associeringsaftale med EU, der har til formål at bringe de to parter tættere på hinanden og fremme dybere politiske bånd, stærkere økonomiske forbindelser og respekt for fælles værdier, som det lyder i aftaleteksten.

Konkret betyder det blandt andet økonomisk støtte fra EU til Ukraine samt lempelse af visumregler.

Ukraine har siden 2017 haft en såkaldt associeringsaftale med EU

Der bor i dag cirka 10.000 ukrainere i Danmark. Det anslår Danmarks sammenslutning af ukrainere.

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik er lavet i 2019, og den viste, at der boede 11.813 personer med ukrainsk oprindelse i Danmark i slutningen af november 2015.

Ud af dem var8367 personer i beskæftigelse, mens 272 var arbejdsløse, og de resterende 3174 var uden for arbejdsstyrken.

placeholder

Det samme gjaldt også for Kseenias mand, der fik en praktikplads i landbruget i Danmark og tog af sted. Halvandet år senere, da han havde fået et rigtigt job, fulgte Kseenia efter. Siden blev hun gravid og fødte parrets datter, der i dag er fem år. Samtidig tager hun danskkurser, men det er vanskeligt for hende at finde arbejde.

Hendes ukrainske uddannelse og hendes manglende sprogkundskaber står i vejen, så Kseenia arbejder som rengøringsassistent mens hun leder efter et fuldtidsjob. Og så dukker en mulighed op.

Målrettet uddannelse

I Danmark er der mangel på plejepersonale, og der bliver løbet stærkt på de danske plejehjem, hvor sosu-hjælperne sørger for at pleje og hjælpe beboerne. Og der er akut mangel på hænder.

Fra september 2020 til februar 2021 har en arbejdsgiver i 6.300 tilfælde ikke kunnet besætte en stilling som social- og sundhedsassistent, og 2210 stillinger som social- og sundhedshjælper er ikke blevet besat i samme periode. Det viser en opgørelse lavet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Det har nu betydet, at selv Fagbevægelsens Hovedorganisation vil åbne for at flere udenlandske borgere fra lande uden for EU, så de kan få adgang til danske job. Det kunne for eksempel være ukrainere.

Det har tidligere været vanskeliggjort af, at få uddannelser er på den såkaldte positivliste.

Positivlisten blev skabt for at give adgang til faglært arbejdskraft fra lande uden for EU – også kaldet tredjelande – til det danske arbejdsmarked der, hvor der er behov for det. Her er kravene til løn- og arbejdsvilkår mindre strikse end beløbsordningen, hvor kravet for at få job i Danmark er en månedsløn på mindst 37.000 kroner.

På positivlisten skal arbejdsgiveren blot aflønnes “efter sædvanlige løn- og arbejdsvilkår” for faget.

I Esbjerg har man besluttet at gå alternativt til værks for at løse det problem.

Man forsøger aktivt at rekruttere herboende østeuropæere til uddannelsen. SOSU Esbjerg har skruet et projekt sammen, som sigter mod at give deltagerne et bedre kendskab til sosu-faget med henblik på, at de efterfølgende påbegynder en sosu-uddannelse.

Det er især i de syd- og midtjyske og storkøbenhavnske kommuner, østeuropæerne udgør en stor andel af borgerne

”Rekruttering af østeuropæere til ældreplejen vil kunne bidrage til at dække de ubesatte stillinger og samtidig understøtte integration af østeuropæere på det danske arbejdsmarked”, fortalte Christina Brinch Møller, konsulent i ældreplejen i Varde Kommune, til Jyske Vestkysten i 2019.

I 2017 viste talt fra KL’s nyhedsbrev Momentum, at antallet af østeuropæiske indvandrere i Danmark var 153.532. Det er en stigning fra blot 20.276 i 1989.

Det er især i de syd- og midtjyske og storkøbenhavnske kommuner, østeuropæerne udgør en stor andel af borgerne i den arbejdsduelige alder. Horsens Kommune er den kommune i landet, hvor andelen af østeuropæiske borgere i alderen 20-64 år er størst. Og det er ifølge Signe Marie Smidt, erhvervschef i Business Horsens, resultatet af en indsats, hvor man er gået helt bevidst efter at tiltrække østeuropæere.

”Baggrunden er selvfølgelig vores erhvervsstruktur, hvor industri, produktion og landbrug fylder meget. Vi har blandt andet et stort slagteri og Yding Grønt, som begge har mange østeuropæiske medarbejdere og er glade for dem. For hvis de ikke har adgang til den her arbejdskraft, så kan de ikke producere, da det er svært at finde folk”, forklarer Signe Marie Smidt til KL’s nyhedsbrev.

Det er ifølge Momentums analyse især inden for rengøring, industri, landbrug, social og sundhed samt handel, østeuropæerne er ansat. I 2015 var 11% af østeuropæerne ansat i sundhedssektoren.

placeholder

Forløbet ”Klar til Sosu” varer et halvt år. Deltagerne modtager under forløbet danskundervisning og bliver introduceret til uddannelserne gennem teori og praktik. De bliver ansat af en kommune under hele forløbet og får dermed løn under uddannelsen.

Og det er netop dette forløb, som Kseenia i 2020 får kendskab til.

"Da jeg hørte om en uddannelse, der særligt søgte østeuropæere, der ville være sosu’er, tænkte jeg at jeg ville prøve at gå den retning", fortæller hun.

Tryghed og stabilitet

I maj i år bliver Kseenia klar til sosu-uddannelsen, og hun fortsætter direkte videre på grundforløb to.

I dag er hun i gang med social- og sundhedshjælper-uddannelsen. Hun synes sosu-faget er spændende, og så giver det gode muligheder.

"Jeg kan godt lide at arbejde med mennesker. Og jeg var interesseret i at arbejde som sosu og passe med på gamle mennesker og hjælpe dem med de opgaver, de ikke selv kan løse. Det var også en god mulighed for mig til i fremtiden at få et godt og stabilt job. Og for mig er det meget vigtigt", understeger hun.

Tryghed er vigtigt for Kseenia. Det understreger hun igen og igen.

Derfor var en af de første ting, hun bemærkede, da hun kom til Danmark, at supermarkederne havde varer stående på gaden, som nogen bare kunne løbe med.

Det ville ikke ske i Ukraine forklarer hun. Og så bemærker hun, at danskerne smiler hele tiden.

Som en del af uddannelsen er Kseenia i praktik på et plejehjem. Her bliver hun igen usikker på sit danske sprog.

Kollegerne forstår hende fint, og der er ingen problemer, men det er noget andet med beboerne.

Flere af dem hører dårligt, og de har svært ved at forstå hende, fordi hendes udtale er lidt fremmedartet. Heldigvis har uddannelsen klædt hende på til den situation.

Hun er meget imponeret over velfærdsteknologien og de hjælpemidler, de har til rådighed

”På uddannelsen lærer vi forskellige måder at kommunikere på, så jeg brugte tit kropssprog og andre ting, eller sagde det samme igen på en anden måde. Sådan fandt vi en løsning. Og jeg synes, vi var gode til det”, siger hun.

Plejesektoren var ny for hende, og hun vidste næsten intet om plejehjem.

Hun er meget imponeret over velfærdsteknologien og de hjælpemidler de har til rådighed.  

I Ukraine er plejehjem om ikke en by i Rusland så i hvert fald ikke almindelige. De fleste ukrainere passer derimod deres forældre og bedsteforældre derhjemme fortæller Kseenias: 

"Vi ikke har mulighed eller råd til at finde en plads til dem på et plejehjem. Plejehjemspladser koster rigtig mange penge, og vores løn er ikke så høj".
 

Hvem skal passe far?

Kseenias forældre er meget glade, da hun fortæller dem, at hun flytter til Danmark til sin mand.

"På det tidspunkt brød krigen med Rusland ud i Ukraine, og jeg boede meget tæt på den russiske grænse, så min far var meget glad for, at min mand havde mulighed for at flytte til et andet land", siger hun.

Forældrene bliver også glade, da hun begynder på uddannelsen til sosu-assistent.

"Min far sagde, at han vidste, at jeg er en klog pige, så jeg kan gøre alt, hvad jeg vil med mit liv", fortæller hun.

Kseniia med sin mand og datter

Og det Kseenia vil med sit liv er at blive i Danmark med sin familie og arbejde som sosu-assistent, når hun bliver færdig i begyndelsen af 2023. Derfor er hendes mand også begyndt på en uddannelse til VVS’er, da hans arbejde i landbruget var usikkert.

Normalt rejser familien til Ukraine en gang om året, men de senere år er det blevet mindre og mindre. Mere og mere af deres liv er i Danmark, hvor de også har fået venner og et netværk. Det eneste, der bekymrer Kseenia, er, hvad der skal ske med hendes far, når han bliver gammel.

"Jeg er enebarn, og når jeg bor i Danmark er jeg med tiden nødt til at finde nogen i Ukraine, der kan passe på min far, når han bliver gammel", siger hun.

Karen Dich er journalist, forfatter, radiovært, moderator og dramatiker.


placeholder

Kommentarer

Dejligt med vellykket europæisk migration. Vi behøver ikke lede i fjerne og fremmede kulturer i mellemøsten og Afrika efter udenlandsk arbejdskraft. Gode østeuropæere, der ligner os og deler vor kultur, er meget flittige og arbejdsomme mennesker. De kriminelle skal naturligvis direkte hjem med tvang uden nogen som helst hensynstagen til "internationale forpligtelser", men de flittige skal uden problemer og hindringer imødekommes med anerkendelse og opholdstilladelse.

Annonce