Annonce

LA med ultimatum: Ryger Ole Birk, går vi

Liberal Alliance vil trækker sig fra regeringen, hvis Dansk Folkeparti gør alvor af truslen om at vælte transportministeren, skriver medie.
Hvis Dansk Folkeparti og oppositionen trækker støtten til transportminister Ole Birk Olesen (LA) på grund af sagen om ministeren har givet folketinget oplysninger om PostNords ekstraordinære kapitalbehov, så trækker Liberal Alliace sig fra regeringen.

Det oplyser to medlemmer af Liberal Alliances folketingsgruppe uafhængigt af hinanden til BT.

”Hvis de fyrer en af vores ministre på et fuldstændigt usagligt grundlag, trækker vi os,” siger en ”centralt placeret kilde i partiet” til avisen.

BT henviser til, at Liberal Alliance mente, at fyringen af tidligere miljøminister Eva Kjer Hansen efter sagen om at ministeren havde givet urigtige oplysninger til folketinget om kvælstofudledning i landbrugspakken var usaglig.

Dansk Folkeparti: Det er alvorligt
Truslen mod Ole Birk Olesens ministerliv kommer især fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, der finder det mærkværdigt, at de først i denne uge er blevet informeret om at PostNord står akut og mangler milliarder.

Ministeren har forklaret. at der ingen tal på bordet, da han i december blev orienteret af PostNords ledelse. Men mødereferatet viser noget andet, kunne Politiken og TV2 torsdag berette.

Og det mildner ikke stemningen hos støttepartiets transportordfører, Kim Christiansen (DF):

”Det er meget problematisk, at Ole Birk siger noget, når papiret viser noget andet,” siger han til Ritzau og fortsætter. Det er håbløst. Det er simpelthen utroligt. Det kan næppe tilskrives hans uerfarenhed. Det er meget alvorligt.”

Det nødlidende PostNord mangler i omegnen af tre milliarder og selskabet har meldt ud, at de regner med at fyre 4000 medarbejdere.

Ikke endegyldigt ultimatum
Ole Birk Olesens ministerfremtid kan dog fortsat være usikker og formuleringerne fra den anonyme LA-kilde kan sagtens omgås.

For eksempel kan Ole Birk Olesen jo selv vælge at trække sig, så er man udover en fyring eller Liberal Alliance kan acceptere, at det alligevel ikke er et helt ”fuldstændigt usagligt grundlag” at en minister bliver fyret for at tilbageholde oplysninger til folketinget. Og i begge tilfælde kan partiet fortsætte i regering, bare med en ny transportminister.

Politisk kommentator Henrik Qvortrup anser muligheden for at Ole Birk Olesen blot selv vælger at trække sig, som den mest oplagte kattelem til at komme ud af det ”stålsatte løfte”.

Ole Birk Olesen skal i første omgang forklare sig til folketinget på et møde tirsdag i næste uge.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet