Kurs mod katastrofen – hvad mon Thyra Frank stiller op?

Antallet af plejekrævende ældre vil blive fordoblet. Men vi har sovet i timen og kommer til at mangle mange af medarbejdere på ældreområdet.
Velfærdsgabet kan betyde, at titusindvis af ældre ikke kan få den hjælp, de har behov for og fortjener. Ældreminister Thyra Frank er der ingen, der har hørt fra.

Flere ældre kræver flere medarbejdere
Man hører tit, at de ældre klarer sig bedre og bedre. En 70-årig i dag er som regel sundere og mere selvhjulpen end en 70-årig var for 30 år siden. Men der kommer et tidspunkt, hvor vi alle får brug for hjælp og støtte, og der er bred enighed om, at de fleste 85-årige har behov for hjælp og støtte. Når man opgør, hvor mange plejekrævende ældre vi vil få i fremtiden, regner man derfor med antallet af borgere på 85 år eller derover.

De næste 15 år vil der næsten ske en fordobling i antallet af plejekrævende ældre

Vi kan derfor bruge Danmarks Statistiks grundige fremskrivninger af befolkningsudviklingen, når vi skal bedømme, hvor mange plejekrævende ældre, vi vil få om nogle år.

Og det er mange: De næste 15 år vil der næsten ske en fordobling i antallet af plejekrævende ældre, når de store efterkrigsgenerationer – der i disse år er ved at gå på pension – får behov for hjælp til at klare sig i dagligdagen.

Mange SOSU-medarbejdere er på vej væk
Det stigende antal plejekrævende ældre bliver ikke fulgt op af flere medarbejdere. Faktisk tværtimod: En generation af SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter er på vej på pension, og der er slet ikke blevet uddannet nok nye medarbejdere.

I løbet af mindre end et årti vil vi miste næsten hver tredje af dem, der giver pleje og omsorg til de ældre i kommunerne.

Fagforeningen FOA, der organiserer SOSU-medarbejderne, har beregnet den forventede afgang i perioden fra i dag til 2026 til 28 procent af medarbejderne. I løbet af mindre end et årti vil vi miste næsten hver tredje af dem, der giver pleje og omsorg til de ældre i kommunerne.

Opgaver, der ikke kan løses
Det næste årti står vi overfor den værst tænkelige cocktail: En eksplosiv vækst i antallet af plejekrævende ældre og et dramatisk fald i antallet af medarbejdere, der kan give den nødvendige pleje og omsorg. Vel at mærke fra et udgangspunkt i dag, hvor medarbejderne mange steder allerede skal løbe urimeligt stærkt.

Det kommer ikke til at gå. Allerede fra 2021 vil der være opgaver, der ikke kan løses. Ældre, der ikke kan få hjælp, selv om alle kan se, at de har behov. Fortravlede SOSU-medarbejdere, der presses urimeligt og må gå på kompromis med fagligheden og et sundt arbejdsmiljø.

Det er den officielle måde at sige ”Houston, we have a problem”.

Og om 9 år – i 2026 – vil velfærdsgabet være så stort, at det niveau for ældrepleje vi troede var naturligt, ikke vil være muligt at opretholde.

Ja, faktisk er problemet så stort og så akut, at det faglige udvalg, der styrer SOSU-uddannelserne, råber vagt i gevær. I den officielle indstilling til undervisningsministeren skriver udvalget i oktober 2017: ”Set i lyset af de fremtidige demografiske udfordringer, samt den fortsatte udvikling i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vækker den forventede faldende tilgang til social- og sundhedsassistentuddannelsen bekymring i det faglige udvalg”. Det er den officielle måde at sige ”Houston, we have a problem”.

Alle kan se problemet, men ingen gør noget
Men selv om det faglige udvalg – hvor Kommunernes Landsforening har formandsposten – kan se problemet, sker der ikke noget. Optaget er stadig under det dimensionerede, og når det tager minimum 3 år og 10 måneder at uddanne en SOSU-assistent, er det snart for sent. Velfærdsgabet vokser og vokser.

Det eneste der er at gøre, er selvfølgelig at uddanne flere SOSU-medarbejdere. Men det sker bare ikke. Kommunerne optager ikke nok SOSU-elever, og regeringen vil som bekendt spare en halv milliard på erhvervsskolerne, der uddanner SOSU-hjælpere og -assistenter.

Hvem har set ministeren?
Situationen er kritisk og vil kun blive værre. Titusindvis af ældre risikerer at stå uden pleje og omsorg om få år. Kommunerne kan se problemet, men gør slet ikke nok. Det er nu, vi har brug for vores ældreminister, må man sige.

Desværre er det ikke noget, ældreminister Thyra Frank har nogen mening om

Desværre er det ikke noget, ældreminister Thyra Frank har nogen mening om. En gennemgang af samtlige Thyra Franks debatindlæg siden hun blev minister byder på op til flere debatindlæg om det frie valgs velsignelser, men ikke et eneste indlæg om den største trussel mod det niveau for pleje og omsorg, vi finder naturligt i et land som Danmark.

En søgning på Infomedia og en gennemgang af Politikens artikler bringer heller ikke noget nyt. Vi må konstatere, at ældreminister Thyra Frank ikke har skænket problemet mange overvejelser.

Men måske er det ikke så mærkeligt? Det er nok sjovere at fortælle om det frie plejehjemsvalgs velsignelser og hvordan livsglæden sikres med en Bailey’s end at løse det største problem for ældreplejen i dette og det næste årti, hvis man er en glad liberal.

 

Henrik Andersen er cand.scient.pol. og medlem af Socialdemokratiet i Gladsaxe.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Henrik Andersen er cand.scient.pol. Han har i en årrække arbejdet i krydsfeltet mellem politik, analyser og rådgivning og har siden 2016 været tilknyttet Netavisen Pio som klummeskribent og anmelder. Han er desuden kredsformand for Socialdemokratiet i Gladsaxe.

Kommentarer fra Facebook

Annonce