”Jeg har leveret det utvetydige budskab her i Marrakesh, at Danmark altid vil bakke op om internationalt samarbejde,” sagde Lars Løkke Rasmussen, efter at være fløjet til Marokko for at tilslutte Danmark FN’s erklæring om migration, Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration, eller bare Marrakesh-erklæringen.

Det er et problem, vi skal løse sammen

”Alt andet er uansvarligt i en situation, hvor de enkelte lande ikke kan løse udfordringerne selv,” forklarede statsministeren den dag i december 2018. ”Og det er sådan en situation, vi står i nu. Irregulær migration er et verdensomspændende problem, hvor millioner risikerer deres liv for at komme til lande, hvor fremtiden ser lysere ud. Det er et problem, vi skal løse sammen”.

Men halvandet år senere trækker to af de daværende regeringspartier, nemlig De Konservative og Liberal Alliance, nu støtten til erklæringen. Begge partier støtter således, ligesom Nye Borgerlige, et beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti om, at Danmark skal træde ud af erklæringen.

Det fremgår af den såkaldte betænkning, som Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg netop har afgivet over beslutningsforslaget, som kommer til afstemning på torsdag.

K: Afrikanske lande pennefører på erklæring

De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, understreger, at han selv - og partiet - fra starten har været kritisk overfor Marrakesh-erklæringen, men at de måtte bøje sig, fordi de andre regeringspartier ville noget andet. Nemlig at underskrive erklæringen.

"Jeg har hele tiden frygtet, at det vil være optakten til en konvention om immigration," siger Naser Khader til Netavisen Pio. "Og i forvejen har vi konventioner om flygtninge, som ikke er opdaterede, og som giver os problemer. Så vi skal ikke have flere konventioner om hverken asyl, integration eller immigration. Dem, som vi har, skal bare opdateres."

Ifølge udenrigsordføreren har penneføren på Marrakesh-erklæringen været de afrikanske lande. De vil nemlig gøre det lettere for flygtninge og immigranter at komme til Europa

Der er ikke behov for arbejdsløse nordafrikanere

"Vesten - og Danmark - har brug for indvandrere,“ siger Naser Khader. "Men det skal være dem med de rette kompetencer, og som der efterspørges. Der er ikke behov for arbejdsløse nordafrikanere, der kommer her og er på overførselsindkomst. Så blev der ganske vist sagt dengang, at Marrakesh-erklæringen ikke havde nogen juridisk betydning. At den med andre ord ikke betyder noget. Men hvis erklæringen er ligegyldig, hvorfor skulle statsministeren så rejse derned for at underskrive den?" 

S frygter isolation

Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, advarer til gengæld mod Liberal Alliances og De Konservatives kovending.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi arbejder for at lave et nyt asylsystem, som skal sikre at færre kommer til Danmark og flere hjælpes i nærområderne,” siger Rasmus Stoklund til Netavisen Pio. ”Blandt andet derfor skal vi holde alle kommunikationskanaler åbne. Hvis vi udtræder af forskellige fora for internationalt samarbejde, så afskærer vi os fra både viden og vigtige relationer."

Marrakesh-erklæringen, som er 23 bredt formulerede målsætninger - eller hensigtserklæringer - om internationalt samarbejde om migration, er ikke juridisk bindende.

Den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik

Men efter kritik fra Dansk Folkeparti valgte regeringen at ledsage Marrakesh-erklæringen med en såkaldt stemmeforklaring og altså en uddybning af, hvordan Danmark tolker erklæringen og Lars Løkke Rasmussen forsikrede, at "den ændrer ikke et komma i dansk udlændingepolitik"

Institut: Symbolsk vigtigt

Christoffer Badse, monitoreringschef på Institut for Menneskerettigheder, advarer også mod at træde ud Marrakesh-erklæringen. Instituttet er en selvejende statsinstitution, som rådgiver regering, folketing, ministerier og myndigheder om menneskerettigheder, blandt andet når der bliver lavet nye lovforslag.

”Selv om det ikke er en juridisk bindende konvention, er det selvfølgelig symbolsk vigtigt, at Danmark er med i disse erklæringer, så det med at meddele, at man træder ud af Marrakesh-erklæringen vil være et uheldigt signal,” siger Christoffer Badse til Netavisen Pio. ”Der er jo mange, mange skridt på vejen, før en erklæring bliver juridisk bindende. Man kan ikke sige, at bare fordi man har sagt A, så bliver man nødt til at sige B. Og i givet fald bliver det i sidste ende et spørgsmål, om man vil undertegne en konvention eller ej. Der er mange nødbremser, hvis man er uenig i en tekst. Det følsomme spørgsmål er, om det skaber mere migration, men ingen ønsker jo illegal migration, og så er det bare et spørgsmål om man skal åbne for, og givet fald hvor meget, legal migration. Der har Danmark også en interesse i at sidde med, hvor beslutningerne eventuelt måtte træffes."

Ifølge monitoreringschefen vil det i givet fald være første gang, at Danmark træder ud af en international aftale.

Jeg kender i hvert fald ikke fortilfælde, hvor Danmark er trådt ud af internationale aftaler

”Normalt træder man jo ikke ud af erklæringer. Jeg kender i hvert fald ikke fortilfælde, hvor Danmark er trådt ud af internationale aftaler,” siger Christoffer Badse. ”Det er jo også en lidt speciel situation, for hvis det var en konvention, så var der jo et system til at trække sig ud, og den diskussion har vi haft før. Og der har skadevirkningerne vist sig at være større, ligesom det ikke har givet megen mening."

”Et manifest for migration”

Under VLAK-regeringen blev Marrakesh-erklæringen et symbol på det opgør, der spøgte mellem regeringen – og ikke mindst Venstre – og Dansk Folkeparti om netop Danmarks holdning til det internationale samarbejde. Dansk Folkeparti mente, og mener, at Danmark med Marrakesh-erklæringen politisk forpligter sig til at sikre mere lovlig migration fra Afrika.

”Den måde, jeg både læser erklæringen, og den måde som den bliver fortolket af EU, er bekymrende, fordi det er jo et manifest for migration,” siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, til Netavisen Pio.

Morten Messerschmidt er derfor tilfreds med, at de to tidligere regeringspartier nu har skiftet holdning.

Når statsministeren i sin tid selv måtte pakke kufferten og flyve til Marrakesh skyldtes det, at både daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) angiveligt havde ”meldt fra” til underskrivelsen. Inger Støjberg med den begrundelse, at hun ”ikke tidligere har deltaget i den slags konferencer, og jeg ser heller ikke mig selv som deltager i den her.”

Det vil selvfølgelig også være rart, hvis Socialdemokratiet også mente det

”Det vidner om, at hvis der på et tidspunkt skulle komme et skifte i dansk politik, så vil der forhåbentlig være et pres på Venstre for, at vi træder ud af Marrakesh-erklæringen,” siger Dansk Folkepartis EU-ordfører. ”Mig bekendt vil det være første gang, at Danmark træder ud af en international aftale. I hvert fald er det sjældent, at vi har støtte fra Liberal Alliance og De Konservative i vores ønske om at træde ud af sådanne aftaler. Så det er bestemt opløftende. Men det vil selvfølgelig også være rart, hvis Socialdemokratiet også mente det, men så langt er de ikke kommet endnu på deres vej." 

”Tilsyneladende uskyldige dokumenter”

Liberal Alliances udlændinge- og integrationsordfører, Henrik Dahl, har ikke ønsket at kommentere kursskiftet. Men Henrik Dahl forklarede under førstebehandlingen af beslutningsforslaget i folketingssalen, at Liberal Alliance er blevet opmærksom på den såkaldte domstolsaktivisme. Hvilket indebærer risikoen for, at ”tilsyneladende uskyldige dokumenter” bliver inddraget i internationale domstoles fortolkninger og dermed får en anden betydning end tiltænkt.

”Så risikoen for, at Marrakesh-erklæringen, om jeg må så sige, kan falde i kløerne på en aktivistisk domstol, anser vi for at være en meget realistisk risiko,” lød forklaringen.