Lærlinge ekskluderes fra den demokratiske debat

Der er tale om reel ulighed mellem studerende og lærlinge, hvor lærlinges udelukkes fra debatten, fordi de skal betale deltagergebyr i form af dagslønnen
I de senere år er vi langt om længe begyndt at se initiativer der skal at inddrage unge i demokratiet.

Det er opstarten af arrangementer som skolevalg og demokratiets dag, der har til formål at fremme unges forståelse for demokrati og politik, gode eksempler på. Det er en meget positiv udvikling, som efter min mening har været nødvendig. Men som bekendt, ingen roser uden torne, og dette er ingen undtagelse.

No-go for erhvervsskoleeleverne

Jeg har selv haft fornøjelsen af at deltage i skolevalget 2019, hvor jeg opdagede et gennemgående tema blandt min moddebattører. De var alle enten folkeskoleelever, gymnasieelever eller universitetsstuderende. Jeg mødte ikke en eneste debattør, udover mig selv, der var i gang med en erhvervsuddannelse.

Det kunne jeg ikke forstå, da jeg umuligt kan være den eneste lærling med en interesse for politik. Men jeg kunne hurtigt konstatere, at det ikke var et spørgsmål om interesse, det var et spørgsmål om økonomi.

Jeg mødte ikke en eneste debattør, udover mig selv, der var i gang med en erhvervsuddannelse

Som studerende har det ingen økonomisk konsekvens, hvis man tager tre dage fri for at deltage i skolevalget. Fraværsdage bliver nemlig ikke modregnet, når SU’en tikker ind på kontoen. Den største konsekvens vil i givet fald være ”godkendt fravær” for en gymnasieelev.

Til gengæld, hvis gymnasieeleven samtidig har valgt en samfundsvidenskabelig linje, så giver det med al sandsynlighed en stjerne i samfundsfaglærerens bog, for at være politisk aktiv.

Sådan er det ikke for lærlinge og elever.

Akademikeres hverdag dominerer debatterne 

Vores løn er afhængig af, at vi møder op på arbejde. Og det kan hurtigt blive svært at få enderne til at mødes, hvis man pludselig mangler en bid af lønkagen. Derfor fravælger erhvervsskoleelever at deltage i demokratifremmende arrangementer.

Det betyder at eleverne kun møder eksempler fra akademikeres hverdag

Det er meget problematisk, at man i en tid med enorm mangel på faglært arbejdskraft reelt udelukker erhvervsskoleelever fra debatten. Folkeskoleelever landet over møder til Skolevalget en bred skare af ungdomspolitikere med forskellige politiske holdninger. Men når langt de fleste har gymnasiet som fællesnævner, så er det ikke en bred demokratisk dannelse skolevalget tilbyder.

Det betyder at eleverne kun møder eksempler fra akademikeres hverdag og så er det, naturligt nok, dem man spejler sig i.

Derfor er det vigtigt, at eleverne også møder smede, malere og kontorassistenter, så deres forståelse for demokrati og politik bliver bredere.

Der er tale om ulighed mellem studerende og lærlinge

Jeg mener at DUF – Dansk Ungdoms fællesråd, folketinget og andre arrangører af demokratifremmende debatter er nødt til at tage hånd om problemet. Der er tale om reel ulighed mellem studerende og lærlinge, hvor lærlinges udelukkes fra debatten, fordi de skal betale et deltagergebyr i form af dagslønne. Det er ikke holdbart, hvis man som jeg ønsker en bred politisk dannelse af unge.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Thomas Skriver Jensen er industritekniker og folketingskandidat for Socialdemokratiet i Odense Sydkredsen.


Flere artikler om emnet

Annonce