Bedre træningsfaciliteter, rammer for sundhed under landsholdssamlingerne og en højere honorering. Det er nogle af de forhandlingskrav, som kvindelandsholdet er gået ind i forhandlingerne med DBU med. Derudover vil spillerne også ansættes som lønmodtagere af DBU, men det afviser boldunionen. På trods af, at herrelandsholdet har indgået lignende aftaler tilbage i 2015.

Aflyst kamp
Mandag udeblev spillerne fra træning, og siden sidste forhandlingsrunde søndag aften, har der ikke været optræk til nye forhandlinger, ifølge Politiken.

DBU har i dag meddelt, at de har kontaktet det hollandske fodboldforbund og aflyst torsdagens EM-revanchekamp. Det gør de via en pressemeddelelse, hvor de samtidig understreger, at forhandlinger mellem Spillerforeningen og DBU fortsat er sammenbrudt på grund af ‘ultimative krav’ fra Spillerforeningens side.

“DBU og Spillerforeningen har forhandlet i seks måneder om nye aftaler for både kvindelandsholdet og U21-herrelandsholdet [...] I søndagens forhandlinger kom DBU spillerne i møde og tilbød en forhøjelse på 46%, mens Spillerforeningen fastholdt et krav om en stigning på 342% og at spillerne skal ansættes i DBU – og de ikke ville rykke sig.”  skriver DBU i pressemeddelelsen.

Udover pressemeddelelsen har DBU været sparsom med kommunikationen efter weekendens forhandlingsrunde. Det har mødt kritik fra flere sider. Her fra Hans Engell via fodboldkommentatoren Flemming Toft.

Hans Engell på TV 2 News: "Det er nemmere at få en udtalelse fra Putin end fra DBUs top". #shhh #konflikt #dbulandsholdet
— Flemming Toft (@tofttv2) September 11, 2017

Landsholdet: Det er DBUs beslutning
Spillerforeningen og kvindelandsholdet er dog ikke enige i DBU’s udlægning af sagen. Anfører Pernille Harder udtaler til Politiken “Vi er ærgerlige over, at DBU har truffet den beslutning. Det er bestemt ikke vores ønske. Og vi synes den beslutning er helt unødvendig”, og fortsætter “Der har været masser af tid til at finde en løsning, men DBU har ikke ønsket at forhandle siden søndag aften. Hele mandag er gået uden forhandlinger, selv om vi har stået klar. Og det næste vi hører fra dem, er en aflysning. Det virker helt uforståeligt.”

Kamp om lige vilkår
Forhandlingerne er brudt sammen over en ny landsholdsaftale, hvor man fra Spillerforeningens side har ønsket en højere honorering og bedre faciliteter til træning og under landsholdssamlinger.

Hos DBU mener man, at spillerne ikke kan kræve forbedringer, før de har sikret indtægterne.

“Det er et spørgsmål om, at man bliver nødt til at have indtægter, før man kan give penge ud. Selvom at præstationen i Holland var historisk både sportsligt og på den måde, som spillerne blev en del af fodbold-Danmark, så skal der indtægter til for at forbedre vilkårene,” siger Jakob Høyer, kommunikationschef hos DBU, til Jyllands-Posten i weekenden.

“Kvindefodbolden har været en udgift for DBU i mange år. DBU har investeret imellem 16-18 mio. kr. i en lang periode, hvor der ikke har været indtægter. Nu kommer der indtægter, og dem skal spillerne selvfølgelig have glæde af,” lyder det også fra kommunikationschefen hos DBU.

[content_block id=40153 slug=faktaboks-langt-fra-ligeloen]

Kollektiv aftale for herrerne men ikke damerne
Spillerforeningen ønsker, at der skal indgås en kollektiv aftale, hvori spillerne i ansættelsesforholdet anses som lønmodtager og DBU som arbejdsgiver.

Men det har DBU modsat sig. Jakob Høyer udtaler til BT “Landsholdsspillere er ansat i klubberne og kun der. Det gælder både i fodbold og i andre idrætsgrene. Vi har tilbudt nye gode vilkår - med enkelte forbedringer - og mener, at det vil være gode rammer for spillernes præstationer på landsholdene.”

På spørgsmålet, om DBU har indgået kollektive aftaler før, er der forskellige, modstridende oplysninger.

I en pressemeddelelse fra Spillerforeningen udtaler Christian Eriksen på vegne af herre-landsholdstruppen “Selvfølgelig skal der være en stærk kollektiv aftale for de to hold, ligesom vi har det. Særligt for kvindelandsholdet er det vigtigt, at der kommer klare forbedringer. Det har de fortjent, med den indsats de yder, og det kæmpe store resultat de har leveret med EM-sølv.”

Kritikken af DBU lyder også fra kollegaen Simon Kjær, der til BT kritiserer DBU for at ville splitte landsholdene i forhandlingerne. “Vi har som landsholdsspillere stået sammen om at forhandle med DBU i årtier. Men nu forsøger DBU at splitte os med den her mærkelige påstand, selv om vi indtil nu har lavet masser af aftaler i fællesskab.”

Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, udtaler til BT “DBU har jo været igennem hele den samme historie med det mandlige landshold, så måske er det svært at forstå DBUs ageren, fordi man jo har haft et meget langt forløb, hvor den nye direktør skulle forhandle med det mandlige landshold, og der havde man nøjagtig den samme konflikt, om man nu skulle forhandle individuelt eller kollektivt. Den sag tabte DBU, og de har lavet kollektive aftaler med Spillerforeningen. Det er tilsyneladende det samme, kvindelandsholdet ønsker.”

DBU: vi er ikke arbejdsgivere
Men den udlægning vil Jakob Høyer, kommunikationschef hos DBU, ikke forholde sig til over for BT.

“Det har jeg ikke nogen kommentarer til på nuværende tidspunkt. Vi har hele tiden haft den klare opfattelse, at DBU ikke er arbejdsgiver.

Og det er også det, vi går til forhandlingerne med.”

DBU bakkes op af Dansk Idrætsforbund. “Vi blander os ikke i de konkrete forhandlinger omkring honorar og forhold, men i DIF hejser vi et flag og siger, at det punkt er vi meget imod. Man udtages til et landshold fra gang til gang, og derfor er der ikke tale om en fast landsholdskontrakt og et ansættelsesforhold. Forbundet er ikke arbejdsgiver, og man er ikke ansat på landsholdet med ret til feriepenge og barselsorlov”, siger Morten Mølholm, der er direktør for DIF, til Jyllands-Posten.

DIF er dog alligevel gået ind i sagen, da de sammen med Team Danmark og LO har aftalt at mødes og diskutere den del af sagen, kan BT oplyse om.