Kvart milliard i hjælpepakke-penge til virksomheder i skattely

En lang række virksomheder har modtaget hjælpepakke-penge, selvom de ejes fra skattely-lande. Landene er bare ikke på EU's sortliste.
261 millioner kroner fra hjælpepakkerne er gået til virksomheder i skattely, som ikke er på EU’s sortliste. Det fortæller TV2.

Det gik ellers verden rundt, da folketinget i slutningen af marts besluttede at selskaber i skattely ikke ville kun få del i hjælpepakkerne.

Men reglerne gælder kun selskaber med base i lande på EU’s officielle skattelyliste.

Derfor vil selskaber i en lang række skattely, som ikke er på EU-listen, stadig kunne modtage støttemidler. Og det er der så også mange der har gjort.

247 selskaber i skattely

TV 2 har gennemgået de selskaber, som har modtaget lønkompensation fra staten i forbindelse med coronakrisen.

247 af selskaberne er i sidste ende helt eller delvist ejet af selskaber i lande, som eksperter definerer som skattely, men som ikke er på EU's sortliste over skattely-lande.

Det er blandt andre eksotiske øer som Bermuda og De Britiske Jomfruøer, men der er også selskaber med base i Holland og Luxembourg samt på de britiske kanaløer, som ifølge flere eksperter er et skattely.

Fakta: 12 lande på EU's sortliste


Amerikansk Samoa

Caymanøerne

Fiji

Guam

Oman

Palau

Panama

Samoa

Seychellerne

Trinidad og Tobago

De amerikanske Jomfruøer

Vanuatu

EU-liste “tæt på ubrugelig”

EU’s sortliste er løbende blevet barberet ned, så der i dag kun er 12 lande tilbage.

Ikke ét eneste af de 12 lande befinder sig indenfor EUs egne grænser, og derfor er listen tæt på ubrugelig, mener ekspert i skattelylande.

“EU’s liste er desværre gået hen og blevet lidt af en joke, og den er tæt på at være ubrugelig. Der er reelt ikke nogle af de vigtige skattely tilbage på listen - og EU’s egne skattely har aldrig været i fare for at komme på listen," forklarede skatteekspert Christian Hallum fra Oxfam IBIS sidste år til Netavisen Pio.

Organisationen Tax Justice Networks udgav sidste år en liste over de værste skattely-lande, og her tog EU-lande og tilhørende territorier 6 ud af 10 pladser.

Fakta: Top-10 over værste skattely


1. Britiske Jomfruøer*

2. Bermuda*

3. Caymanøerne*

4. Holland

5. Schweiz

6. Luxembourg

7. Jersey*

8. Singapore

9. Bahamas

10. Hong Kong

*) Britiske besiddelser

Syv selskaber "konstrueret med det formål at undgå skat"

Ifølge TV2, så er der syv virksomheder, som har fået del i hjælpepakkerne, som er designet til ikke at betale skat.

Størstedelen af Danmarks tabte skatteindtægter skyldes ifølge TV2’s undersøgelse netop europæiske lande som Holland, Irland og Luxembourg.

“Holland og Luxembourg er en slags drømmeskattely, for der er også en virkelig økonomi med fabrikker og ansatte, som kan camouflere din skattely-aktivitet,” siger forsker og skattely-ekspert Ludvig Wier fra University of California, til TV2.

Flere eksperter understreger samtidig, at der ikke er noget ulovligt ved at være ejet i et skattely. Det fremgår heller ikke tydeligt af virksomhedernes regnskaber, om ejerne har haft en fordel ved at være i et skattely.

Der er tale om følgende syv virksomheder, hvis ejerskab er helt eller delvist placeret i et af nævnte skattely: Synoptik, Sportsmaster, Babysam, Gate Gourmet, Lagkagehuset, Euro Cater og BC Hospitality Group.

Alle syv virksomheder afviser at benytte sig af skattely.

Vil have national liste

Enhedslistens finans- og skatteordfører, Rune Lund, mener, at listen over skattelylande skal gøres længere.

"Det er jo grotesk, at vi skal sende over en kvart milliard kroner ud i støtte til selskaber, som bevidst ikke vil støtte den statskasse, som udbetaler støtten. Det er den ultimative form for nasseri, udtaler Enhedslistens skatteordfører Rune Lund.

Det er jo grotesk

Ifølge ham ønskede Enhedslisten en national sortliste under forhandlingerne om hjælpepakkerne.

"Men der var ikke opbakning til vores synspunkt. Vi prøvede alt, hvad vi kunne, for at man udvidede sortlisten, hvor langt flere lande var omfattet, så vi kunne undgå den her situation."

Enhedslisten stiller derfor forslag i Folketinget om at indføre en national dansk sortliste som supplement til EU’s sortliste.

Hjælp til danske virksomheder

Hos regeringspartiet Socialdemokratiet er der forståelse for, at det kan virke moralsk forkasteligt, men partiet fastholder, at hjælpepakkerne er gået til danske virksomheder og danske lønmodtagere.

Pengene er udbetalt til danske virksomheder med danske adresser og danske CVR-numre

“Formålet med de her hjælpepakker har været at holde hånden under danske virksomheder og danske lønmodtagere, som er ramt under coronakrisen og det er i høj grad lykkedes,” siger skatteordfører Troels Ravn til Netavisen Pio.

“I det konkrete tilfælde, så er det vigtigt at understrege at pengene er udbetalt til danske virksomheder med danske adresser og danske CVR-numre.”

Han mener ikke at man lovgivningsmæssigt kan tillade sig at diskriminere overfor virksomhederne.

“Socialdemokratiet og regeringen har, siden vi tiltrådte, kørt en hård linje overfor skattely og det er et højt prioriteret område for os.

Der er selvfølgelig nogen som vil mene, at det er moralsk anstødeligt, men vi har ikke et lovgivningsmæssigt grundlag til at kunne gå bag om selskabernes regnskaber, og vi kan ikke sige, at der foregår noget ulovligt. Med hjælpepakkerne har det været sådan, at en Sportsmaster i Kolding eller Synoptik i Holbæk også skulle kunne få del i hjælpepakkerne. Vi har heller ikke ret til at diskriminere på den måde,” siger han.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Gad vide hvor mange i EU Palamentet som enten er med-ejer eller bestukket af virksomheder der er i skattely inden for EU osv ..Da det ikke er noget der bare lige er opstået og i lande inden for EU der har skattely..og i hvor mange år endnu skal vi finde os i at det er muligt at kunne have skattely indenfor EU.. Jeg forstår godt at der er en stor procentdel af befolkningen der er imod medlemsskab af EU når de ikke stopper skattly inden for EU...Og det skal også gælde virksomheder der har skattely uden for EU de skal også stoppes...kald lige det for at bidrage til fællesskabet...

Thomas du er patetisk i dit on going forsvar , for den del af menneskeheden som endnu står tilbage i et forældet, egoistisk, kortsynet, navlebeskuende samfundssyn, som efterhånden hører fortiden til.
Må jeg citere Carl Scharnberg:
"Ve børn af den der søger at sikre sig selv og sit.
Og uden tanke for andre, lever sit liv på kredit
og efterlader en klode - giftig, befængt og beskidt "

Jo Thomas. Det handler faktisk om moral, etik og næstekærlighed, og det er ikke på højrefløjen man finder det.
palle

Han er Narcissist ser kun sig selv og skriver om sig selv og manipulere med alle ander og prøver hele tiden at trække debatten ned,ved at nedgøre og svine ander til..Og en Narcissist vil aldrig indrømme at han/hun har eller gør noget forkert..Jeg har oversat Narcissist (Narre sig selv til sidst)..SE under Narcissisme

Jeg kan huske i skolen, i første klasse, sådan ca. i 1951, hvor børnene punkede hinanden : Det man sige er man selv, så vi må formode at den barnlige TumbeThomas og hvad han ellers kalder sig befinder sig på underskolens nulte klasse...

Men tag ikke fejl af en Narcissist de er lynnene intilligent,har masser af skuffer i baghovedet som de trækker frem efter behov ..Men de har ingen empati

TumbeThomas, det er der bestemt ingen der kunne finde på, altså bortset fra dig, men læg mærke til at jeg ikke kalder dig dum, Det er forbeholdt dine vogtere i Vridsløselille, og naturligvis din psykiater...

Vi andre må nøjes med at konstatere at din IQ hører til under multihandikappet !!!