Annonce

LA-profil spår: Om 10 år vil ”normale, biologiske kvinder” være mere undertrykte

Radikale feminister og radikale islamister er i fuld gang med at undertrykke ”normale, biologiske kvinder”, mener Liberal Alliances Henrik Dahl.
Liberal Alliances Henrik Dahl har tidligere haft held med at forudsige fremtiden. I hvert fald hvis man spørger ham selv.

I en kommentar i Berlingske henviser han til, at hans forudsigelse fra 2011 om Det Arabiske Forår og konflikterne i Mellemøsten har holdt stik.

Nu kommer han i en kommentar i Berlingske med endnu forudsigelse:

Det er, at om ti år vil almindelige, biologiske kvinders frihed være væsentligt mere presset, end den er i dag,” skriver LA-profilen.

Den perfekte storm

Ifølge Henrik Dahl tegner der sig en ”perfekt storm” i horisonten.

Stormen består af to fronter og presser dem, Henrik Dahl kalder ”normale, biologiske kvinder”

Den første front omfatter radikaliseringen fra islamister, og ifølge Henrik Dahl vil ”de patriarkalske kulturer fra Mellemøsten” få moderate kvinder til at underkaste sig, fordi de vil være for bange og for uinteresserede i ballade.

Alligevel er der mange, der har kvababbelser i forhold til at sige fra over for islamister og radikale venstreorienterede

Den anden front er radikalisering fra venstrefløjen, som Henrik Dahl ser udformet gennem ”yderligtgående venstreorienterede opfattelser af køn”.

Som eksempel på de tendenser, nævner Henrik Dahl en konflikt i LGBT+-miljøet, hvor gruppen Lesbiske Feminister er blevet udelukket fra det feministiske samlingssted Kvindehuset i København. Ifølge ham illustrerer Lesbiske Feministers udelukkelse en uretfærdig trussel mod den ”normale, biologiske kvinde”.

De borgerlige svigter

Det er dog ikke kun venstrefløjen og islamisterne, der har skyld i ”den perfekte storm”.

Problemer og berøringsangst i den borgerlige lejr er, ifølge Henrik Dahl, med til bane vejen for de to gruppers undertrykkelse.

Egentlig burde det ligge på den flade hånd – som man siger – at kvinders rettigheder ikke skal indskrænkes. Alligevel er der mange, der har kvababbelser i forhold til at sige fra over for islamister og radikale venstreorienterede. For skal de ikke også have friheden til at gøre, hvad de vil?,” skriver Dahl om de borgerliges uhensigtsmæssige tøven.

Det er ikke første gang, at Henrik Dahlblander sig i kønsdebatten.

Tidligere har han blandt andet kaldt uligeløn blandt mænd og kvinder for en ”pseudosandhed”, ligesom han også har sammenlignet feminister, der taler for kønskvotering, med nasserøve.

Mathias Bøgild er podcast-student på Netavisen Pio.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet