Landbrugspakkens frivillige tiltag, de såkaldte kollektive virkemidler, har ikke fået landbruget til at ændre adfærd. Det viser et notat fra KL, som Altinget er kommet i besiddelse af.

Særlig halter landbruget efter, hvad angår etableringen af minivådområder, som bidrager til kvælstofreducering. Regeringens har et mål om 1000 nye minivådområder, men af notatet fremgår det, at kun 40 landmænd har ansøgt om at etablere et.

En negativ trend

Det er ikke første gang at landbruget har problemer med at leve op til landsbrugspakkens mål. I starten af februar kom det frem, at landbruget blot reducerede udledning af kvælstof med 12 tons i 2018, hvilket er langt fra ambitionen om en reducering på 1451 tons. Det fik allerede dengang Socialdemokratiets fødevare- og landsbrugsordfører, Simon Kollerup, til at rette kritik af regeringen.

Det er regeringens ansvar, at miljøpolitikken fungerer i Danmark

”Det er regeringens ansvar, at miljøpolitikken fungerer i Danmark. Når så landmændene ikke leverer på den frivillige aftale, som regeringen mente var ’ih’ og ’åh’ så god, så kan ministeren ikke bare nøjes med at stå og råbe ved sit skrivebord. Der skal handling bag”, sagde han til TV MIDTVEST.

Naivt tiltag

De nye tal får ligeledes de radikales miljøordfører og tidligere miljøminister, Ida Auken, til at kritisere landsbrugspakken, som kun kalder naiv.

Det er naivt at tro, at landbruget når det

"Det er naivt at tro, at landbruget når det. Vi ser nu igen, at man ikke kan regne med de kollektive virkemidler. Regeringen bør straks korrigere de tal, som fremskriver frivillige kvælstofreduktioner, og fortælle os, hvad de i stedet vil gøre for at passe på vandet,” siger hun til Altinget.

Den årlige kvælstofudledning til vandmiljøet skal reduceres med 7.000 ton inden 2021. Ifølge landbrugspakken skal landbruget gennem de kollektive virkemidler levere 2.450 ton af den reducering. Heraf skal de 900 tons findes gennem minivådområder.