Lærerforening frygter for inklusion af flygtningebørn

Regeringen og KL mener, at nye regler for undervisning af flygtningebørn giver mere fleksibilitet til kommunerne. Men Danmarks Lærerforening og en række eksperter frygter, at der er tale om en sparerøvelse, der kan få vidtgående konsekvenser.
En tiltrængt hånd til kommunerne, der kan tilrettelægge undervisningen mere fleksibelt, eller en ren sparerøvelse, der vil gå ud over kvaliteten i den danske folkeskole? Der er vidt forskellige opfattelser af de foreslåede regelændringer om undervisning af flygtningebørn, alt efter om man spørger regeringen og KL eller Danmarks Lærerforening, DLF.

Ifølge DLF betyder de nye regler, at ”det skoletilbud, som tilbydes flygtningebørn, vil blive forringet betragteligt. Det vil også forringe børnenes forudsætninger for at fortsætte i det danske skolevæsen og deltage i det danske samfund generelt. Det er både til skade for flygtningebørnene selv samt de andre børn, som de senere skal undervises sammen med.”, skriver DLF et eller andet sted.

De nye regler er en udløber af den aftale, som regeringen og KL indgik i midten af marts, ”Bedre rammer om den kommunale integrationsindsats”. Aftalen skulle lette presset på kommunernes udgifter til integration af flygtninge på et tidspunkt, hvor der er udsigt til massiv tilstrømning til Danmark i de kommende år, og ifølge KL giver aftalen en vis fleksibilitet, som kan tage toppe af presset.

Lempeligere krav til undervisning af flygtningebørn
En del af aftalen er en opblødning på kravene til de såkaldte modtagerklasser, hvor flygtningebørn undervises indtil de har de nødvendige forudsætninger for, at blive sluset ud i folkeskolens almindelige klasser.

Der er to væsentlige ændringer. For det første, så hæves klasseloftet for modtageklasser fra 12 til 15 elever, hvis det vurderes at være ”pædagogisk forsvarligt”. Har eleverne ”overvejende” samme sproglige baggrund, kan det hæves helt op til 18 elever. Samtidig må klasserne fremover spænde over op til fem klassetrin, hvis eleverne overvejende har samme sproglige- og læringsmæssige baggrunde, mod de nuværende tre.

For det andet, så får kommunerne mulighed for at etablere såkaldte særlige tilbud om grundskoleundervisning som alternativ til undervisning i folkeskolens modtagelsesklasser. Denne undervisning vil, i modsætning til undervisningen i modtagerklasser, foregå uden for rammerne af folkeskoleloven, og derfor ikke være omfattet dens bestemmelser om eksempelvis klasseloft, timetal og lærerkvalifikationer.

Netavisen Pio har nedenfor gennemgået en række argumenter, der er blevet fremført for og imod de nye regler, der netop er blevet præsenteret i et lovforslag fra regeringen. Link til lovforslag.

Regeringen og KL: Fleksibilitet, nytænkning og færre besparelser
Kommunerne er, som indledningsvist bemærket, i disse år hårdt presset. På den ene side betyder blandt andet regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag, at der skal skæres ned på de samlede udgifter.

På den anden side lægger det stigende antal flygtninge, der i disse år kommer ud i kommunerne, et stigende pres på udgifterne, herunder ikke mindst udgifterne i folkeskolen, fordi mange af flygtningene er børn. Ifølge KL’s medlemsblad Momentum kan der i år være helt op til 15.000 flygtningebørn, der skal starte i folkeskole.

Grafik fra KL: Antal børn der har fået opholdstilladelse
kl data ophold

Kommunerne er glade for mere fleksibilitet
Aftalen giver ifølge KL kommunerne mere fleksibilitet til at tilrette indsatsen på den mest hensigtsmæssige måde: ”De nuværende regler er formuleret i en anden tid, hvor der slet ikke kom så mange flygtninge som i dag. Derfor er jeg glad for, at vi med topartsaftalen får skabt en større fleksibilitet for kommunerne.”, udtalte KL-formand Martin Damm.

Goder erfaringer med alternativer til modtagelsesklasser
Ifølge undervisningsminister Ellen Trane Nørby har flere kommuner har haft succes med at tænke i alternativer til den traditionelle model med modtagelsesklasser, hvilket blandt er tilfældet i det omdiskuterede eksempel med den såkaldte Hørsholm model. Ifølge Trane Nørby skal kommunerne have mulighed for at arbejde med andre kompetencer i forhold til undervisningen, og peger blandt andet på, at socialrådgivere, psykologer og andre børnesagkyndige kan spille en rolle.

”Vi giver kommunerne større fleksibilitet. Vi ved fra litteraturstudier og fra erfaringerne i kommunerne, at der er gode erfaringer med at integrere børnene på en anden måde, end det er sket hidtil i modtageklasser. Blandt andet i Hørsholm, hvor man arbejder med at integrere børnene direkte ind i klasserne”, fortæller hun til Berlingske.

Kan undgå nedskæringer på andre området
Endelig peger kommunerne på, at alternativet til den øgede fleksibilitet vil være nedskæringer andre stedet i de kommunale udgifter. Det kunne eksempelvis være ved at skære ned på udgifterne til normalområdet i folkeskolen: ” Vi skulle nødig havne i en situation, hvor vi skal finde pengene til integrationsopgaven i normalundervisningen”, lød det fra Aalborgs socialdemokratiske borgmester Thomas Kastrup-Larsen.

DLF: Kvaliteten af undervisningen kan blive forringet – også for danske børn
Omvendt peger DLF på, at fleksibiliteten reelt blot dækker over, at kvaliteten af den undervisning, flygtningene fremover vil modtage, vil blive forringet, fordi der ikke følger flere ressourcer med aftalen.

”Man forringer rammerne for undervisningen og pædagogikken, når man fjerner alle reglerne. Det er mig fuldstændig uforståeligt, at man er ligeglad med hvem, der underviser de børn, der netop er startet i den danske skole”, udtalte DLF-formand Anders Bondo Christensen for nylig til Jyllands-Posten.

Kan gå ud over danske elever
Ifølge DLF advarer også om, at det kan gå ud over de danske elever i folkeskolens almindelige klasser. Hvis flygtningebørnene sluses ud i folkeskolens klasser, uden at have de nødvendige forudsætninger for at kunne begå sig, kan det nemlig trække kvaliteten af hele undervisningen ned, så hele klassen bliver dårligere stillet.

Anders Bondo Christensen drog for nylig paralleller til den meget omtalte inklusionsdagsorden, hvor kommunerne er blevet beskyldt for at sluse adfærdsvanskelige børn ud i skolens normalklasser, uden at lade de nødvendige ressourcer følge med, med det resultat at kvaliteten af undervisningen faldt.

Dårlig undervisning kan blive dyrt på længere sigt
Hvis aftalen betyder, at flygtningebørn får en ringere start på tilværelsen i Danmark, kan det desuden spænde ben for de politiske målsætninger om, at flere flygtninge i fremtiden skal kunne forsørge sig selv. Det vil på sigt blive en stor belastning for de offentlige finanser. Det kan derfor blive en dyr langsigtet fornøjelse at ville spare udgifter i folkeskolen her og nu. DLF henviser til erfaringer fra Norge, som viser, at mangelfuld uddannelse af flygtninge kan føre til stigende arbejdsløshed og kriminalitet på længere sigt.

I strid med grundloven og flygtningekonventionen?
DLF peger i lighed med også på, at de nye regler kan være i strid med både grundloven og FN’s flygtningekonvention. Grundloven giver ret til undervisning for alle børn, og Flygtningekonventionen slår fast, at flygtningebørn har ret til samme undervisning som statens egne borgere. Ifølge DLF betyder de nye regler, især indførelsen er det nye særlige tilbud, at flygtningebørn stilles dårligere end danske børn, og at Danmark derfor overtræder konventionen.

Bekymringen i forhold til Grundlovens § 76 deles også af Socialdemokraternes undervisningsordfører Anette Lind, der bedt ministeren redegøre for situationen: "Vi er bekymret for, at man er uden for folkeskoleloven som sådan. Det er et særligt tilbud, og det er ikke noget, som jeg synes, vi har set før. Og så hæfter jeg mig ved, at undervisningen stå mål med det som almindeligvis kræves i folkeskolen. Og det har vi en forventning om, at regeringen sikrer".


Kommentarer fra Facebook