Lad os hjælpe udenlandske sygeplejersker over i ældreplejen - der er brug for dem

Debat

Lad os hjælpe udenlandske sygeplejersker over i ældreplejen - der er brug for dem

Mange udenlandske sygeplejerskers visum til at udløbe, og de skal sendes hjem, fordi Danmark ikke længere har brug for dem. Men vi mangler stadig faglærte medarbejdere i ældreplejen. Så lad os hjælpe dem til job der

Fagpolitisk ordfører Helena Mikkelsen fra fagforbundet FOA.
Billedtekst
Fagpolitisk ordfører Helena Mikkelsen fra fagforbundet FOA.
Foto: FOA
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

I Statsminister Mette Frederiksens (S) åbningstale i Folketinget tirsdag nævnte hun, at der er gennemført mere end 30 stramninger med betydning for udlændinge i Danmark. En del med det formål at flere kriminelle udlændinge sendes ud af landet. 

Og det er godt! For selvfølgelig skal vi aldrig tillade kriminelle udlændinge at skabe utryghed i Danmark. Men! 

Heldigvis kommer der også udlændinge til Danmark, fordi de vil vores land. De vil tilbyde deres arbejdskraft på områder, der mangler, de vil forsørge sig selv og være en del af at bidrage og tjene til det danske samfund.

Her taler jeg om de mange udenlandske sygeplejersker, som er kommet til Danmark de seneste år. De er kommet hertil i en tid, hvor de er blevet efterspurgt, hvor der blev lempet på krav for at flere lettere kunne søge arbejde i Danmark. 

Der var brug for dem. Men nu er der ikke længere mangel på udenlandske sygeplejersker og for rigtig mange står deres visum til at udløbe, og de skal sendes hjem, som var de kriminelle. 

Men vi mangler stadig deres arbejdskraft. Vi mangler stadig faglærte medarbejdere i ældreplejen. Vi har brug for dem. 

Desværre ser vi kun et ganske lille fåtal blive ansat

Derfor indgik FOA og Kommunernes Landsforening en aftale, der skal sikre at udenlandske sygeplejersker kan ansættes som social- og sundhedshjælpere. 

Det er op til den enkelte arbejdsgiver at foretage denne ansættelse. Desværre ser vi kun et ganske lille fåtal blive ansat. Og tiden går, og flere visa står til at udløbe snart.

Læs også:Sygeplejerskerne vender retur til hospitalerne: “Det er en rigtig god nyhed”

Og helt ærligt, de udenlandske sygeplejersker har nogle faglige kompetencer med sig fra deres udenlandske sygeplejerskeuddannelse. 

Så skulle vi ikke i stedet for se på muligheder for at opnå en faglært stilling i stedet for en ufaglært stilling, hvor deres faglige handlerum er begrænset?

Det kræver at regeringen er villig

Nu hvor det er svært at få en evalueringsansættelse og få autorisation som sygeplejerske, så skal vi se på mulighederne for en realkompetence vurdering af den enkelte, der kan give uddannelsesforløb til eksempelvis faglært social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. 

Vi er jo allerede i gang med lave uddannelsesforløb for borgere bosat i Indien og Filippinerne med henblik på at de skal rejse til Danmark, så hvorfor ikke gøre det samme for udenlandske sygeplejersker, der allerede er bosat i Danmark?

Læs også:Overblik: Derfor kan du måske møde flere indiske og filippinske sosu’er i fremtiden

Ja, det ikke bare lyder som en god idé, det er en god ide! Men det kræver at regeringen er villig til at se på mulighederne for at flytte opholdsgrundlag fra et til et andet. 

Disse udenlandske sygeplejersker burde kunne flytte opholdsgrundlag til eksempelvis uddannelsestilknytningsordningen, når de går i gang med at uddanne sig i stedet for at arbejde som ufaglærte. 

Her er en opgave for regeringen

Så tilbage til statsministerens åbningstale. Ja, godt at der er lavet udlændingestramninger for de kriminelle udlændinge. 

Dumt at der endnu ikke er fundet lempelser til de udlændinge, der er lovlydige og gerne vil stille deres arbejdskraft til rådighed og bidrage og tjene til det danske samfund. 

Og husk, det er udlændinge der er kommet hertil, fordi de er blevet efterspurgt politisk. 

Her er en opgave for regeringen at løse, lad det gerne gå lidt tjept!

Helena Mikkelsen

Helena Mikkelsen er fagpolitisk ordfører i fagforbundet FOA

Kommentarer

Indsendt af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet) den Fredag den 10.10.2025 - 20:35

Når Helena Mikkelsen gerne vil havde udenlandske sygeplejersker i i ældreplejen, glemmer hun en meget væsentlig ting, sproget. Der er ikke mange ældre, især dem på landet, som behersker andet sprog end dansk. Så for dem vil det være en ulempe hvis de får besøg af "hjemmehjælpere" som kun taler gebrokkent dansk eller engelsk.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Mandag den 13.10.2025 - 12:10

Som svar til af Bent Menck Andersen (ikke efterprøvet)

Det problem klares i vore dage let via smartphone. Her findes flere apps, hvor man kan indtale det man vil sige på sit eget sprog og et øjeblik efter få det ud på dansk.
Min kone har en tysk frisør, og jeg har i den forbindelse anvendt den metode flere gange, fordi jeg ikke altid selv lige kan finde de rigtige ord pr hukommelse, og det fungerer fint.

Indsendt af anje (ikke efterprøvet) den Mandag den 13.10.2025 - 19:40

Som svar til af Ole Høj (ikke efterprøvet)

Helt enig. Send dem på intensive danskkurser og brug translater apps. Hvor svært kan det være. Det er da langt bedre, end det, der foregår i dag med at for lidt personale

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.