Ifølge Landbrugspakken skal kvælstofudledningen reduceres med 1.735 ton i 2019. Men foreløbige tal fra Miljø- og Fødevareministeriet viser, at landbruget kun har reduceret udledningen af kvælstof med 31 ton med udgangen af november måned.

Det viser tal fra Miljø- og Fødevareministeriet, ifølge Berlingske.

Det er andet år i træk, at landbruget ikke er i nærheden af at nå de reduktionsmål, der er fastlagt i Landbrugspakken. Landbruget evnede således kun at reducere kvælstofudledningen i 2018 med 12 ton. Målet i Landbrugspakken hed ellers 1.451 ton.

Minister: Vi kæmper med et efterslæb

Fødevareminister Mogens Jensen (S) er langt fra tilfreds med de beskedne reduktioner. Han understreger, at man kæmper med et efterslæb fra den tidligere regering:

vi kæmper med et efterslæb fra den tidligere regering som ikke handlede på det

“Jeg er helt enig med vores støttepartier i, at Landbrugspakken har været helt urealistisk at leve op til, og vi kæmper med et efterslæb fra den tidligere regering som ikke handlede på det,” skriver fødevareminister Mogens Jensen i en mail til Netavisen Pio. Ministeren understreger, at S-regeringen har handlet på de manglende reduktioner: 

“Vi har blandt andet fremrykket kvælstofkravene til landbruget ved at øge kravene for efterafgrøder for landmændene, så de ad den vej kommer til at udlede mindre kvælstof. Vi har derudover nedsat en ny national styregruppe for de kollektive indsatser, der skal se på hvilke barrierer der er for projekterne, og komme med løsningsforslag, så vi kan få reduceret kvælstofudledningen mest muligt. Den gruppe er allerede i funktion,” skriver Mogens Jensen og fortsætter:

“Vores udspil med de målrettede eftergrøder viser, at vi, modsat den tidligere regering, tager opgaven med at få reduceret kvælstofudledningen alvorligt og faktisk handler på det, når noget ikke udvikler sig forudsat.”

Vrede i Venstre over øget 2020-krav til landbruget 

S-regeringen indgik i november en aftale med de radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet om en fremrykning af reduktionsmålene fra 2021 til 2020. Aftalen betyder, at landbruget skal reducere kvælstofudledningen i år med 3.500 tons.

Rød bloks fremrykning af landbrugets reduktionsmål fremkaldte i november voldsom vrede fra Venstre:

“Det er et hårdt angreb på landmændene. De skal have den spilletid, som vi har aftalt, og det er til og med 2021,” sagde Venstres landbrugs- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, dengang til Ritzau og fortsatte:

Det er som at få én på begge sider af hovedet

”Landmændene har ikke kunnet få godkendt deres ansøgninger, som de har sendt ind for at leve op til aftalen, og så får de pludselig fremrykket kravene nu. Det er som at få én på begge sider af hovedet.”

Forsker: Ordningen virker ikke

Landbrugspakken fra 2015 betød, at landmændene fik lov til at sprede mere gylle, som skader vandmiljøet. Til gengæld skulle landmændene - frivilligt - blandt andet plante mere skov og anlægge vådområder, der så kunne reducere udledningen af kvælstof.

Landbrugspakken blev vedtaget af den daværende V-regering med støtte fra de blå partier og Dansk Folkeparti.

Stig Markager, professor i økologi ved Aarhus Universitet, siger til Berlingske, at tallene fra 2018 og de foreløbige 2019-tal tegner et klart billede af, at frivilligheden i landbrugspakken ikke virker efter hensigten.

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer afviser over for Berlingske, at tallene viser, at der er noget galt med landbrugspakken. Pakken skal blot have længere tid til at virke.Her opfordrer man til at afvente landmændenes reduktionsmål for 2021

Venstres fødevare- og landbrugsordfører, Erling Bonnesen, er helt enig:

“Det skal ses i en helhed over perioden 2019-21, så man kan ikke konkludere endeligt, før perioden er gået. Landmændene vil gerne etablere minivådområder, men de kan ikke få det igennem godkendelsessystemerne, og det kan man ikke klandre dem for,” siger han til Ritzau.

Opdateret 18.01.2022 som led i undersøgelse af citatpraksis