Lad os give de frivillige en hånd - de holder liv i vores lokalsamfund

Det siges, at når to danskere mødes, så skynder de sig at danne en forening. 

Det er en talemåde, vi kan være stolte af, men vi kommer til at forbedre foreningernes forhold, hvis vi også i fremtiden skal kunne kalde Danmark et foreningsland.

Det er simpelthen for besværligt at oprette og drive foreninger i dagens Danmark. Folk orker ikke al den formalia, der skal til for at drive en forening af frivillige i dagens Danmark. 

Vi kommer til at hjælpe folk med at få et sted være, føre regnskaber og hvad der ellers hører til af administration i en forening. 

Hvis ikke vores lokale ildsjæle og civilsamfund får noget ilt, i form af moralsk, praktisk og økonomisk støtte, vil de stille og roligt uddø i en digital virkelighed, hvor alting bare er et klik eller to væk. 

Det er meget nemmere at gå på nettet, end at møde andre rigtige, levende mennesker. 

Men netop fordi det er så fristende at blive hængende foran skærmen, er det direkte ansigt-til-ansigt samvær i foreninger og blandt frivillige så vigtigt.

Kært barn har mange navne

Foreninger. Frivillige. Civilsamfund. Kært barn har mange navne. Èn ting er sikkert: Vi har brug for frivillige ildsjæle og projektmagere til at holde liv i vores lokalsamfund. 

Det er dem, der bringer folk sammen, når butikkerne lukker, og hvad enten det foregår i fodboldklubben, koret eller amatørteatret.

Måske er tiden kommet til mere kommunalt selvstyre

Kommunalvalget i efteråret 2025 er en kærkommen lejlighed til at se vores lokale civilsamfund efter i sømmene, og overveje om vi kan gøre det bedre?

Vi bør nok også se på, om kommunernes muligheder for at støtte de frivillige, der yder en indsats lokalt, er for begrænsede. 

Måske burde kommunerne i højere grad kunne investere i lokale medborgerinitiativer, foreninger og folk med virketrang i det hele taget, også selv om det sprænger en økonomisk rammeaftale med staten? 

Læs også:38 bingo- og bankoforeninger stod til store bøder. Nu er der nyt

Måske er tiden kommet til mere kommunalt selvstyre, når det kommer til investeringer i lokalmiljøet, også selv om det koster beskedne skattestigninger? 

Der er nemlig brug for, at vi klart og tydeligt viser, at vi støtter Forenings-Danmark helhjertet. 

Hvis vi altså gør det?

Varme hænder og bankende hjerter

Mistrivsel, stress, angst, selvskade, spiseforstyrrelser, ensomhed, skærmafhængighed, stofmisbrug og andre diagnoser kalder på nye indsatser, der ikke nødvendigvis udføres bedst i traditionel kittel og indenfor overenskomstaftale. 

Nogle former for kontakt og behandling gøres bedst af frivillige med varme hænder og bankende hjerter - og på tidspunkter, hvor de fleste er gået hjem fra arbejde. 

Det har Natteravnene vist, når de går ud i nattelivet for at forebygge vold og ballade.

Læs også:Lad os tale om bibliotekernes betydning for det lokale fællesskab

Poul Nyrup Rasmussens headspace er nu landsdækkende og bevægelsen viser, at det rykker noget, når unge taler med andre unge, der er kommet på kant med samfundet. 

KFUM’s sociale arbejde, der yder hjælp, omsorg og støtte til udsatte mennesker, er et tredje eksempel. 

Her er ikke tale om organisationer, der undergraver velerhvervede overenskomstansattes rettigheder, men om supplementer til de kommunalt ansattes indsats.

Investeringer i lokalmiljøet

Kunne man forestille sig, at kommunen kompenserede for den tabte arbejdsfortjeneste, folk mister, når de træner børn og unge i fodboldklubber? 

Når de fører regnskab med kirkekoret? Eller agerer dørmand i byens sodavandsdiskotek? Det kunne også dreje sig om initiativtagere til lokale kultur aktiviteter. 

Men kommunen behøver ikke stå med udgiften til det frivillige arbejde alene. 

Måske kunne udlejeren til gengæld få en eller anden form for skattefradrag?

Udlejere af tomme butikslokaler kunne opfordres til at låne lokalerne ud til frivillige i foreninger, unge kunstnere der mangler et atelier, eller musikere med behov for et øvelokale. 

Måske kunne udlejeren til gengæld få en eller anden form for skattefradrag? 

Læs også:Diabetesforeningen i shitstorm efter partnerskab med gul fagforening

Tilsvarende kunne virksomheder lade deres medarbejdere dyrke idræt, kultur og andre aktiviteter i arbejdstiden, som en del af overenskomstaftalen.

Den type investeringer i lokalmiljøet vil bidrage til at bykerner, bydele, forstæder og landbyer bliver mere attraktive at bo i og dermed mere bæredygtige økonomisk set. 

Behøver ikke alt sammen koste penge

Det handler om at se frivillige og civilsamfund som en investering i konkret velfærd, frem for blot at betragte dem som udgifter.

Det behøver i øvrigt ikke alt sammen koste penge. Mange pensionister, efterlønnere og andre udenfor arbejdsmarkedet vil kunne finde god mening i at bidrage med deres kunnen, viden og erfaringer i daginstitutioner, skoler og foreninger. 

Det behøver heller ikke være så kedeligt, når der føres kommunalpolitik. 

Læs også:“LA har en dårlig sag, når de ikke vil fremlægge tal for, hvor mange de vil fyre i kommunerne”

Det giver god mening at satse mere på mennesker og miljøer, der kan bringe lidt skæg og ballade til lokalsamfundet.

I en tid hvor der er enighed om, at skatten ikke må blive højere, og hvor der samtidig opstår nye udfordringer, som markedet ikke umiddelbart kan håndtere, er det oplagt at kigge til de frivillige, der udgør det danske civilsamfund. 

Et konstruktivt samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og frivillige er vejen frem.

Lad os give de frivillige en hånd, til glæde for os alle.