KV17: Lærere og landmænd slår smede og pensionister

Netavisen Pio har set nærmere på kandidatfeltet til det kommende kommunalvalg. Nogle grupper er underrepræsenterede, mens andre er overrepræsenteret.
Afspejler kandidaterne til de kommende kommunalvalg den bredde befolkning, når det kommer til uddannelse og arbejde? Der har de seneste år været meget fokus på spørgsmålet om repræsentation, særligt i forhold til både kandidater til og medlemmer af Folketinget, hvor medlemmer med faglært eller ufaglært baggrund er kraftigt underrepræsenteret, mens akademikere er kraftigt overrepræsenteret.

Men hvordan ser det egentlig ud i landets 98 kommuner? Kommunernes Landsforening udgav i sidste uge en samlet liste over opstillede kandidater til det kommende kommunalvalg i november. Listen rummer i alt 9.556 kandidater til landets 98 kommuner. I den forbindelse har kandidaterne også haft mulighed for at skrive deres ’Stillingsbetegnelse’, og det har omkring 8.500 af kandidaterne gjort brug af.

På den baggrund af Netavisen Pio forsøgt at skabe en kategorisering af kandidaterne og undersøge, om kandidaterne afspejler de godt 4,5 millioner borgere over 18 år, der er stemmeberettigede til det kommende kommunalvalg.

Det er ikke nogen helt enkel øvelse, da mange af kandidaterne har opgivet meget bredde betegnelser, som eksempelvis ’konsulent’, ’projektleder’ eller ’kvalitetschef’, som ikke rigtig meningsfuldt lader sig kategorisere eller sammenligne. Det er dog lykkedes at rubricere knap halvdelen af kandidaterne inden for følgende seks kategorier:

  • Håndværkere og arbejdsmænd
  • Velfærdsmedarbejdere
  • Selvstændige
  • Landmænd
  • Studerende
  • Pensionister

En sammenligning mellem de seks kategoriers andel af alle kandidater og den tilsvarende kategoris andel af den samlede befolkning over 18 år viser, at nogle grupper er overrepræsenteret, mens andre er underrepræsenteret.

Det er især gruppen af pensionister og gruppen af ’håndværkere’, det vil sige faglærte og ufaglærte, som er kraftigt underrepræsenteret blandt kandidaterne. Til gengæld er især den store gruppe af ’velfærdsmedarbejdere’, såsom lærere, sygeplejersker, socialrådgivere, kraftigt overrepræsenteret. Også selvstændige og landmænd er faktisk en lille smule overrepræsenteret.

Håndværkere og arbejdsmænd: 11 procent
Ufaglærte og faglærte er underrepræsenteret i landspolitik, har det lydt igen og igen. Gælder det også blandt kandidaterne i kommunalpolitik?

Kategorien ”håndværkere” dækker ikke kun håndværkere, men over det, der kan kaldes faglærte og ufaglærte arbejdere. Faglærte dækker som udgangspunkt personer i stillinger, man uddannes til på en erhvervsuddannelse. Det vil sige personer beskæftiget inden for klassiske håndværksuddannelser som tømrer, murer, elektriker og frisør. På den baggrund har Netavisen Pio identificeret 1.052 kandidater. Det svarer til 11 procent af samtlige kandidater.

Ifølge AE-Rådet er der cirka 900.000 beskæftigede inden for det faglige område og 350.000 beskæftigede, inden for det ufaglærte område, hvilket svarer til næsten halvdelen af samtlige beskæftigede i Danmark! Dermed udgør personer i faglærte eller ufaglært beskæftigelse cirka 27 procent af alle voksne over 18 år.

Selvstændige: 5 procent
Vi mangler folk med erfaring fra erhvervslivet i politik, lyder det fra tid til anden. Men holder det nu også i kommunalpolitik?

Selvstændige er her personer der har skrevet, at de er selvstændige, iværksættere eller på anden måde ejer deres egen virksomhed. Dem finder vi i alt 480 af, svarende til 5 procent af alle opstillede kandidater.

Ifølge Magisterbladet er der knap 200.000 selvstændige i Danmark, hvilket er ret præcist 4 procent af befolkningen over 18 år. Dermed er de selvstændige faktisk overrepræsenteret.

Landmænd: 2 procent
En helt særlig gruppe af kandidater udgøres af landmænd og gårdejere. Engang en mægtig vælgergruppe, der var dominerende i bøndernes parti Venstre. I dag udgør gruppen en noget mere marginal andel af befolkningen, men hvordan ser det ud med den politiske repræsentation?

Vi identificerer 185 landmænd, svarende til knap 2 procent af kandidaterne. Ifølge Danmarks Statistik er der omkring 36.000 landbrugsbedrifter i Danmark, og omtrent det samme antal beskæftigede, når medhjælpere trækkes fra. Det svarer det til cirka 0,8 procent af befolkningen. Altså en pæn overrepræsentation af landmænd blandt kandidaterne.

’Velfærdsmedarbejdere’: 12 procent
De offentligt ansatte befolker kommunalbestyrelserne, hvor de sidder og bevilger penge til sig selv, lyder det fra tid til anden. Men hvor stor en andel udgør de egentlig af kandidaterne?

Kategorien har fokus på kandidater med mellemlange videregående uddannelser rettet mod den offentlige sektor, det vil sige grupper som lærere, sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og politibetjente. Sosuassistenter er ikke med, da de indgår i kategorien af kandidater med erhvervsfaglig baggrund. På baggrund af den kategorisering finder vi frem til 1.152 kandidater, svarende til godt 12 procent af den samlede antal kandidater.

Det er vanskeligt helt præcist at vurdere, hvor mange der er beskæftiget inden for de nævnte områder, da eksempelvis pædagoger kan være ansat i både børnehaver, på skoler, i fritidshjem med mere, ligesom at også sygeplejersker både kan arbejde på hospitaler, på privatpraktiserende lægeklinikker og lignende.

Men ifølge et svar fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i 2014 var der i 2010 godt 223.000 personer, som var både uddannet og beskæftiget som enten lærer, sygeplejerske, pædagog, socialrådgiver eller politibetjent. Det svarer til små fem procent af befolkningen over 18 år.

Studerende: 5 procent
Man hører fra tid til anden, at politik er fyldt med unge universitetsstuderende. De har jo masser af tid og bliver hjulpet frem af de politiske ungdomsorganisationer. Men er de studerende ligefrem overrepræsenteret blandt kandidaterne til kommunalvalget?

I nærværende opgørelse er der identificeret 439 ’Studerende’. Langt størsteparten er studerende ved videregående uddannelser, men også en mindre gruppe af gymnasieelever (24 styk) er medtaget. Dermed udgør de studerende 4,6 procent af samtlige kandidater.

Til sammenligning oplyser Danmarks Statistik, at der er cirka 325.000 SU-modtagere i Danmark. Der kan være studerende, som ikke modtager SU, men det giver alligevel et rimelig godt billede af, hvor stor en gruppe vi taler om. Dermed udgør de studerende lige godt 7 procent af befolkningen over 18 år, og er altså en smule underrepræsenteret blandt kandidaterne.

Pensionister: 10 procent
Hvad med forestillingen om, at kommunalpolitik er befolket af gamle mænd, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og nu bruger deres otium på at diskutere politik. Men hvor stor en andel udgør de egentlig blandt kandidaterne?

I vores optælling af pensionister, der også inkluderer efterlønnere og førtidspensionister, har vi fundet frem til i alt 945 kandidater. Langt hovedparten er folkepensionister. Dermed udgør gruppen næsten 10 procent af samtlige kandidater.

Ifølge Danmarks Statistik er der i 2017 1,1 millioner folkepensionister, godt 200.000 førtidspensionister og lidt mere end 60.000 efterlønnere. De udgør dermed godt 30 procent af samtlige danskere over 18 år. Gruppen af pensionister er altså markant underrepræsenteret i kandidatfeltet.

Kandidater med lange uddannelser indgår ikke
Det havde også været oplagt med en kategori af akademierne, det vil sige folk med lange uddannelser, da der ofte er fokus på, at denne gruppe er overrepræsenteret i politik. Det er dog ikke muligt at lave en troværdig opgørelse på baggrund af de tilgængelige oplysninger.

Vi kan positivt identificere 644 personer med en akademisk baggrund blandt kandidaterne, enten fordi de har skrevet at de har en akademisk uddannelse eller har oplyst at de arbejder et erhverv, som kræver akademisk uddannelse (læge, advokat, lektor). De 644 svarer til omkring 7 procent af alle kandidater. Til sammenligning er det omkring 8 procent af befolkningen i den erhvervsaktive alder, som har en akademisk uddannelse.

Men det tal er formentlig stærkt undervurderet, da mange af de kandidater, som har oplyst den noget upræcise stillingsbetegnelse ’konsulent’, må forventes at have en akademisk uddannelse, ligesom mange der har angivet betegnelser som ’direktør’, ’leder’, ’afdelingsleder’ eller ’selvstændig’ kan være i besiddelse af en akademisk uddannelse. Alene disse fem grupper tæller omkring 1.500 kandidater.

 

 


Kommentarer fra Facebook