LA underdriver konsekvens af dagpenge-halvering: Tre gange flere vil miste dagpengeretten
LA underdriver konsekvens af dagpenge-halvering: Tre gange flere vil miste dagpengeretten
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet konsekvensen af LA’s forslag om at halvere dagpengeperioden: 32.000 dagpengemodtagere vil blive ramt - og ikke 10.000, som partiet oprindeligt påstod

Liberal Alliance har, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), markant underdrevet effekten af at halvere dagpengeperioden fra to til kun et år, som Liberal Alliance foreslog tilbage i marts, som led i finansiering af ekstra milliarder kroner ekstra til forsvaret.
Partiets formand Alex Vanopslagh vurderede 16. marts over for TV 2 News, at en halvering af dagpengeperioden vil “berøre i omegnen af 10.000 dagpengemodtagere” (Se billedteksten til skærmfoto fra TV 2, gengivet i Ole Birk Olesens post på X).
Men nu viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har foretaget, at hele 32.000 dagpengemodtagere vil miste deres dagpenge, hvis LA-forslaget bliver til virkelighed.
Altså mere end tre gange som mange, som LA hidtil har påstået.
LA retter sig selv - med tre måneders forsinkelse
I kølvandet på, at AE mandag har offentliggjort sin analyse, har Liberal Alliance mandag - med tre måneders forsinkelse - bedt TV 2 rette de oprindelige 10.000 til “cirka 10 procent af dagpengemodtagerne”.
Med rettelsen nærmer LA sig Beskæftigelsesministeriet, der tidligere har vurderet, at 21.400 dagpengemodtagere vil blive ramt, hvis LA-forslaget om en halvering af dagpengeperioden bliver gennemført.
Det er meget ærgerligt, at partiet har ladet det forkerte tal stå tilbage som en sandhed i den offentlige debat
”Det er meget ærgerligt, at partiet har ladet det forkerte tal stå tilbage som en sandhed i den offentlige debat,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Læs også:Vanopslaghs blodbad: Vil have massefyringer i det offentlige
”Cirka 32.000 personer står til at miste retten til dagpenge, hvis man halverer dagpengeperioden. Det er langt fra de 10.000 personer, som det fremgik af medierne og Ole Birk Olesens opslag på X i forbindelse med lanceringen af partiets forslag,” siger Emilie Damm Klarskov.
"Det er selvfølgelig et legitimt politisk forslag at halvere dagpengeperioden. Men den politiske debat bør tages på et oplyst grundlag," siger Emilie Damm Klarskov.
Netavisen Pio afventer reaktion fra LA’s politiske ordfører, den vikarierende formand for Liberal Alliance, Solbjørg Jakobsen.
AE: Anden LA-påstand også forvrænget
Analysen fra AE viser, at der også er problemer med en anden af LA’s påstande i forbindelse med forslaget om at halvere dagpengeperioden.
Til Berlingske sagde finansordfører Ole Birk Olesen i marts, at “mange begynder først at søge arbejde, lige inden dagpengeperioden udløber. Så er det sådan set lige meget, hvor lang perioden er”.
Nu viser AE-analysen, at de påståede “mange” reelt er cirka 30 personer.
Læs også:Liberal Alliance om kommunale fyringer: “Det er Pios egen servietberegning”
Ole Birk Olesen fastholder dog over for Netavisen Pio oplysningen om, at “mange” dagpengemodtagere først begynder at søge arbejde lige inden dagpengeperioden udløber:
Nej, det er ikke kun 30
“Nej, det er ikke kun 30, som går fra dagpenge til ledighed i de to seneste måneder af dagpengeperioden og lige efter dens udløb, overhovedet ikke. Jeg tror, at du enten har misforstået AE’s tal, eller at du kun regner med en periode på en uge eller to for at nå frem til det tal,” skriver Ole Birk Olesen i et sms-svar til Netavisen Pio.
“Jeg har ikke hidtil forstået, at ‘lige inden dagpengeudløb' er lig med to måneder. Jeg har ikke set Ole Birk Olesen turnere med to måneder indtil nu. Det er fortsat meget få - også også målt over en periode på to måneder,” siger analysechef hos AE, Emilie Damm Klarskov, til Netavisen Pio.
Du kan læse AE-analysen her.
AE-analysens hovedkonklusioner
Her er AE-analysens hovedpunkter:
-
Cirka 32.000 personer står til at ryge ud af dagpengesystemet, hvis dagpengeperioden sættes ned fra to til ét år, sådan som Liberal Alliance foreslår det. Det er cirka tre gange mere, end det, partiet har kommunikeret.
-
Langt størstedelen af de ledige, der kommer i arbejde, kommer i arbejde tidligt i deres dagpengeperiode. Liberal Alliance påstår, at ”folk pludselig og i stor stil finder arbejde lige inden”, dagpengeperioden er ved at udløbe. Men det gælder i virkeligheden meget få dagpengemodtagere. Det drejer sig om cirka 30 personer i enkelte uger.
-
Med dagpengereformen (”Aftale om et tryggere dagpengesystem”), som trådte i kraft i 2017 er antallet af dagpengemodtagere, som falder ud af dagpengesystemet faldet markant. Hvis Liberal Alliances forslag bliver en realitet, vil flere lønmodtagere miste den tryghed som dagpengesystemet giver, og det sætter flexicurity-modellen under pres.
Kommentarer
Jeg er begyndt, at…
Jeg er begyndt, at sammenligne Liberal Alliance med Baron Von Münchhausen, som jo ikke ligefrem fortalte sandheden...
Vedrørende dagpenge, så kan man læse på Liberal Alliances Hjemmeside, under:
"Kan det betale sig at arbejde i Danmark"
Jeg må sige når man læser,at man kan få 90% i dagpenge af den løn, før man blev arbejdsløs, så hænger det bare ikke økonomisk sammem, skal jeg hilse og sige...
God Eftermiddag !
Det er værre end slemt. Jeg…
Det er værre end slemt. Jeg måtte lige kigge på deres hjemmeside om de 90 procent af lønnen. Det står der sgu
" Og hvis du går på dagpenge, kan du få op til 90 % af den løn, du tjente, før du blev arbejdsløs. I det tilfælde er der altså kun 10 % i forskel på den løn, du tjener ved at arbejde og være arbejdsløs"
Det er jo skrupskørt at et politisk skriver løgne på deres hjemmeside.
Liberal Alliance er stiftet…
Liberal Alliance er stiftet for at beskytte de rigeste 10%. Resten, de 90%, er kun til for at betjene de 10%.
Det er det éneste formål Liberal Alliance har.
Og hvordan livet for de 90% skal udforme sig er Liberal Alliance bedøvende ligeglade med. De kan få lov til at være der, så længe de levere til de rigeste.
For nogle år tilbage var der et interview med Liberal Alliances største bidragsyder Lars Seier Christensen. Her fortalte han, at hvis rige mennesker som ham selv ikke snart gjorde noget ville de blive forfulgt af høtyvene.
Resultatet blev Liberal Alliance. Angrebet på den almindelige borges ve og velstand.
Dagpengesystemet er en…
Dagpengesystemet er en forsikringsordning.
Når ledigheden er 2,5% eller under, har staten overskud på dagpengesystemet.
https://danskeakasser.dk/saadan-finansieres-dagpengene
De dér regnemaskiner har…
De dér regnemaskiner har nogle indbyggede fejl.
Har Liberal Alliance mon brugt dem igen.
Anslået 3.500 ville blive ramt af dagpengereformen i 2013.
35.000 er så meget nærmere på det rigtige tal.
https://danskeakasser.dk/analyser/danmarkshistoriens-alvorligste-kommafejl
Løgn på løgn Løgn på løgn…
Løgn på løgn
Løgn på løgn
Løgn på løgn
Løgn på løgn
En samfundsnasser af rang…
En samfundsnasser af rang med fede pensions og barselsordning. Han vil juble hbis os gamle seniorer skulle blive hjæmløse og bo på gaden. Han opfordrer til vold og selvtægt. Han burde straffes for landsskadelig virksomhed og brud på menneskerettihederne. Vanopslag er en kujon. Han burde tage til Uraine og kæmpe. Det har jeg faktisk spurgt min akasse om og kan ikke få mine dagpenge ned så endnu en dobbelt moral os der vil søge arbejde ved fronten må ikke . Jeg har ingen respekt for dosse kujoner
Tilføj kommentar