Landbruget er tilfreds - alligevel støjer Støjberg videre: De polske landmænd jubler

SVM-regeringen

Landbruget er tilfreds - alligevel støjer Støjberg videre: De polske landmænd jubler

Grøn treparts-aftale: Politisk kommentator, vurderer, at SVM-regeringen dygtigt har sat især Danmarksdemokraterne skakmat

Inger Støjberg (DD), formand og stifter
Billedtekst

Inger Støjberg (DD), formand og stifter

Foto: Danmarksdemokraterne

Selv om landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer er tilfredse med den CO2-afgift, der indgår i den grønne trepartsaftale, som mandag aften blev indgået mellem SVM-regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal og Dansk Industri, så fastholder Danmarksdemokraterne - med Inger Støjberg i spidsen -, at aftalen vil afvikle dansk landbrug og følgeerhvervene.

Inger Støjberg betegner aftalen som "dybt problematisk" og et "kæmpe slag i ansigtet" på de danske landdistrikter og dansk landbrug:

Jeg synes næsten, jeg kunne høre et jubelbrøl fra de polske landmænd her til aften

“Jeg synes næsten, jeg kunne høre et jubelbrøl fra de polske landmænd her til aften. For det bliver jo dem, som kommer til at producere vores fødevarer,” siger Støjberg.

Over for TV 2 føjer hun til, at hun ikke begriber, at hendes gamle parti Venstre står bag aftalen:

“Det er efter min mening en kæmpefejl. Det er mig ubegribeligt, at lige præcis Venstre går med til det her. Et parti, der altid har stået på landbrugets og landdistrikternes side. Og det her kommer til at ramme rigtigt hårdt i landdistrikterne.”

Fødevareminister Jacob Jensen (V) afviser kritikken.

Han understreger mandag aften, at Venstre med aftalen sikrer, at landbruget også på den lange bane bliver udviklet - og ikke afviklet. Og at indtægterne fra CO2-afgiften vil blive geninvesteret:

Vi er med til at tage et kæmpe ansvar sammen med dansk landbrug og Danmarks Naturfredningsforening

“Vi er med til at tage et kæmpe ansvar sammen med dansk landbrug og Danmarks Naturfredningsforening med den her aftale.” 

Han erkender, at landbruget på den korte bane vil komme til at miste arbejdspladser, men at det allerede vil gå i nul fra 2037.

Støjberg kommer ikke til at dræne sumpen i denne omgang

Politisk kommentator, chefredaktør på Netavisen Pio, Niels Jespersen, vurderer, at SVM-regeringen dygtigt har isoleret sig fra kritik fra både højre og venstre:

“SF og De Radikale kan ikke sige nej, når Danmarks Naturfredningsforening er med, og Landbrug & Fødevarer tager en del af luften ud af Støjbergs kritik.”

Niels Jespersen mener ikke, at Støjberg og Danmarksdemokraterne får held til at starte et bondeoprør i denne omgang:

Chancerne for et egentligt bondeoprør med gule veste og traktorer i gaden fortaber sig

“Der skal nok være et talstærkt publikum til hendes budskab, men Støjberg kommer ikke til at dræne sumpen i denne omgang. Chancerne for et egentligt bondeoprør med gule veste og traktorer i gaden fortaber sig.”

Niels Jespersen henviser her til, at Inger Støjberg - i forbindelse med en stor demonstration bestående af ikke mindst vrede landmænd, der protesterede mod regeringens håndtering af mink-krisen i november 2020 i Aarhus - brugte udtrykket ‘at dræne sumpen’.

Udtrykket ‘at dræne sumpen’ minder til forveksling om et udtryk som USA's præsident, Donald Trump anvender. Trump har adskillige gange brugt vendingen 'drain the swamp' – 'at dræne sumpen'. Dermed mener Trump, at han vil rydde ud i establishmentet i Washington D. C.

Niels Jespersen vurderer, at Danmarksdemokraterne i sidste ende kommer til at acceptere den grønne trepartsaftale:

den største ændring af det danske landskab siden industrialiseringen

“Landbrugsaftalen har potentialet til at blive den største ændring af det danske landskab siden industrialiseringen. Størrelsesmæssigt er vi mindst på niveau med oprustningen og velfærdsforliget. Det vil sige, at landbrugsaftalen også bliver adgangsbillet til magten. Hvis Danmarksdemokraterne en dag vil i regering - og det vil de, så kommer de til at acceptere aftalen.”

Landbrug & Fødevarer: Epokegørende

Formanden for brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, betegner mandagens grønne trepartsaftale som ‘epokegørende':

"Det er en aftale, som er epokegørende for Danmarks klimaindsats og for vores fælles natur. Og det er en aftale, som sætter rammerne for dansk landbrug og Danmarks fødevareproduktion i mange år frem. Netop derfor har det været vigtigt for os at være med ved bordet hele vejen,” siger formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard.

Formanden lægger ikke skjul på, at forhandlingerne har været meget komplicerede:  

"Der er tale om store og svære kompromiser. Det var en forudsætning for at være med i treparten i første omgang, og det har vi været indstillet på. Men vi har også fået reel indflydelse og sat markante aftryk, der bliver afgørende for Danmarks fremtidige fødevareproduktion og de kommende generationer af landmænd,” siger Søren Søndergaard.

Aftalen øger klarheden, når det kommer til væsentlige dele af landmændenes rammevilkår, understreger formanden for Landbrug & Fødevarer: 

"Landmænd og virksomheder i fødevareerhvervet har ventet og ventet. Først på en ekspertgruppe og senest på treparten. I mange måneder har vores medlemmer sovet med det ene øje på klem. Velvidende at vores rammevilkår stod over for store forandringer. Undervejs har vi set en polariseret debat – og det på trods af danskernes generelle opbakning og tillid til vores erhverv. Nu er ventetiden ovre, og vi får nu markant større sikkerhed, når det kommer til vores rammevilkår."

Hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale:

  • Reduktioner af drivhusgasudledninger for 1,8 millioner ton CO2 i 2030. Og potentiale for op mod 2,6 millioner tons.

  • Der indføres en afgift på 300 kroner per ton CO2 i 2030. Den stiger til 750 kroner per ton CO2 i 2035. Der er dog et bundfradrag på 60 procent. Det betyder, at CO2-afgiften reelt vil udgøre 120 kroner per ton i 2030. Og 300 kroner per ton i 2035.

  • Indtægten fra CO2-afgiften vil i 2030-31 blive tilbageført til landbruget i form af en omstillingspulje. Den skal understøtte erhvervets grønne omstilling. Håndtering af CO2-indtægten genbesøges i 2032.

  • Etablering af Danmarks Grønne Arealfond med 40 milliarder kroner. Novo Nordisk Fonden har tirsdag lovet at bidrage med 10 milliarder kroner til arealfonden.

  • Rejsning af 250.000 hektar skov. Svarer til et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm.

  • Opkøb af yderligere 140.000 hektar kulstofholdige lavbundsjorde/randarealer.

  • Et nyt mål om mindst 20 procent beskyttet natur. Rejsning af 80.000 ha privat urørt skov, 20.000 ha statsskov samt udtagning af lavbundsjorde vil øge omfanget af beskyttet natur betydeligt.

  • Tilskudsordning på samlet godt 10 milliarder kroner frem mod 2045 til lagring af biokul produceret ved pyrolyse.

  • Arealomlægning bliver den nye dynamo i kampen for at reducere kvælstofudledningen og nå målene i EU's vandrammedirektiv.

  • Slagterier lettes for 45 millioner kroner årligt i afgifter med virkning fra 2029 samt pulje til opkvalificering på i alt 100 millioner kroner over perioden 2027-30.

Kilde: Økonomiministeriet

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.