Lad os gøre op med de skæve kropsidealer

Der er brug for et opgør med tanken om at store bryster, små taljer og en røv som selv Kim Kardashian er den eneste kropstype der gælder.
Forskellige kropsidealer.
Kendte mennesker og modehuse har i mere end 100 år været dikterende for hvordan kroppen skal se ud.

Fra 1920’erne var det den androgyne Asta Nielsens statur der dikterede idealet, i 50’erne skulle kvinderne ligne Marilyn Monroe, over 80’erne fitnessbølge til i dag, hvor kvinderne skal have fyldig numse, store bryster og en usandsynligt lille talje.

Kvinderne vi nu ser op til, er skabt med kunstige former i form af plastikkirurgi, og her kan der nævnes navne som Madonna, Kim Kardashian og den danske Fie Laursen, som mange meget unge piger ser op til.

Og det samme kan vi sige om mændene. Deres kroppe er også gennem tiden blevet seksualiseret mere og mere, og i dag er der en udbredt tendens til, at unge mænd skal træne mest muligt, for at ligne realitydeltagerne fra TV.

Mændene må nærmest ikke engang have hår på deres krop for at kunne få en chance med kvinden man f.eks. møder nede i byen, hvilket har medført at mange mænd bl.a. trimmer deres kønshår jævnligt for “at se lækre ud”.

Plastikkirurgi og proteinpulver

Der er blevet skabt en usund tendens, hvor vi unge opflaskes med, at plastikoperationer, flere timers fitness, proteinpulver og diverse slankemidler er det der skal til, for at skabe den helt perfekte krop.

Og nu snakkes der sågar om spiseforstyrrelser som ortoreksi, hvor en person lever FOR sundt, samt megarexi, som oftest rammer mænd, der bruger timevis i fitnesscenteret, for at bliver store og stærk. De er på strikse diæter og i værste tilfælde tyer til anabolske steroider.

Kan vi ikke bare være ligeglade? Nej. Men vi unge mennesker, bruger timevis på SoMe, og her ser de det der ofte fortælles som “det helt naturlige billede”, men også her er der snydt med billedredigering og diverse filtre. Influencerne poster deres perfekte liv, i de perfekte settings.

Er der et behov for at ændre på denne udvikling? Vi mener der er. Der er behov for fokus på den naturlige krop. Den vi er født med og som udvikler sig. Fokus på at vores bryster kommer til at hænge med alderen, at det er okay med en lille topmave, og at vi alle ser lidt tykke ud når vi sidder ned.

Forældre, skole og medier har ansvaret

Men hvor ligger ansvaret så? Vi kan sagtens lægge ansvaret hos forældrene, for det er da helt sikkert deres ansvar at lære deres egne børn, om hvad der er et godt og sundt kropsideal.

Uddannelsesinstitutionerne har også et ansvar. Vi har allerede seksualundervisning. Men den undervisning sidder fast i fortiden, og der er en berøringsangst ved at diskutere kropsidealer.

Der er plads til forbedring. Unge bør have naturlige kroppe ind i dannelsen. De bør i undervisningen præsenteres for hvordan vores kroppe ser ud, og lære at der okay, at vi er forskellige. Det er okay, at dine bryster er to forskellige størrelser. Det er okay, at du har kropsbehåring.

Medierne skal vise kroppen som den er

Medier bærer naturligvis også en stor del af ansvaret. Hvorfor castes der kun “perfekte” slanke mennesker?

Hvorfor ser vi ikke flere forskellige kropstyper i 'Ex on the Beach' og 'Paradise Hotel? Lad os i stedet hylde programmer som ’Date mig nøgen’, der rent faktisk viser hvordan forskellige kroppe vi har. Lad os hylde, at Ultra tør lave programmer som ’Ultra smider tøjet’, der viser vores børn, hvordan vi ser ud under alt vores tøj.

Vi skal stræbe efter et punkt, hvor medierne hylder alle forskellige kroppe. Vores små finesser. Vi skal hylde appelsinhud, vi skal hylde kropsbehåring, vi skal hylde det naturlige, de høje, de lave, de tynde, de tykke og dem midt i mellem.

Men der skal selvfølgelig også stadig være plads til det unaturlige, og det skal også være med i den hyldest! 

Ved at idealisere én kropstype, ’shamer’ vi alle de andre. Vi gør alle dem, der falder udenfor forkerte.

Det skaber en dårlig dialog blandt os mennesker. Det skubber os ud i diverse ekstremer. Alt fra bulimi til anoreksi, ortoreksi, vandkure, suppekure og ekstrem træning. Og når ting som plastikkirurgi sætter standarden, er det pludselig kun eliten der kan være med.

Vi håber, at kropsidealet for 2020'erne bliver den krop man selv ønsker.

Nanna Brix er uddannet tjener og læser på ergoterapeutuddannelsen på UCN Aalborg. Hun er medlem af DSU Aalborg.

Daniel Thomasen studerer politik og administration på Aalborg Universitet. Medlem af DSU.


placeholder

Annonce