Der skete noget i går, da jeg cyklede hjem fra arbejde. Noget som ikke helt har kunnet slippe mig, men som stadig sidder som en lille dårlig samvittighed og giver mig stof til eftertanke.

Jeg råbte. Jeg råbte endda meget højt. Og jeg råbte ad et menneske, som jeg ikke kendte. Ja, jeg tror faktisk, at hun var turist fra Asien, og jeg råbte efter at have ringet med min ringeklokke cirka otte gange, uden at hun flyttede sig.

Den asiatiske turist havde valgt at gå over for rødt med en paraply så langt nede om ørerne, at hun ikke kunne se meget mere end hendes gummistøvler. Min ringeklokke forvirrede hende øjensynligt, og i stedet for at gå ind på fortovet fik den hende til at standse op. Midt i min cykelbane.

Jeg kender også godt til SKAT, og jeg kan også blive frustreret og gal i skralden, når jeg skal vente en halv time i kø på at få et svar, jeg ikke forstår. Men jeg kunne da aldrig finde på at sige til den pågældende medarbejder, at vedkommende havde et klamt job.

”Argh, så flyt dig dog!” råbte jeg med kurs lige mod hende. Højt. Ubehøvlet. Vredt. Og som resultat kom der et lille skrig ud under paraplyen, og gummistøvlerne hoppede hurtigt op over kantstenen.

Se, der er ikke nogen tvivl om, at det er pænt irriterende, når mennesker bryder reglerne – i dette tilfælde færdselsreglerne - og ender med at stå i vejen og udsætte sig selv og andre for fare. Men retfærdiggør asiatens forseelse min hidsige råben? Nej, det gør den ikke. For der var egentligt også noget andet.

Mens jeg sad der på cyklen torsdag eftermiddag, gjorde jeg mig nemlig nogle tanker om, hvad jeg mon skulle kaste mig over af arbejdsopgaver fredag morgen. Altså, i dag. Jeg kom til at tænke på Helle Thorning-Schmidts nytårstale og det ene emne, som medierne ikke havde gennemfortolket og overanalyseret. For i onsdags opfordrede Helle Thorning-Schmidt endnu en gang os danskere til at tale ordentligt til hinanden:

”Jeg synes, at tonen er blevet mere hård de senere år. Både fra borgere, i medier og på nettet. Ordene er blevet mere rå. Det skal vi lave om på sammen. Vi skal vise større respekt for hinanden.”

Det samme gjorde hun også i forbindelse med Grundlovsdag 2013:

”Vi behøver ikke at være enige, men vi skylder hinanden, at vi anstrenger os for at forstå modpartens argumenter og situation. Vi behøver ikke at kende hinanden, men vi bør vide, hvem vi taler med.”

Jeg ved ikke helt, men noget siger mig, at Helle Thorning-Schmidt taler ud fra nogle oplevelser, hun selv har haft. Og da jeg på cyklen - inden mit møde med turisten fra Asien - tænkte på statsministerens ord, så fik det mig også til at tænke på, om hendes taler egentlig har gjort en forskel?

Nej, måtte jeg konkludere. For som journalist ser jeg dagligt eksempler på, hvor grimt mennesker taler til hinanden via apps, browsere og computerprogrammer.

Det var ærlig talt ikke noget særlig godt forsøg på dialog. Det var ærlig talt ikke nogen særlig god start på 2014, og ikke noget særlig godt forsøg på at efterleve de gode opfordringer, jeg har fået fra statsministeren.

For eksempel valgte SKAT i december 2013 at gå på facebook. De ville i dialog med borgerne. Resultatet? Tjo, kommentarer til SKAT’s medarbejdere – blandt andet den facebook-ansvarlige Lene – såsom:

”Lene, sig venligst dit job op, bliv et anstændigt menneske og hold op med afpresse folk med din tvangsinklusion i samfundet. I burde skamme jer med alle de kriminelle metoder I tager i brug. Føøøj.”

Eller hvad med:

”Jeg ønsker mig at i får noget morale hos SKAT, og alle sammen siger jeres klamme job op. Ubehagelige mennesker.”

Jeg kender også godt til SKAT, og jeg kan også blive frustreret og gal i skralden, når jeg skal vente en halv time i kø på at få et svar, jeg ikke forstår. Men jeg kunne da aldrig finde på at sige til den pågældende medarbejder, at vedkommende havde et klamt job. Helt ærligt. Det er ikke konstruktivt, det er mangel på respekt og som Helle Thorning-Schmidt også sagde i sin grundlovstale i 2013:

”Tonen kan til tider være så hård, at selve formålet med at udveksle holdninger forsvinder. Og det eneste, som står tilbage, er et forsøg på at nedgøre andre mennesker.”

Tankestrømmen fortsatte således i går på cyklen, og samtidig kunne jeg mærke en blanding af vrede, frustration og tristhed skylle over mig. Tonen kan være umådelig dårlig på de sociale medier. Selv har jeg oplevet at blive kaldt uværdig på Twitter. Tweetet blev slettet igen, muligvis fordi afsenderen selv synes, det var for meget… Jeg ved det ikke, men…

Jeg besluttede mig derfor for at lave et nytårsforsæt i går: tal pænt til andre mennesker, Mette. Hvad enten du har en relation til dem, eller de er fremmede. Og du skal tale pænt til dem både i den digitale verden og i den virkelig verden.

Oplevelsen fjernede faktisk en del af min begejstring for og lysten til at bruge de sociale medier. Og oplevelsen formåede endnu en gang i går at få mig op i det røde felt. Det var cirka samtidig med, at den asiatiske turist gik over for rødt, og jeg sad på den åndssvage cykel. Det hele fik mig til at råbe ad et fremmed menneske. Og det var på ingen måde konstruktivt, på ingen måde respektfuldt og med det klare formål at skræmme turisten, så hun ”kunne lære det”.

Jeg tror, det lykkes. Men det var ærlig talt ikke noget særlig godt forsøg på dialog. Det var ærlig talt ikke nogen særlig god start på 2014, og ikke noget særlig godt forsøg på at efterleve de gode opfordringer, jeg har fået fra statsministeren.

Og da gik det op for mig. Hvis ikke vi gør noget ved den dårlige tone på nettet, så ender vi med at tage den med os ud i virkeligheden, og hvis ikke jeg gør andet end at nikke anerkendende, næste gang Helle Thorning-Schmidt siger, at vi skal vise større respekt for hinanden på de sociale medier, så kan jeg se frem til flere uheldige cykelture.

Jeg besluttede mig derfor for at lave et nytårsforsæt i går: tal pænt til andre mennesker, Mette. Hvad enten du har en relation til dem, eller de er fremmede. Og du skal tale pænt til dem både i den digitale verden og i den virkelig verden.

Og hvis du, kære læser, får lyst til at skrive en negativ kommentar på facebook om dette indlæg eller tweete det med et minus foran, så overvej i stedet, om ikke også du ville have en fordel af at lave et lignende nytårsfortsæt. Det er bare en opfordring. Fra mig til dig.

Godt nytår.