Kunstig intelligens alene skal aldrig kunne fyre og straffe arbejdere

Forestil dig en helt normal arbejdsdag. Du møder ind, hænger jakken, drikker den første slurk kaffe.

Chefen er der allerede. Ikke i sikkerhedssko eller bag computerskærmen. Men som en lille grøn prik nederst i dit fanevindue. Et system, der måler dine minutter, pauser og hastighed. Måske endda dit humør.

Det er ikke ren fiktion. Ni ud af 10 lønmodtagere i EU er allerede i dag afhængige af digitale værktøjer, og næsten hver tredje bruger kunstig intelligens i hverdagen til tekst, oversættelse og kontoropgaver. 

Samtidig fortæller næsten fire ud af 10, at deres arbejdstid spores digitalt. 

Jeg har absolut intet imod kunstig intelligens i langt de fleste tilfælde. Hvis en chauffør får en smartere rute, hvis en industriarbejdsplads kan forudse nedbrud, eller hvis en SOSU slipper for papirnusseri og får mere tid til mennesker. 

Så er det sund fornuft. Ja, faktisk nærmest genialt.

Vi har set, hvad der sker, når algoritmer får lov at køre uden ansvar

Men vi skal ikke være naive. For den samme teknologi kan blive en ansigtsløs chef, der altid kigger dig over skulderen og presser tilliden og arbejdsmiljøet i bund. 

I værste fald bliver den en ussel dommer, der træffer afgørelser om dit job uden at se dig i øjnene.

Det bliver der ellers tænkt store tanker om hos store techvirksomheder som Amazon, der allerede i dag overvåger deres medarbejdere i stor stil.

Skæmmende eksempler fra Holland

Derfor har vi i EU sat foden ned. I AI-loven blev det slået fast, at følelsesgenkendelse på arbejdspladsen skal være forbudt. At arbejdsgivere ikke må bruge kamera og stemmeanalyse til at måle ansattes følelser. 

Det er godt. Men ikke helt nok. For din træthed, din stress eller din glæde er ikke frit tilgængelige måleinstrumenter for din arbejdsgiver.

Derfor stemte jeg sammen med et stort flertal i EU-Parlamentet for nye krav i december: Store menneskelige beslutninger om ansættelse, fyring, løn og disciplin skal altid have menneskelig kontrol. 

Arbejdere skal have ret til at få forklaret, hvad systemet gør, og ret til at få beslutninger prøvet igen.

Læs også:Marianne Vind: Nye dyretransportregler er til gavn for både to- og firbenede

I virkeligheden meget enkelt: Ingen skal kunne fyres alene af et stykke teknologi

Vi har set, hvad der sker, når algoritmer får lov at køre uden ansvar. I Holland endte Uber i retten i en sag om “robot-fyringer”, efter at en chauffør blev smidt ud af platformen “af algoritmiske grunde”. 

Den slags er uordentligt, og det hører ikke hjemme på vores arbejdsmarked.

Hvis vi vil have kunstig intelligens, der hjælper i stedet for at herske, kræver det tre ting: mennesket ved roret, åbenhed om data og beslutninger, og respekt for privatliv. 

Når der er styr på det, bliver den kunstige intelligens en uvurderlig hjælper for rigtig mange arbejdere.