Kuldsejlet sundhedsreform koster borgerlig regering livet

En sundhedsreform, der efter dansk forbillede skulle indføre regioner, får den finske regering til at kaste håndklædet i ringen.
Finlands statsminister Juha Sipila, Centerpartiet
Den finske statsminister Juha Sipilas centrum-højre regering går af før tid og dropper at få gennemført en omdiskuteret sundhedsreform.

”Sundheds- og landskabsreformen har været en af vores vigtigste projekter. Jeg tager mit ansvar for fejlen og har indgivet en opsigelsesansøgning til præsidenten,” sagde Juha Siplia på et pressemøde i Helsinki fredag, hvor han begrundede dey med, at man var løbet tør for tid.

Statsministeren har officielt afleveret sin regerings opsigelse til den finske præsident fredag morgen klokken ni. Det oplyser præsidentkontoret i en udtalelse.

Ifølge den finske avis Huvudstadsbladet har den finske præsident Sauli Niinisto bedt statsminister Sipila om at lede en midlertidig overgangsregering.

Fredagens udmelding kommer, godt fem uger før der den 14. april alligevel skal afholdes parlamentsvalg i landet. Rigsdagen vil fortsætte sit arbejde frem til 19. marts, hvor den efter planen opløses.

Sundhedsreform efter Løkkes model

Regeringen har siden 2017 bestået af det liberale Centerpartiet, det konservative Samlingspartiet og højrefløjspartiet Blå Reform.

Årsagen til at regeringen træder tilbage, at det ikke lykkedes for Juha Sipila, Centerpartiet, at få gennemført en sundhedsreform. En reform som mere eller mindre ligner den danske model, som blev indført af Lars Løkke Rasmussen i 2007, med regioner, som skal stå for det finske sundhedsvæsen. Regionerne – som på svensk-finsk kaldes landskaberne – skulle ikke have skatteudskrivningsret.

Argumenterne for reformen har været, at man skulle have mere lighed i sundhed, ligesom den skulle frigive midler til sundhedsvæsnet, når der kommer flere ældre. Sundhedsreformen, skulle desuden også indføre en behandlingsgaranti, som ville åbne op for at flere private udbydere af sundhed kan komme ind på markedet.

Røde-grønne partier står til fremgang

Meningsmålingerne forud for valget viser stor fremgang til Socialdemokratiet, der har været modstander af sundhedsreformen, og ikke mindst den del af reformen, der handler om at give mere valgfrihed til private tilbud.

En meningsmåling fra YLE, det finske DR, viser, at Socialdemokratiet står til 21 procent af stemmerne, en fremgang på 5 procent i forhold til seneste valg, hvilket vil gøre partiet til Riksdagens største – i øvrigt for første gang siden valget i 1999. Det vil give 49 mandater mod de nuværende 35.

Målinger spår desuden stor fremgang til miljøpartiet De Grønne, der står til nærmest en fordobling af partiets nuværende 15 mandater til 26, mens Venstrealliancen, der kan sammenlignes med SF, står til at vinde 3 mandater.

Borgerlige partier i frit fald

Mens de rød-grønne partier står til fremgang, flygter vælgerne omvendt fra statsminister Sipilas Centerparti, som står til at tabe hver fjerde vælger og tabe 13 af de 36 mandater, som partiet fik ved sidste valg.

Den ene regeringspartner, det konservative Samlingspartiet, står til en mere moderat tilbagegang på 2 procentpoint i stemmetal, men mandatprognoserne spår alligevel partiet en fremgang på fire mandater.

De Sande Finner, der er den finske pendant til Dansk Folkeparti, står til en tilbagegang på 4 procent i forhold til valget, men det vil betyde en fremgang i forhold til partiets nuværende mandattal, fordi partiet i 2017 var igennem en intern splittelse, hvor knap halvdelen af partiets 38 parlamentsmedlemmer forlod partiet og dannede Blå Reform, der er det sidste parti i regeringen.

Blå Reform står i målingen til knap 2 procent, og det er ikke nok til at få et eneste mandat.

Ingen spærregrænse, ingen tillægsmandater

Det finske parlament, Riksdagen, har 200 pladser, og den nuværende regeringskoalition har kun 103 mandater bag sig. Med en forventet kraftig tilbagegang for alle tre partier er et regeringsskifte også nærmest uundgåeligt.

Finland har ingen officiel spærregrænse som i Danmark, men der er til gengæld ingen tillægsmandater, hvilket betyder at et parti godt kan få 3-4 procent på landsplan, uden at det nødvendigvis udløser nogen mandater.

Mandaterne fordeles i 13 storkredse, og det betyder, at man kan vinde et mandat i Helsinkis omegn med bare 2,5 procent af stemmerne, mens 10 procent af stemmerne i Lapland ikke var nok til at vinde et af kredsens bare syv mandater.

Derudover har Ålandsørerne – en lille grupper øer ude i Østersøen – et enkelt mandat, som går til partiet Ålandsk Samling.

Der skal være valg i Finland den 14. april.

David Troels Garby-Holm er konstitueret chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook