LA-leder giver ikke selv den garanti, som han efterlyser fra statsministeren

Liberal Alliances formand vil ligesom statsministeren heller ikke garantere, at alle restriktioner ophæves, når alle danskere har fået tilbudt corona-vaccinen.
Foto: Folketinget/Steen Brogaard
Alex Vanopslagh, partileder, Liberal Alliance
Når alle danskere er færdigvaccineret - eller har fået tilbudt corona-vaccinen - så vender vi ikke nødvendigvis tilbage til det samfund, som vi havde for over et år siden.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) under en debat i Folketinget tirsdag.

"Når man tænker på de mutationer og de problemer, som der er i andre lande, så tror jeg ikke, der er nogen af os, som kan svare ædrueligt på så kompliceret et spørgsmål,” sagde Mette Frederiksen.

Men statsministeren understregede samtidig i et svar til Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, at der ikke er nogen, “der ønsker at have restriktioner, der ikke er nødvendige.”

Ifølge Alex Vanopslagh er meldingen bekymrende og sår tvivl om, hvornår danskerne får det frie samfund, som de kender fra før coronakrisen, tilbage.

Men det kunne hun ikke garantere

“Jeg ville gerne have hende til at sige, at der selvfølgelig ikke skal være restriktioner i det her land, når alle danskere er tilbudt en vaccine. Men det kunne hun ikke garantere,” siger Alex Vanopslagh til Berlingske.

Vil heller ikke selv udstede garanti

Hvis Vanopslagh var statsminister, og Mette Frederiksen havde stillet ham det samme spørgsmål, ville svaret være:

“Alle restriktioner skal ophæves, når der ikke er risiko for, at mange danskere vil dø af coronavirus. Vi skal være opmærksomme på, at der i fremtiden kan komme en ny epidemi, hvor vaccinerne overhovedet ikke virker, og så står vi i en ny situation.”

Men ligesom statsministeren vil han heller ikke garantere, at alle restriktioner ophæves, når alle danskere har fået tilbudt vaccinen.

At det var den klare ambition

“Jeg tror, at jeg ville have skrevet det ind i genåbningsaftalen. At det var den klare ambition,” siger Alex Vanopslagh til Berlingske.

Og da Berlingske spørger ham, om ikke det er indlysende, at landets statsminister ikke kan garantere, at restriktionerne ophæves, bare fordi alle er vaccineret, da ingen ved, hvordan situationen udvikler sig, og hvordan vacciner virker mod kommende mutationer, svarer han:

“Jo, men så kan hun jo bare sige det.”

Tim Tørnqvist Jensen læser Journalistik på Roskilde Universitet. Tidligere student på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Selv om man sidder i Folketinget, er det vel tilladt at stille INTELLIGENTE spørgsmål.

Selvfølgelig vil han heller ikke garantere noget, dummere er han jo ikke.

Han vil bare gerne have regeringen til at give en garanti, som der er gode chancer for, vil eksplodere lige op i hovedet på dem en dag.

Pandemier kan være alt omfattende på hele jordkloden deraf pan- , der betyder al-omfattende epidemi, som er noget der er blandt folk. Altså virus blandt folk.

Det vi har lært af covid 19 er at virus breder sig i nærområder, herefter i nye nærområder, nu i større nærområder, og hvis nogle flyver den til nye kontinenter nu i nye nærområder i nye kontinenter.

Hvilke restriktioner skal således overleve til 2030, 2040, 2050, måske for altid.

God håndhygiejne nævnes af utallige overlæger og virologer. Vacciner er langt fra nok i en globaliseret verden.

Spørgsmål som kæmpestore intime koncerter som Roskilde-festival og Skanderborgfestival med op til 15.000 syngende og skrigende og spyttende og tissende og fulde mennesker i et menneskehav er en saga blot for altid.

Antallet af små børn der hvert år får dræn i ørerne kan, hvis virologer tør sige det højt, reduceres med flere tusinder, hvis virus og bakteriespredningen i samfundet årligt blev reduceret. 25.000 til 30.000 får dræn i ørerne hvert år. Det accepterer vi blot. Forældre, pædagoger og lærere fører virus og bakterier godt og grundigt rundt i landet fra disse superspredningssteder, som vi danskere ynder så højt, men ikke tør erkende resultaterne af. Pandemien har bevist at dræn i øret er slut for en tid. Indtil vi åbner samfundet fuldt op igen. Luk disse kæmpe koncerter for altid og red de små børns ører.

Der er meget at lære af pandemien. Mange restriktioner der bør fortsætte for altid.

Pandemien har givet virologer, læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger, forældre, og måske politikere tal, statistikker, nye indsigter, der bør føre til ny viden og nye konklusioner.
Vi troede at vi havde indrettet det perfekte samfund. Pandemien viste at vi tog fejl.

Små børn har lige pludseligt fået det antal vokse de fortjener i vuggestuer og børnehaver. Når pandemien er slut, bliver normeringerne normaliseret igen. Restriktionerne burde fortsætte. Aldrig har små børn været mindre syge end under pandemien.

Forældre har ved hjemmeundervisningen måtte erkende hvor besværligt det er at undervise nutidens børn efter de krav som lovgiverne stiller. Nye krav, nye restriktioner vil komme fra forældregenerationen. Formodentlig større støtte til den enkelte elev. Pandemien har været forældrenes øjenåbner til test,test,test-kulturen som tre på hinanden følgende statsministre har påført vore børn.

Under pandemien har 30 % flere danskere lært at spare penge op. Folk der aldrig før har prøvet at spare op, folk der aldrig før har været i stand til at spare op. Pludselig stod de med penge på lønkontoen eller NemKontoen. De aktiviteter eller serviceydelser som tidligere tømte kontoen, har været lukket ned. En del af disse danskere har lært, fået fornøjelsen ved for første gang i deres liv “at være foran”. At have styr på egen økonomi. Glæden derved vil for nogen være kortvarig. Men halvdelen vil aldrig forlade følelsen. De vil sætte restriktioner på deres eget liv for altid. Og der bliver erhverv der kommer til at betale prisen. Om det bliver rejsebranchen, tatovører, neglelakspåsmørere, superligaen, koncerter, you name it!

Pandemien har givet mange mennesker ny livskvalitet. Ny livsstil. Og ofte en billigere. Nemmere. Med kæmpe fordele især for børnene. Der er blevet råd til det mest nødvendige. Noget mange børn har higet efter i årevis. Der er blevet tid til nærvær, sammenhold. Uden det kostede en krone. Restriktioner på folks liv, der kommer til at koste for visse erhverv. McDonald. Legoland, barer, natklubber, sportsrejser, gå i byen. Folk er blevet sparsommelige og fornuftige! Især til fordel for egne børn.

Antallet af skilsmisser i 2020 er på niveau med det gennemsnitlige antal skilsmisser over de ti foregående år. Det ser dermed ikke ud til, at COVID-19-pandemien har påvirket skilsmissetendensen i 2020. Det vil sige at alle restriktioner har ikke ødelagt vores muligheder for at leve sammen. Alt det vi troede var nødvendigt for at overleve parforholdene forblev en saga blot!

I det hele taget viste pandemien at mennesker er langt stærkere end psykologerne forudså. Familier går i gang med at reparere, istandsætte, og realisere opsparing til køb af lejlighed eller eget hus.
Fællesskabet i de små enheder har fået en gevaldig renaissance. Krage søger mage og pandemien har givet folk tid til at pleje fællesskabet.

I stedet for formålsløst at rejse verden rundt har danskere fået øjnene op for det danske landskab, den danske natur, de danske øer, strandene og havet. Selv skovene er blevet et yndet mål.
Restriktionerne vil ingen ende tage. De rød/grønne partier vil allerede nu have endnu mere skov og natur og mindre landbrug.

Danmarks restriktioner er kommet for at blive. Pandemien er blevet en øjenåbner i lighed med 2. verdenskrig, atomkapløbet og den kolde krig, atomkraftslagsmålet, oliekrisen, finanskrisen.

Politikerne kan ophæve alle de restriktioner som de ønsker. Befolkningen bestemmer i den sidste ende hvilke de selv viderefører. Nogle har for sidste gang i deres liv været på oversøiske rejser. Andre har for sidste gang i deres liv været hos en tatovør. Andre sparer fremover pengene til restaurantsbesøg. Pengene blev sat i aktier eller huskøb. Atter andre fandt ud af hvor skønt det var at have ekstra sommerferie med familien i stedet for at ligge i druk en uge ved en festival.

En voksen statsminister. En voksen befolkning. Børnenes statsminister. Aldrig har flere danskere været mere for deres børn end under pandemien 2020-2023. Restriktionerne gav forældre/barn forholdet et sundt tilskud nærvær, forståelse og samvær. Bånd der vil vare i generationer.

Dette er en klar påmindelse om hvad landbruget har fået lov til gennem årtier så vi nu står i en situation hvor pencillin er nytteløs til fremtidige generationer. De har propfodret deres små grise til så de kunne afvænnes hurtigere så soen kunne få et nyt kuld MRSA grise

Annonce