KV17-podcast: Kampagnelederne kræver engagement

Dennes uges Kommunalvalgsspecial handler om kampagneledernes arbejde. Hvad er deres strategi, hvad siger borgerne på gaden og hvad er deres bedste råd
Gæsterne i dette afsnit er tre socialdemokratiske kampagneledere, som er i fuld gang med at vinde valg. Vi sætter fokus på dør-til-dør kampagnen i Holbæk, den massive frivillige indsats i Furesø og det professionelle kampagne-setup i København. Der er noget for enhver smag og enhver by.

Det er en syvende del af borgerne, som vi gerne vil møde i øjenhøjde

Ram de mange, men ram dem målrettet
Selvom valgkampen for alvor først bliver skudt i gang den 28. oktober, når valgplakaterne kommer op og medier samt vælgere bliver gjort opmærksomme på valget, så har forberedelserne allerede været i gang længe. Især med træning af de nye kandidater og afpudsning af de politiske programmer.

Men i Holbæk har man allerede været ude blandt borgerne i et stykke tid, og er allerede nu godt på vej mod at have nået 10.000 døre at ringe på for at fortælle om kandidaten Christina Hansen, beretter Thomas Billehøj:

”Vi har kørt en dør-til-dør indsats i noget tid, og vi er godt halvvejs nu med den målsætning. Nu intensiveres det i løbet af de næste par uger, så vi regner med at nå det. Det er en syvende del af borgerne, som vi gerne vil møde i øjenhøjde.”

Vi har lavet noget helt målrettet materiale, som skal deles ud til 39.700 københavnske borgere

I København har man, under kampagneleder Marie Borums kyndige hånd, valgt at målrette kampagnen, og derfor uddele forskellige flyers rundt om i de forskellige bydele, hvor der bliver oplyst om, hvilke tiltag, der er blevet lavet i netop de områder:

Vi har lavet noget helt målrettet materiale, som skal deles ud til 39.700 københavnske borgere i løbet af de næste 14 dage. Det sætter vi så sammen med noget særligt materiale, som så passer til den bydel, man bor i, hvor man kan se, hvad vi har fået gennemført på budgettet i 2018, for eksempel i Brønshøj.”

Det handler om at kunne holde gejsten og engagementet oppe.

Det er kampagnelederens vigtigste våben: Engagement
For Thomas Sture, der er kampagneleder i Nordsjællands røde enklave i Furesø, hvor Socialdemokratiet i årevis har kæmpet for at reparere skader efter Peter Brixtoftes regime, bliver der satset benhårdt på rekruttering af frivillige. Og hvis man spørger kampagnelederen fra Furesø, hvordan man skaber det, så kommer svaret prompte: ”Engagement. Det handler om at kunne holde gejsten og engagementet oppe. Man skal målrette, og der skal gøres nye ting, og der kan være forskellige problematikker.

Alle tre kampagneledere anerkender engagementets betydning, mens de samtidig også advokerer for en ret klassisk kampagneform, hvor man bestemt bruger sociale medier og tilsvarende, men samtidig også fastholder mødet med folk på gaden.

Lyt med i denne uges kommunalvalgsspecial og hør mere om forskellige strategier og få gode råd fra de erfarne kampagneledere.

Episoden kan høres på Soundcloud, www.piopio.dk og iTunes.

Tidligere special podcast om Kommunalvalget 2017:
- KV-17 podcast: Spidskandidaterne
- KV-17 podcast: Helganetværket

Medlem af Frit Forum og psykologistuderende


placeholder

Annonce