Lærer om kollegaer uden fagforening: Jeg sætter mig ikke ved dem på lærerværelset
Lærer om kollegaer uden fagforening: Jeg sætter mig ikke ved dem på lærerværelset
Morten Strüssmann vil ikke arbejde sammen med kollegaer, der ikke er i en fagforening, og beskriver dem som snyltere


“Jeg ved godt, at jeg er tvunget til det, men jeg ønsker ikke at arbejde sammen med de kolleger, som ikke er medlem af Danmarks Lærerforening eller af en anden fagforening.”
Sådan starter skolelærer Morten Strüssmann sit debatindlæg hos fagbladet Folkeskolen.
De yder intet, men nyder udelukkende
Han er nemlig træt af, at andre nyder godt af de vilkår, som han betaler fagforeningen for at forhandle.
“Det er nemlig min holdning, at de snylter på det bidrag, som vi medlemmer måned efter måned indbetaler og på de goder, som vores fagforening har opnået og opnår. De yder intet, men nyder udelukkende,” skriver han.
Uorganiserede lønmodtagere
En uorganiseret lønmodtager er en lønmodtager, som ikke er medlem af en fagforening.
Som udgangspunkt vil uorganiserede lønmodtagere også være omfattet af samme overenskomst som deres kollegaer, selvom de ikke har betalt kontingent til den fagforening, der har forhandlet overenskomsten.
De kan dog ikke forvente hjælp fra fagforeningen i tilfælde af en konflikt med arbejdsgiveren.
I Danmark er antallet af uorganiserede lønmodtagere stigende år for år.
Fra 2017 til 2024 er antallet steget med mere end 25 procent.
Læs også:Langt over en million uorganiserede lønmodtagere i Danmark
Undgår kollegaer
Morten Strüssmann har været lærer i 19 år og har været medlem af Danmarks Lærerforening mindst lige så længe.
Men gennem tiden har han mødt flere kolleger på lærerværelset, der ikke har haft samme holdning til fagforeninger som ham selv - også i hans nuværende team.
Det handler om en grundlæggende tro på fællesskab og retfærdighed
Samarbejde med dem kalder han for “skal-opgaver”, som han er nødt til at tilgå professionelt, selvom han ikke er meget for det.
“Nogle vil nok mene, at min holdning er rigid eller ufleksibel, men sådan ser jeg det ikke selv. For mig handler det ikke om at være stædig eller nægte at samarbejde for princippernes skyld. Det handler om en grundlæggende tro på fællesskab og retfærdighed.”
Læs også:Antallet af hvide lønmodtagere har rundet en million - hvad gør fagbevægelsen ved det?
Og selvom man ikke kan vælge sine egne kollegaer, så fravælger Morten Strüssmann dem uden en fagforening, når han kan, fortæller han til Netavisen Pio.
“Det er ikke nogen, jeg vil sætte mig over til i pausestuen eller aktivt søge en arbejdsopgave med.”
Kritik: Er det pengene værd?
I kommentarfeltet erklærer flere sig enige med Morten Strüssmann.
Men enkelte påpeger, at en mulig årsag til kollegaernes fravalg af fagforeningen kan ligge i utilfredshed med de vilkår, de forhandler.
Det er ikke, fordi jeg ønsker splittelse på arbejdspladsen
Morten Strüssmann medgiver, at han kun kan tale på sine egne vegne. Men fra hans perspektiv, så kan det kun give mening at betale for fællesskabets bedste.
“Jeg forstår selvfølgelig, at folk har deres grunde til at fravælge medlemskab, men for mig er det svært at se bort fra det principielle i sagen. Det er ikke, fordi jeg ønsker splittelse på arbejdspladsen – tværtimod ønsker jeg et stærkt fællesskab, hvor vi står sammen om de vilkår, der betyder noget for os alle.”
Kommentarer
“Det handler om en…
“Det handler om en grundlæggende tro på fællesskab og retfærdighed.”
“For mig handler det ikke om at være stædig eller nægte at samarbejde for princippernes skyld”
Fagforeninger er ikke lavet i de bedste af verdener.
Men ofte i mangel af de bedste af verdener.
Da fagforeninger for alvor betød noget for medlemmerne, havde de færreste råd til at være medlem af en fagforening. Men valgte det af princip alligevel. Ofte med den konsekvens at deres egne børn måtte sulte, mangle varmt vand eller blot den mest nødtørftige beklædning!
Hvorfor? Ja, fordi de indså at på langt sigt var det nødvendigt at stå sammen for at fremme en bedre verden på langt sigt.
Men barmhjertighed over for egne børn og ægtefælle førte i enkelte tilfælde til at de brugte fagforeningskontingentet til mad, tøj og personlig hygiejne. Og måske til at betale varmeregningen!
Folks privatøkonomi er i dag som i gamle dage påvirket af held og uheld, fra fødsel til grav!
Ægte gode fagforeningsmedlemmer betalte ofte kollektivt for hinanden, når man hørte om kollegaens private forhold.
“ Det handler om en grundlæggende tro på fællesskab og retfærdighed.”
Tænk at være født med guldskeen i munden, når kollegaen ved frokostbordet er både blind, handicappet og uden tag over huset.
At dømme sine kolleger ud fra et fagforeningsmedlemsbevis er det nemmeste i verden.
Men at være der for dem, lytte på dem, støtte dem…
Det kræver langt mere end et fagforeningsmedlemskab.
Betal din skat med glæde! Og dit fagforeningsmedlemskab!
Hvis folk springer begge dele over og hellere bruger pengene på den årlige ferierejse til Thailand!
Ja, så er sagen jo en hel anden!
Men det er måske i virkeligheden fagforeningernes største problem!
Antal flyrejsende til Thailand stiger og stiger. Alt imens antal fagforeningsmedlemmer falder og falder.
De stigende boligpriser i storbyerne taler også for færre fagforeningsmedlemmer.
Pengene kan jo ikke bruges to gange!
Hvis alle var tvungne til at være medlem af en fagforening og betale deres fair pris af “den danske model”, ja, så ville boligpriserne automatisk falde!
Indkomstskatten er principiel!
Det burde et fagforeningsmedlemskab i princippet også!
Men Danmark er et kristent land!
Den barmhjertige samaritan sidder i fagforeningsmedlemsskabet!
Så spørg den uorganiserede om hun eller han ikke har råd?
Hvis ikke, så organiser et nødberedskab!
“ Det handler om en grundlæggende tro på fællesskab og retfærdighed.”
Ukrainerne er i krig. Mette Frederiksen har valgt at støtte dem økonomisk og militært.
“ Det handler om en grundlæggende tro på fællesskab og retfærdighed.”
Verdensordenen starter på arbejdspladsen!
Nogle er dømt ude allerede fra fødslen!
Alkoholikere taler jeg af princip ikke med…
Kolleger der ikke er medlem af en fagforening taler jeg ikke med..
Kolleger der støtter Brøndby taler jeg ikke med…
“ Det handler om en grundlæggende tro på fællesskab og retfærdighed.”
Engang talte danskere ikke med tyskere…
Enhver arbejdsplads har sine egne fredsbevarende styrker…
Det starter med dialog, samtale, forståelse, …
Strategisk empati!
Paven begraves på lørdag!
Alle ikke fagforeningsmedlemmernes talerør nummer et.
En krammer fører i længden til et fagforeningsmedlemskab
Snarere end en kold skulder…
Eller som de sagde i 30’erne…
Skulder ved skulder. Krammer ved krammer!
En flyrejse er co2 direkte op i atmosfæren.
Et fagforeningsmedlemskab varmer, når lokummet brænder…
Hvem køber et hus uden brandforsikring?
Man kan ikke tvinge folk til…
Man kan ikke tvinge folk til at melde sig ind i en fagforening, men man kan sende de pågældende en regning på arbejdet, med at få skabt en overenskomst. Eventuelt kan man bede arbejdsgiverne om at trække beløbet, fra de pågældendes løn.
Lærer fagforening er ok. Men…
Lærer fagforening er ok. Men da jeg var uden job efter en livskrise fik jeg ingen hjælp fra min gamle fagforening. Kun store opkrævninger. Det var ikke ok. De gjorde intet for mig. Det var for dårligt. Så jeg meldte mig ud.
HLW
Vi bliver nødt til at vise…
Vi bliver nødt til at vise de uorganiserede og fejlorganiserede fællesskabet, og helst gerne at det kan bidrage med små sejre.
Og så selvfølgelig på en god måde fortælle dem om hvad det er de har valgt og valgt fra.
Det er et laaangt sejt træk og intet job for kvitte’re:)
Vi bliver nødt til at vise…
Vi bliver nødt til at vise de uorganiserede og fejlorganiserede fællesskabet, og helst gerne at det kan bidrage med små sejre.
Og så selvfølgelig på en god måde fortælle dem om hvad det er de har valgt og valgt fra.
Det er et laaangt sejt træk og intet job for kvitte’re:)
Tilføj kommentar