Lærerne siger forbeholden ja til ny overenskomst

Lærerne på det kommunale område har netop stemt ja til en ny treårig overenskomstaftale.
Der bliver ingen lærerkonflikt i år. De stod klart, da Danmarks Lærerforening i dag offentliggjorde resultatet af afstemningen om en ny, flerårig overenskomst. Lærerne får ikke nogen ny arbejdstidsaftale, men er enige med KL om en række initiativer, der skal styrke kvaliteten i undervisningen.

Det lykkedes ikke lærerne at komme igennem med kravet om en ny arbejdstidsaftale.

Et stort flertal af medlemmerne valgte at følge opfordringen fra deres formand, Anders Bondo Christensen, og stemte ja til overenskomsten. 70,1 procent stemte ja, og stemmedeltagelsen var på 77,3 procent.

Der er tale om en overenskomst mellem Lærernes Centralorganisation (LC) og Kommunernes Landsforening (KL) for lærere ansat på det kommunale område, hvilket omfatter langt hovedparten af lærerne. Den nye overenskomster træder i kraft 1. april og løber frem til marts 2018.

Ingen ny arbejdstidsaftale
Det helt store knast i forhandlingerne har været spørgsmålet om en arbejdstidsaftale. Efter lærekonflikten for to år siden, der endte med et indgreb fra Folketinget, har Danmarks Læreforening forsøgt at få forhandlet en ny arbejdstidsaftale på plads, der blandt fastsætter tid til forberedelse.

I de sidste 100 år har det været jer, der bestemte. I de næste 100 år vil det være os, der bestemmer.

Det lykkedes ikke lærerne at komme igennem med kravet om en ny arbejdstidsaftale. Det var derfor heller ikke en jublende læreformand, der opfordrede sine medlemmer til at stemme ja. Til gengæld blev lærerne og KL enige om 15 initiativer, der skal sikre ”kvalitet i undervisningen”. Initiativerne handler om planlægning af skoleåret, arbejdstilrettelæggelse og arbejdstidens opgørelse.

Selvom Læreforeningens formand, Anders Bondo Christensen, opfordrede til et ja, lægger han i sin kommentar til afstemningsresultatet ikke skjul på, at forløbet omkring lærekonflikten i 2013 langt fra er glemt:

"Et stort mindretal på 29,9 procent af de afgivne stemmer var NEJ-stemmer. Den store skepsis blandt Danmarks Lærerforenings medlemmer sender et kraftigt signal til kommunerne og Folketinget om, at hele forløbet omkring lockout og vedtagelse af lov 409 tilbage i 2013 ikke var iorden. Og det sender et klart signal til kommunerne om, at der SKAL ske forbedringer af den nuværende arbejdssituation. Det skal den nye aftale være et redskab til", udtaler Anders Bondo.

Der er lagt op til lønstigninger på knap seks procent over de næste tre år. Når der korrigeres for inflation, betyder det en reallønsfremgang på godt én procent.

De næste 100 år tilhører arbejdsgiverne
Sideløbende med forhandlingerne på det kommunale område, er der også blevet forhandlet om en ny overenskomst mellem LC og Finansministeriet for de statsansatte lærere. Også her har det stået klart, at der langt fra er fryd og harmoni mellem parterne.

En kilde tæt på forhandlingerne fortæller til Netavisen Pio, at en forhandler fra Finansministeriet under forhandlingerne skulle have afleveret følgende besked til læreforeningen: ”I de sidste 100 år har det været fagforeningerne, der bestemte. I de næste 100 år vil det være arbejdsgiverne, der bestemmer”.

Der stemmes om overenskomsten på det statslige område frem til 23. marts.


Kommentarer fra Facebook