I skrivende stund forhandler regeringen om at få sit udspil til en strukturreform på sundhedsområdet på plads inden valget. Hvis regeringen får magt, som den har agt, får vi et centraliseret sundhedsvæsen uden det folkevalgte led, som regionerne repræsenterer. Og vi får flere administrative lag samtidig med, at sundhedspersonalet skal bruge en masse unødige ressourcer på at tilpasse de nye administrative strukturer til virkeligheden.

Sundhedspersonalet skal bruge en masse unødige ressourcer på at tilpasse de nye administrative strukturer til virkeligheden

De midler duer mildest talt ikke. Til gengæld er jeg helt enig i de overordnede mål for et fremtidssikret sundhedssystem. Det handler om, at læger og sygeplejersker får mere tid til patienterne. Og det handler om bedre sammenhæng og mere kvalitet i patientbehandlingen.

Læger og sygeplejersker drukner i administration

En af de helt store udfordringer for sundhedsvæsnet er, at sygeplejersker og specielt lægerne har så mange administrative opgaver, at det går ud over patienttiden. Det behandlende personale bruger ganske enkelt mere og mere af deres tid på at registrere, rekvirere, dokumentere, planlægge og følge op.

Det behandlende personale bruger mere og mere af deres tid på at registrere, rekvirere, dokumentere, planlægge og følge op

Flere nyere undersøgelser bekræfter, at de forskellige faggruppers kompetencer ikke bliver udnyttet godt nok. For eksempel viser en rundspørge fra 2017, ’Overlægers arbejdsvilkår’, at overlægernes administrative opgaver udgør en jævnt stigende andel af arbejdstiden. Omvendt anvendes en stadig mindre del af arbejdstiden på patientrelateret arbejde – fra 64 procent i 2008 til bare 55 procent i 2017.

Også sygeplejersker bruger en stor del af deres arbejdstid langt fra patienterne. En undersøgelse foretaget af Dansk Sygeplejeråd og Megafon i 2015-16 viser, at sygeplejersker i gennemsnit bruger 1 time og 49 minutter på dokumentationsopgaver i løbet af en arbejdsdag. I HK har vi beregnet, at hvis lægernes og sygeplejerskernes tid med administrativt arbejde blev reduceret med bare fem procentpoint, ville det frigøre 300 overlæge-årsværk og 1.700 sygeplejerske-årsværk!

Lægesekretærer kan løfte sundhedsvæsnet

Den nuværende udnyttelse af det behandlende personales ressourcer er hverken produktiv eller patientvenlig. Derfor er det helt nødvendigt, at lægesekretærerne bliver tænkt ind i de nye opgaveløsninger, hvis vi skal give vores sundhedsydelser endnu et løft.

Lægesekretærer kan frigøre ressourcer

Lægesekretærer kan frigøre ressourcer, så et betydeligt antal læger og sygeplejersker får markant mere patienttid. Sekretærerne er uddannede til at få de nødvendige administrative opgaver udført effektivt og hurtigt. De er i det hele taget garanter for, at patienterne får en oplevelse af kvalitet og professionalisme på sygehusene. Og de kan følge op i et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor patienten følges fra start til slut.

Lægesekretærerne har med andre ord præcis nogle af de kompetencer, der kan løfte sundhedsvæsnet til fremtiden. Jeg ser frem til, at et kommende Folketingsflertal vil fokusere på løse sundhedsvæsnets reelle udfordringer fremfor at kaste personale og patienter ud i en virkelighedsfjern strukturreform. Uden lægesekretærer går ligningen under ingen omstændigheder op.