Lægemangel i yderområderne eksploderet under Løkke

Med sundhedsreformen vil blå blok oprette 320 nye stillinger i almen medicin, men allerede i dag er mange stillinger i yderområderne ubesatte
Siden Lars Løkke Rasmussen overtog magten i 2015, er antallet af borgere uden en egen læge tredoblet i yderkommunerne.

93.000 patienter i landets 30 yderkommuner har i dag ikke en fast læge. I 2015 var det tal 31.000.

I Lolland Kommune har næsten halvdelen af borgerne ikke en fast læge, men er i stedet henvist til de såkaldte udbuds- og regionsklinikker.

Det viser en opgørelse baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som Praktiserende Lægers Organisation har lavet for DR nyheder.

Som svar på den udfordring vil Løkke med sundhedsreformen oprette 160 nye hoveduddannelsesstillinger i almen medicin over de næste to år.

Samtidig ønsker Regeringen og Dansk Folkeparti at oprette 320 nye introduktionsstillinger i almen medicin, som er de halvårlige stillinger, man som ung læge skal gennemgå for senere at kunne blive praktiserende læge.

I Region Nord- og Midtjylland blev 16 ud af 143 stillinger ikke besat sidste år

Ude i yderområderne ser det dog ikke ud til at være stillinger, man mangler. Selvom man i yderkommunerne hungrer efter at få tilført nye unge læger til lægehusene, så står en del introduktionsstillinger stadig ubesatte hen.

I Region Nord- og Midtjylland blev 16 ud af 143 stillinger ikke besat sidste år, mens man til 13 ud af 73 stillinger ikke kunne finde en læge til jobbet i Region Syddanmark. Det viser opgørelser fra regionerne, som DR har fået.
 

Store rekrutteringsproblemer

I Struer har praktiserende læge, Tommy Stoltz Olsen, i flere år uden held forsøgt at få en ny ung læge ind i sin lægepraksis.  

“Vi ved, at der er en del, der efterhånden er grå eller hvide i toppen, som godt kan se en ende på deres aktive lægeliv. Så det ville være rigtig dejligt, hvis man vidste, der var nogen på vej igennem pipelinen til at tage over,” siger han til DR.

Du kan slå nok så mange stillinger op, men hvis der ikke er nogen ansøgere, gør det ingen forskel

Ifølge Tommy Stoltz Olsen løser regeringens plan om 320 nye introstillinger ikke problemet, hvis stillingerne ikke kan besættes.

“Du kan slå nok så mange stillinger op, men hvis der ikke er nogen ansøgere, gør det ingen forskel. Derfor skal det samtidig gøres attraktivt at komme ud i almen praksis,” siger han.

S-løsning: Obligatorisk udstationering

Lægemanglen i yderområderne bliver af Socialdemokratiets sundhedsordfører betegnet som "det største problem i vores sundhedsvæsen her og nu".

Derfor foreslår partiet, at man for en periode gør det obligatorisk for nyuddannede læger at arbejde et halvt år i en almen praksis i et område plaget af lægemangel - det kunne eksempelvis være på Lolland-Falster og i Vestjylland.

Dem derude, hvor jeg eksempelvis selv har boet i mange år, vil ikke blive besat

“Når man har så mange introduktionsstillinger, der står ubesatte ude i provinsen, så hjælper det ikke noget at slå flere stillinger op i hele Danmark. Så er det dem tættest på de store byer, der vil blive besat. Og dem derude, hvor jeg eksempelvis selv har boet i mange år, vil ikke blive besat,” siger sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) til DR.

Venstre afviser

Det forslag vil ikke vil løse problemet, mener Venstre.  

“Når jeg taler med ældre patienter, så efterspørger de ikke en socialdemokratisk udkommanderet tvangslæge, som er på gennemrejse hvert halve år. De efterspørger en fast læge, som ved, hvem de er og omvendt,” siger Ellen Trane Nørby (V) til DR.

Lægeforeningen og foreningen for Yngre Læger er også stærkt kritiske over for den tvungne udstationering.

Samfundet stiller en yderst eftertragtet uddannelse til rådighed med tårnhøj jobsikkerhed efterfølgende

For Socialdemokratiet ser man dog det obligatoriske halvår i almen praksis som en måde, hvorpå læger kan hjælpe samfundet med lægemanglen til gengæld for dyr og god uddannelse på statens regning.

“Samfundet stiller en yderst eftertragtet uddannelse til rådighed med tårnhøj jobsikkerhed efterfølgende. Til gengæld beder vi dem om at give en hånd med at afhjælpe den lægemangel, som plager dele af Danmark,” lyder det i partiet sundhedsudspil.  

Overbuds-krig på nye læger

Både Venstre og Socialdemokratiet er enige om, at der er brug for at uddanne flere læger i almen medicin til de lokale lægehuse.

Socialdemokratiet vil med deres sundhedsudspil fra oktober 2018 øge antallet af hoveduddannelsesstillinger i almen medicin med 100.  

Regeringen har tidligere lovet at løfte antallet af stillinger med 30 ekstra i 2019 og 2020, men har med sundhedsreformen lagt 50 ekstra hoveduddannelsesstillinger oveni i både 2019 og 2020, så man ender på 160 i alt i den toårige periode. Til det er der afsat 400 millioner kroner fra den såkaldte nærhedsfond.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce