KV25: Derfor bør du stemme på en tillidsrepræsentant

En lang kommunalvalgkamp lakker mod enden og herfra skal der lyde en stor tak til alle kandidaterne, der har sat deres mandat på spil.

I kynismens tidsalder er det nemt at hakke på dem, der stiller sig frem, men vores folkestyre er baseret på frivillig deltagelse. 

Kun et fåtal af kommunale kandidater kommer til at leve af deres hverv. Flertallet bruger tid og egne ressourcer. En fattig tak er det mindste, vi kan give dem.

I valgkampen er det typisk de vilde udfald og store løfter, der fylder. 

Medierne fokuserer på persondramaet, og hvordan resultatet kan aflæses som en styrkeprøve på det kommende folketingsvalg. 

Læs også:Man bliver mindet om, at tillidsrepræsentanterne er fagbevægelsens bankende hjerte

Men i skyggen af meningsmålinger og partipolitiske regneark findes en afgørende forskel, som sjældent får nok opmærksomhed: 

Hvem har egentlig prøvet at stå i spidsen for en konflikt? Hvem har ført forhandlinger med en lokal ledelse? 

Hvem har måttet forsvare sine kolleger mod vilkårlighed og verdensfjerne skrivebordsbeslutninger?

Svaret er: Tillidsrepræsentanterne.

Det er dem, der burde vælges til kommunalbestyrelserne.

Kernen i den danske model

I over 100 år har tillidsrepræsentanter været omdrejningspunktet for samarbejdet på danske arbejdspladser. 

Ifølge FAOS' store TR2024-undersøgelse er det stadig dem, der skaber tillid mellem ledelse og medarbejdere, løser konflikter og sikrer ordnede forhold. 

De kender den nødvendige konflikt, de ved, hvornår man skal gå på kompromis – og hvornår man ikke skal

Samtidig er de en af de sidste barrierer mod den socialt nedbrydende individualisering, som de gule fagforeninger og managementlaget forsøger at indføre under dække af fleksibilitet og konkurrence.

Men det er ikke bare på gulvet, at tillidsfolk gør en forskel. De er også den mest direkte vej til en kommunalpolitik, der tager udgangspunkt i virkeligheden og ikke i embedsværkets PowerPoints.

Modgift mod politisk teknokrati

Når især partierne til venstre for midten mister forbindelsen til det organiserede arbejdsliv, forsvinder forståelsen for de reelle magtforhold på arbejdspladserne. 

Man ender med at tro, at forandring er et spørgsmål om god vilje og ikke om styrkeforhold. Og det er præcis dér, de gule foreninger og de blå partier vinder: ved at individualisere, privatisere og pulverisere det fælles ansvar.

Læs også:Den gule falliterklæring – når svære sager overlades til 3F

En fagligt aktiv TR er trænet i det modsatte. De kender den nødvendige konflikt, de ved, hvornår man skal gå på kompromis – og hvornår man ikke skal. 

De forstår kollektive løsninger, og de ved, hvad det koster, når de bliver undermineret.

Derfor skal du stemme på en tillidsrepræsentant.