Annonce

Kvinder fra flere ikke-vestlige lande markant overrepræsenteret: “Det er voldsomt”

Førtidspension: Nye tal afslører, at 52 procent af herboende tyrkiske kvinder på over 50 år er på førtidspension - gruppen af over 50-årige tyrkiske mænd på førtidspension er markant lavere
Foto: Unsplash
Indvandrerkvinder
52 procent af herboende tyrkiske kvinder på over 50 år er endt på førtidspension. Mens andelen af herboende tyrkiske mænd på over 50 år, der er på førtidspension, er 30 procent.

Dermed er 22 procentpoint flere herboende kvinder end mænd fra Tyrkiet på over 50 år på førtidspension.

Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, som for første gang har foretaget en analyse af modtagerne af førtidspension opgjort på statsborgerskab og køn - på opfordring fra Berlingske.

Samme mønster - at en langt større andel af kvinder end mænd over 50 år er på førtidspension - går igen hos andre ikke-vestlige lande.

Samme mønster: Afghanistan og Libanon

Ser vi på herboende kvinder fra Afghanistan på over 50 år, er hele 64 procent af dem på førtidspension.

Ser vi på herboende kvinder fra Afghanistan på over 50 år, er hele 64 procent af dem på førtidspension

Mens andelen af herboende mænd fra Afghanistan på over 50 år, der er på førtidspension, er 44 procent.

Hele 20 procentpoint flere herboende kvinder end mænd fra Afghanistan på over 50 år er altså på førtidspension.

Præcis samme andele af herboende libanesiske kvinder på over 50 år er på førtidspension, altså 64 procent. Og præcis samme andele af herboende libanesiske mænd på over 50 år er på førtidspension, altså 44 procent.

Dermed er også 20 procentpoint flere herboende kvinder end mænd fra Libanon på over 50 år på førtidspension.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) oplyser, at ministeriet har foretaget sin egen analyse af i hvor stort omfang borgere fordelt på nationaliteter og køn modtager førtidspension:

“Den bekræfter, at disse kvinder er massivt overrepræsenteret blandt modtagerne af førtidspension. Vi kan også se det samme billede i vores kontanthjælpssystem. Det er voldsomt,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til Berlingske.

Irak i top på begge køn

Analysen fra Dansk Arbejdsgiverforening viser også, at kønsforskellen på andelen af over 50-årige på førtidspension fra en række andre ikke-vestlige lande er mindre udtalt .

Eksempelvis er kønsforskellen på over 50-årige herboende irakiske kvinder og mænd på førtidspension kun fire procent.

Til gengæld topper begge køn i førtidspensions-statistikken.

Således er hele 68 procent af herboende irakiske kvinder over 50 år på førtidspension. Mens hele 64 procent af herboende irakiske mænd over 50 år på førtidspension.

På vej med initiativer

Halsboe-Jørgensen har tidligere kommenteret andre tal for, hvor mange borgere - fordelt på nationalitet -, der modtager førtidspension.

En undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet viser således, at der i 2023 var 12 procent af ikke-vestlige indvandrere, der er tilkendt førtidspension.

For personer med dansk oprindelse er tallet kun seks procent.  

Undersøgelsen viser også, at blandt indvandrere fra Libanon er 41 procent på førtidspension. Mens 32 procent af indvandrere fra Irak er på førtidspension.

Udgifterne til førtidspension til ikke-vestlige indvandrere er steget dramatisk i løbet af de sidste tyve år: Fra 1,8 milliarder kroner i 2004 til lidt over otte milliarder kroner i 2023.

"Tallene skriger til himlen," udtalte Ane Halsboe-Jørgensen i sidste uge. Samtidig bebudede hun, at hun og regeringen er på vej med initiativer:

De tal er så voldsomme, at vi ikke kan sidde dem overhørig

“De tal er så voldsomme, at vi ikke kan sidde dem overhørig. Derfor vil vi fra regeringens side inden længe præsentere noget, hvor vi går målrettet til værks, uden at der skabes utryghed for de mange danskere, der helt berettiget er på førtidspension,” sagde Ane Halsboe-Jørgensen til Ritzau ifølge  Politiken.
 

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Hvorfor kan de ikke bare få hvad der svarer til folkepension? Hvis de altså overhovedet skal ha' noget?

Efter den sene tids oplysninger, mon så ikke mange danskere snart skal på førtidspension - tænk på de traumer de nu har fået.

Og så er vi netop blevet beriget med nye danske statsborgere - hvor mange af dem får nu eller snart førtidspension?
.

Hvorfor har de overhovedet lov til at bo i vores land? De skal smides ud, eventuelt af politiet med politiets magtmidler, hvis ikke de frivilligt vil opfylde en udrejsefrist. Så vidt jeg har forstået er politiet både udstyret med pistoler, rifler, stave, hunde og gas, så der er ingen undskyldning for, at Folketinget ikke hurtigst muligt tilvejebringer hjemmel til tvangsrepatriering af dovne og dumme fremmede.

... de må eventuelt søge førtidspension hjemme i deres egne lande eller stræbe efter at etablere en egen velfærdsstat. De skal ikke være her!

Forkvinden i Dansk Socialrådgiverforening pønser vist på at kandidere til en toppost på Borgen, hvor kravet jo er, at kunne tale Orwellsk:

"Signe Færch kan derimod ikke se problemet i de nye tal.

»Jeg finder det ikke bekymrende, fordi jeg ved faktisk ikke, hvad den kønslige ubalance dækker over i de her tal. Men vi skal helst undgå, at store grupper ender på førtidspension.«

Du tænker ikke, at kulturforskelle kunne være en forklaring på de markante kønsforskel for lige netop de her muslimske lande?

»Nej, jeg synes mere, at tallene viser en generel forskel mellem mænd og kvinder. Det er super interessant, hvad det skyldes, men jeg har simpelthen ikke svaret."

https://www.berlingske.dk/debatinterview/berlingske-har-faaet-indvandrer...

Jeg mener jeg plejer at gå efter bolden, men i dette tilfælde må jeg nok gå efter damen:
Har hun intet lært i de seneste 30 år?
Og hvem f.. har fundet hende kompetent til en forkvindepost?
I guder og gudinder... Jeg står af.

Pligter og rettigheder

Ud og arbejde - gerne nyttejob...

Derefter kan der hæves løn for udført arbejde...

Men ÅRSAGEN er der ingen, der finder interessant...

Hvem er det lige der tildeler personer førtidspension? Staten? Kommunen? tildelingen er vel efter en vurdering som en Minister ikke aner noget som helt om da hun ikke er sagsbehandler. Det er alt for let at blive foragte, vi har i mange år acceptere at indvandre ikke skulle stilles over for krav, feks deltage i sprogskole mod at modtage kontanthjælp møder man ikke op trækkes man i hjælpen. Har det noget at gøre med at de fleste socialrådgiver er kvinder? uha har det noget med kultur at gøre? acceptere vi lægernes opfattelse af at være til rådighed for arbejdsmarkedet?
Nu ser vi resultatet, vi kan gøre noget for fremtidige indvandre og kommunerne skal følge området tættere.

Måske fordi de fleste socialrådgivere er udlændinge. Og dansker skal arbejde til de er 70.

Ja. De tildeler sig helt sikker selv førtidspension.

Annonce