LA: Arbejdende danskere er uvidende

For knap 17.000 danskere havde det været en bedre forretning her og nu at sige jobbet op. De er for uvidende til at indse, at de bliver snydt, mener Liberal Alliance.
En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af tal fra Finansministeriet viser, at for 16.400 danskere i beskæftigelse ville det bedre betale sig at være på offentlig forsørgelse end at gå på arbejde. En undersøgelse, som ifølge rådet punkterer myten om at velfærdssamfundet gør danskerne dovne.

At det på kort sigt bedre kan betale sig at rejse sig fra sofaen og tage et arbejde, frem for at være på offentlig forsørgelse, viser Finansministeriets tal.  Efter bare to år på arbejdsmarkedet får syv ud af 10 en økonomisk gevinst ved at tage et arbejde.

AE’s undersøgelser viser, at det især er dyre transportudgifter, der rykker balancen for, hvornår det kan betale sig at arbejde, og de foreslår derfor, at man giver et højere befordringsfradrag for de lavestlønnede.

LA: Folk er uvidende
Men ifølge BT mener folketingsmedlem Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance, at grunden til, at mange af de 16.400 går på arbejde, er fordi de ikke ved, at de ville kunne få endnu flere penge ved at droppe arbejdet.

Om Joachim B. Olsen bevidst forsøger at fremstå bedrevidende og arrogant, eller om han bare fremstår sådan, fordi virkeligheden ikke lige passer ind i hans verdensbillede er svært at spå om. Han er imod at hæve transportfradraget og vil i stedet sætte overførselsindkomsterne ned og sænke skatten på arbejde.

"Der er to ting, man kan gøre ved det: Man kan sænke overførselsindkomsterne, for når dem, der mister penge på at gå på arbejde, kan klare sig for det, så kan andre også," siger ordføreren til avisen.

Joachim B. Olsens påstand om, at folk simpelthen er uvidende om, at de arbejder uden at få en umiddelbar gevinst, hviler vist på et lidt tyndt grundlag, når det viser sig, at hvis folk arbejder et år eller to, så stiger de så meget i løn, at det rent faktisk ender som en god forretning. Selv om man er lavtlønnet, behøver man ikke være ude af stand til at tænke langsigtet.

Det er efterhånden almindelige anerkendt, at det ikke er kontanthjælpsniveauet som i sig selv er specielt lukrativt, men derimod kombinationen af kontanthjælp sammen med en række ydelser, som for eksempel boligsikring og friplads i daginstitutionen, som gør, at der for nogen mennesker ikke er en umiddelbar kontant gevinst ved at arbejde.

Det bør naturligvis være genstand for en diskussion, om man ikke kan finde en løsning, så det for flere kan betale sig at tage et job fra dag et. Om ikke andet, så fordi det er åbenlyst mest symbolsk retfærdigt at belønne folk, der rent faktisk gør en betydelig indsats for med en meget lille belønning. Men at bruge tallene som et argument for at sænke det generelle niveau for overførselsindkomster, der bare vil skabe flere fattige, uden at det rigtigt motiverer nogen til at finde et job, er et fejlskud.

David Troels Garby (f. 1980) er redaktør for Netavisen Pio.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce