Lad os få en fartgrænse på motorvejen til dansk arbejdsmarked

Regeringen forhandler i disse uger med arbejdsmarkedets parter om en såkaldt certificeringsordning, der skal gøre det nemmere og lettere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

De seneste tal viser, at der er over 300.000 udlændinge på det danske arbejdsmarked. De fleste fra EU-lande, men den nye certificeringsordning skal i følge Moderaternes politiske ordfører Mohammed Rona åbne "en motorvej ind til dansk erhvervsliv".

Spørgsmålet er, om det skal være en tysk motorvej, hvor alle kan køre med speederen i bund, eller om vi skal indføre fartgrænser og kontroller, så trafikken ikke ender i kaos. 

Erfaringerne fra byggebranchen viser, hvad der sker, når der ikke er styr på trafikken. Og at udfordringer vokser i takt med at den udenlandske arbejdskraft kommer længere og længere væk fra Danmark. 

Det skyldes dels, at de udenlandske kolleger kommer fra en anden kultur, hvor man stiller færre spørgsmål, men også at deres afhængighed af arbejdsgiveren er større.

Allerede en massiv tilstrømning

Byggebranchen har rekrutteringsudfordringer. Så langt er vi i Danske Byggefag enige med arbejdsgiverne og deres organisationer. 

Så er løsningen bare at åbne op for endnu flere ufaglærte arbejdere fra den anden side af jorden, eller skal vi i stedet gøre byggebranchen attraktiv igen, så vores virksomheder igen kan tiltrække og fastholde de dygtigste og bedste danskere og EU-borgere? 

Læs også:Debat: Tid til at være ”tough on crime” i byggebranchen

For sandheden er, at vi allerede har en massiv tilstrømning: Hver sjette fuldtidsansatte i byggeriet har i dag udenlandsk pas, og over halvdelen af alle nye ansatte i branchen de seneste år er udlændinge​.

Gør pakken mere attraktiv

Men der er alternativer til at hente udenlandsk arbejdskraft. Det handler om at gøre den samlede pakke for at tiltrække og fastholde bygningsarbejdere mere attraktiv. 

Investere i bedre arbejdsmiljø, så flere kan holde længere. Investere i uddannelse, så flere får lyst til at vælge branchen til. 

Investere i bedre løn- og arbejdsvilkår, så flere kan få arbejds- og familieliv til at hænge sammen.

Hvorfor skal der overhovedet importeres indvandrere til Danmark fra den anden side af jorden, når finske og svenske arbejdere leder efter job?

Det kræver et opgør med de store problemer med arbejdskriminalitet og løndumping, som vi ser i forbindelse med de mange migrantarbejdere vi allerede har lukket ind og som er med til at give branchen et dårligt image. Det er udbredt i byggebranchen, men ses også på blandt andet landbruget, i transporten, restaurationsbranchen og på rengøringsområdet.

Samtidig med at regeringen og arbejdsgiverne kæmper for mere udenlandsk arbejdskraft fra klodens mere eksotiske egne, ser vi at arbejdsløsheden er stigende i vores nordiske nabolande. 

I Sverige går mere end hver 10. bygningsarbejder lige nu ledig. I Finland er det hver sjette. 

Luk smuthullerne

Hvorfor skal der overhovedet importeres indvandrere til Danmark fra den anden side af jorden, når finske og svenske arbejdere leder efter job? 

Skal der alligevel mere udenlandsk arbejdskraft ind via en ny certificeringsordning, er det nødvendigt med nogle værktøjer, som kan dæmme op for de negative effekter, som den fører med sig. 

Læs også:Dansk Industri jubler: SVM har planer om at importere sundhedspersonale fra Indien og Filippinerne

I dag har vi en såkaldt supplerende beløbsordning, som betyder at man skal tjene 415.000 kroner om året, for at kunne komme ind i Danmark. 

Den ordning skulle i princippet holde lavtlønnet, ufaglært arbejdskraft ude, men i praksis bliver den omgået ved at de udenlandske medarbejdere betaler returkommission til deres arbejdsgivere, arbejder mange flere timer for de samme penge eller tager en ægtefælle med i en to til ens pris-arrangement.

Ikke en garant imod A & B-hold

I debatten om certificeringsordningen er en model, hvor virksomheder som har en overenskomst kan få adgang til at benytte den. 

Det burde umiddelbart lyde som sød musik i fagbevægelsens ører, men her er der en problematik omkring dem på minimallønsoverenskomst. 

Minimallønnen for en ufaglært bygningsarbejder er på omkring 145 kroner i timen, men gennemsnitslønnen ligger på lige omkring 290 kroner. 

Læs også:Anmeldelse: Ny bog demonterer effektivt myten om mangel på arbejdskraft

Derfor er overenskomstmæssig løn ikke en garant imod et A & B-hold på arbejdsmarkedet. Her er der ikke brug for lige vilkår på papiret, men lige vilkår i virkelighedens verden.

Men kan man finde et alternativ til beløbsordningen, så er vi derfor meget positivt indstillet.

Men en certificeringsordning som bliver en ensrettet motorvej, uden regulering, det vil vi kraftigt advare imod.