Landbrugspakken mangler forskning og innovation

Landbrugspakken var en mulighed for både at indføre bedre regulering af kvælstofudledningen og udvikle ny dansk gylleteknologi. Men regeringen vil hellere spare pengene op til skattelettelser.
Med landbrugspakken ændres reguleringen af landbrugets kvælstofudledning til en individuel regulering, som vi kender den fra forurenende industrivirksomheder.

Her stilles der krav til renheden af virksomhedernes spillevand og hvordan virksomhederne skiller sig af med forurenet affald. En sådan individuel regulering giver naturligvis virksomheden et større spillerum, men det er også en regulering, der fremmer nytænkning og innovative løsninger.

Som følge af den individuelle regulering i landbrugspakken vil nogle landmænd i fremtiden kunne bruge mere kvælstof, mens andre må bruge mindre afhængig jordens beskaffenhed og nærhed til vandløb. Det er en fordel ved individuel regulering,  men ikke den vigtigste.

Individuel regulering giver nye muligheder
Den generelle regulering bestemmer, hvor meget landmanden må gøde, herunder hvor meget gylle der må køres ud på markerne, hvilket har forhindret en bedre udnyttelse af gyllen. Det har nemlig ikke kunnet betale sig at udvikle en teknologi, hvor værdifulde stoffer bliver taget ud af gyllen og resten anvendt til biogas, men det åbner den nye regulering mulighed for.

Med en rentabel gylleteknologi kan landmanden få en bedre økonomi ved at omdanne gyllen til indtægtsgivende fraktioner; optimere antallet af dyr og betale for den gødning, som på en bæredygtig måde optimerer anvendelsen af jorden.

En sådan gunstig udvikling har hidtil været bremset af den generelle regulering, hvor det bedre kunne betale sig at køre gyllen ud på marken og leve med det loft over antallet af dyr, som arealet tillod.

Med en rentabel gylleteknologi kan landmanden få en bedre økonomi

Danmark er blandt den lille håndfuld steder i verden, hvor der findes den nødvendige viden til at omsætte gylle til nyttige råstoffer og energi. Det er eksperters vurdering, at denne viden kan omsættes til en rentabel teknologi i løbet af fem til syv år.

Det er naturligvis forbundet med en vis risiko, at udvikle en rentabel gylleteknologi. Det er den samme type risiko, som ved udvikling af andre nye teknologier. Der er ingen garanti for, at man kommer først med den bedste teknologi.

Dengang Danmark konkurrerede med især Tyskland og USA om at udvikle den bedste og mest rentable vindteknologi, brugte Tyskland fire gange så mange offentlige forsknings- og innovationsmidler og USA 100 gange så mange som Danmark, men endte alligevel med at bruge den danske teknologi.

Men selvom Danmark vandt den konkurrence, er der ingen garanti for, at Danmark vil vinde en konkurrence om at udvikle den bedste og mest rentable gylleteknologi.

Det offentlige skal tage en del af risikoen
Men Danmark har et godt udgangspunkt. Vi har den nødvendige viden, tilstrækkelige ressourcer og kompetencer; både landbruget, gylleindustrien, enzymindustrien, vandindustrien og offentlige forsøgsanlæg samarbejder gerne om at udvikle teknologien.

Men det kræver, at det offentlige vil være med til at tage en del af risikoen ved at komme med de nødvendige forsknings- og innovationsmidler og ved at ændre reguleringen, hvilket sker med landbrugspakken.

Men Danmark har et godt udgangspunkt

For otte år siden blev der igangsat et partnerskabsprojekt om at udvikle en dansk gylleteknologi, og partnerskabet holdt undervejs et møde med daværende miljøminister Troels Lund Poulsen. Han udtale sig begejstret om projektet og greb sig til inderlommen for at tage checkhæftet frem, men havde det desværre ikke med.

Senere ansøgninger fra partnerskabet til miljøministeriets innovationspulje blev ikke imødekommet, og projektet ebbede ud. Under den forrige SRSF-regering har der været flere forsøg på at få projektet i gang igen, men det er ikke lykkedes.

Penge er bedre brugt på forskning end på skattelettelser
Det ville have været et perspektivrigt projekt, hvis den borgerlige regering havde fremlagt en landbrugspakke med fire klare elementer. En langsigtet overgang til individuel regulering og udvikling af gylleteknologien samt - for at støtte et klemt landbrug - tilladelse til mere kvælstofudledning kombineret med initiativer, der neutraliserede forringelsen af vandmiljøet.

Der er langt mere beskæftigelse for pengene i klog regulering og forsknings- og innovationspolitik

Hvorfor skete det ikke? Velsagtens fordi det ville øge de offentlige udgifter med nogle hundrede millioner om året i en relativ kort periode, og det er der ikke plads til, fordi regeringen prioriterer skattelettelser højere.

Det argument, blå blok bruger for at prioritere skattelettelser, er, at det vil styrke vækst og beskæftigelse, men skattelettelser er en dyr måde at fremme beskæftigelsen på. En stor del af skattelettelsen går til forbrug af udenlandske varer, der giver beskæftigelse i udlandet.

Der er langt mere beskæftigelse for pengene i klog regulering og forsknings- og innovationspolitik, der fremmer bæredygtig vækst og beskæftigelse.

Misvisende tal er blevet en tilbagevende begivenhed
I stedet for en perspektivrig landbrugspakke fik vi en pakke, hvor regeringen havde så travlt med at få den til at fremstå grøn i stedet for at bruge penge på at kompensere for den større udledning af kvælstof, at det endte med ministerens afgang.

Det er desværre ved at være en ofte tilbagevendende begivenhed, at ministre og ministerier fremlægger oplysninger på en måde, som et folketingsflertal finder misvisende eller i hvert fald ikke finder retvisende.

Men det hører dog til sjældenhederne, at både statsministeren og finansministeren samtidig mener, at  der ikke er noget at komme efter, og at store landsdækkende medier som Jyllands-Posten og Børsen også mener, at alle oplysninger er fremlagt på en tilfredsstillinde måde eller i det mindste på en måde, der ikke berettiger til manglende tillid.

Holdningerne og udtalelserne i forbindelse med Fødevareministeriets fremlæggelsen af konsekvenserne af landbrugsparken forekommer at være endnu et tur ned af den glidebane, som vil ende med at udtrykket et retvisende billede får en helt ny betydning.

 

Jørgen Rosted er tidligere departementschef i Erhvervsministeriet (1993-2001). Han uddannet cand.polit og har ligeledes arbejdet i Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og været udviklingsdirektør i forsknings- og analyseenheden FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer dagligt med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Kommentarer fra Facebook