Danskere med en indkomst på over en halv million kroner kan se frem til at spare tusindvis af kroner i lavere skat. For selvom regeringen tilsyneladende har droppet sit oprindelige ønske om helt at afskaffe loftet over beskæftigelsesfradraget, som fra flere sider er blevet kaldt en ”skjult topskattelettelse”, så tyder det på, at regeringen og Dansk Folkeparti er parate til at hæve loftet ganske betydeligt.

Det er dagbladet Politiken, som i dag kan fortælle, at avisen er kommet i besiddelse af et udkast til en skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Og hvis avisens oplysninger er rigtige, så har parterne forhandlet om en model, hvor loftet over beskæftigelsesfradraget hæves med 17.000 kroner, så danskere med en indkomst på over en halv million kroner kan se frem til en skattelettelse på over 4.000 kroner om året.

Dansk Folkeparti vil i dag hverken be- eller afkræfte, hvorvidt parterne er blevet enige om forslaget.

Skattelettelse på over 4.000 kroner om året
Danskere i beskæftigelse har i dag et skattefradrag, kaldet beskæftigelsesfradrag, på 10,65 procent af deres skattepligtige indkomst. Fradraget kan dog højst udgøre 37.400 kroner (2025-regler), og det vil sige, at man i dag rammer loftet ved en indkomst på 351.174 kroner.

Men nu lægger regeringen ifølge Politikens oplysninger op til at hæve det loft med 17.000 kroner, fra 37.400 til 54.400 kroner, så man fremover først vil ramme loftet ved en indkomst på 510.900 kroner. Det svarer til en skattelettelse på over 4.000 kroner om året for dem med en indkomst over en halv million kroner. Derimod vil danskere med en indkomst under 351.174 kroner ikke få gavn af, at loftet over beskæftigelsesfradraget hæves.

Da beskæftigelsesfradraget har en værdi på cirka 25 procent, svarer det til en årlig skattelettelse på godt 4.000 kroner til dem, der tjener over 510.900 kroner om året.

Et tidligere svar fra Finansministeriet har vist, at det vil koste statskassen 5,4 milliarder kroner at hæve beskæftigelsesfradraget med 17.000 kroner. Finansministeriet forventer dog, at godt to milliarder kroner vil komme tilbage i kassen, blandt andet på grund af såkaldte ”dynamiske effekter”, fordi danskerne får lyst til at arbejde mere, når skatten på den sidst tjente krone falder, som tilfældet vil være for indkomster mellem 351.174 og 510.900 kroner. Faktisk forventer Finansministeriet en stigning i arbejdsudbuddet på 4.275 personer.

Nyt jobfradrag til lavest lønnede
Ifølge de lækkede papirer, som Politiken er i besiddelse af, så fastholdes regeringens oprindelige forslag om et helt nyt skattefradrag på 30 procent af den del af indkomsten, der overstiger 161.000 kroner. Dog kan fradraget maksimalt udgøre 16.000 kroner om året. Dermed er det altså tilsyneladende ikke lykkedes Dansk Folkeparti at få tilført flere penge til de lavest lønnede.

Det er endnu højst usikkert, hvorvidt der lykkes at lande en skatteaftale i nær fremtid. Der forhandles igen torsdag eftermiddag, og fredag formiddag forventes parterne at gøre status over, hvor langt man er nået og tage endelig stilling til spørgsmålet om, hvorvidt forhandlingerne skal udskydes til efter jul eller ej.