Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som har undersøgt sammensætningen af økonomiske indkomstgrupper i landets folkeskoler.

Undersøgelsen peger på, at andelen af folkeskoler med en blandet sammensætning af økonomiske grupper er faldende. Samtidig stiger andelen af kommuner, som har meget lav andel af blandede skoler. De ligger dog fortsat i yderområder som Lolland, og Vestjylland, men også folkeskoler i Nordsjælland kan fremvise en meget dårlig sammensætning.

Færre blandede skoler
I 2007 var det 40 procent af landets folkeskoler, som kunne betegnes som blandede. De 40 procent udgjorde 677 folkeskoler i 2007. Ni år senere, i 2016, er det tal reduceret til 415 folkeskoler, og andelen er svundet til 28 procent.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd definerer de blandede folkeskoler som folkeskoler, hvor der er en ligelig fordeling af børn, hvis forældres indkomst placerer sig i fem indkomstgrupper – rangerende fra de laveste indkomster til højeste.

Dermed skal der være nogenlunde samme andel af børn med forældre, der tjener de højeste indkomster, som de mellemliggende indkomster og de laveste indkomster.

Andelen af folkeskoler er i samme periode faldet fra 1533 til 1294, et fald på knap 16 procent.

Folkeskolen afspejler en sammenhængskraft under pres
Lars Olsen er forfatter, journalist og analytiker med en lang række undersøgelser og debatbøger om social ulighed og de sociale skel i Danmark, og for ham afspejler undersøgelsen de tendenser, han har forsøgt at råbe op om de seneste mange år.

”Det er et stort samfundsproblem, fordi sammenhængskraften bliver svækket,” siger han til Netavisen Pio, og peger på polariseringen i undersøgelsen. For det er både i yderkanterne, hvor det særligt er højindkomstgrupperne, der mangler – men også i områderne nord for København, hvor det særligt er lav- og mellemindkomstgrupperne, der mangler. Det skaber problemer i begge ender, fordi børnene får et dårligere kendskab til andre samfundslag end sit eget.

Men det kan også have konsekvenser for det enkelte barn. Lars Olsen peger på ’klassekammeratseffekten’, som en effekt drevet af netop større diversitet i folkeskolen på tværs af samfundslag.

”Det at man går i en klasse, hvor man omgås andre, der er fortrolig med undervisningskulturen og hvor forældrene bakker op om skolearbejdet. Der har en afsmittende effekt på børn, som måske ikke selv har en baggrund, der har en stærk tilknytning til uddannelsessystemet.”

”På den lange bane, så er det en diskussion om boligpolitik. Man kan kritisere den borgerlige fløj for at lade stå til. Men man kan også spørge centrum-venstre, om ikke det er tid til at udvikle en sammenhængende boligpolitik. Vi diskutere det alt for lidt.”

En ambitiøs boligpolitik, tak!
Når kendskabet til andre samfundslag bliver svækket, så kan det have meget større konsekvenser, end blot i folkeskolen.

Tendensen viste sig også i undersøgelserne bag debatbogen ”Klassekamp fra oven” fra 2014, hvor Lars Olsen gennem statistiske analyser og interviews afdækkede forholdet mellem samfundsklasser anno 2014. Resultaterne peget i en retning: vi flytter os længere væk fra hinanden.

Hvis man skal dæmme op for udviklingen, kræver det i Lars Olsens optik, indsatser på en lang række områder. Men man kunne starte med at udvikle en ambitiøs boligpolitik.

”På den lange bane, så er det en diskussion om boligpolitik. Man kan kritisere den borgerlige fløj for at lade stå til. Men man kan også spørge centrum-venstre, om ikke det er tid til at udvikle en sammenhængende boligpolitik. Vi diskutere det alt for lidt.”

Yderkanten – men også Nordsjælland
Den negative tendens på landsplan afspejles også på det kommunale plan, hvor udviklingen tyder på en polarisering. Andelen af kommuner med en meget lille andel af blandede folkeskoler vokser, mens andelen af kommuner med mere en 50 procent blandede folkeskoler falder.

I 2007 var der 11 kommuner, hvor under 15 procent af kommunens folkeskoler havde en blandet fordeling af indkomstgrupper. Det tal er i 2016 vokset til 25 kommuner.

I 2007 var det kommuner som Lolland og Langeland, samt Bornholm, der havde en lille andel af blandede folkeskoler. I 2016 er den gruppe udvidet med en gruppe kommuner langs Vestjylland, som Thisted og Hjørring. Samtidig kan man se, at en gruppe kommuner nord for København går igen i både 2007 og 2016.

Kilde: AE-rådets rapport "De blandede folkeskoler forsvinder i stor udstrækning (2018)" 

I den anden ende, så er antallet af kommuner, hvor mere end 50 procent af kommunens folkeskoler er blandede, faldet fra 31 kommuner i 2007 til kun 10 kommuner i 2016.

Læs hele analysen her.