Kortlægningen viser overordnet, at 3,7 pct. af de nuværende politibetjente ifølge spørgeskemaundersøgelsen opfylder diagnosekriterierne for PTSD, mens 13,5 pct. af fængselspersonalet opfylder diagnosekriterierne for PTSD. Generelt mener både politi- og fængselsbetjente, at de eksisterende indsatser og støttetiltag overordnet fungerer godt, men peger på en række strukturelle, kulturelle og organisatoriske forhold, som i praksis udgør barrierer for indsatserne.  

Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Justitsminister Nick Hækkerup igangsatte i efteråret 2019 en ekstern kortlægning af omfanget af PTSD blandt politi- og fængselsbetjente i Danmark, Grønland og Færøerne samt en evaluering af den eksisterende indsats i politiet og kriminalforsorgen. Kortlægningen og evalueringen er blevet gennemført af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), der mandag har offentliggjort de endelige resultater.

Justitsminister Nick Hækkerup ser med stor alvor på, at så mange betjente har PTSD-symptomer:

Vores politi- og fængselsbetjente løser en enormt vigtig samfundsopgave

”Vores politi- og fængselsbetjente løser en enormt vigtig samfundsopgave og bidrager helt afgørende til vores allesammens tryghed og sikkerhed. Derfor ser jeg med stor alvor på omfanget af PTSD-ramte betjente."

Nick Hækkerup vil nu iværksætte en række intiativer:

"Jeg nu har nu bedt Rigspolitiet og kriminalforsorgen om at igangsætte en række initiativer, der skal være med til at forbedre den nuværende indsats for PTSD-ramte medarbejdere. Og derudover vil vi med den kommende flerårsaftale for politiet samt finanslov for 2021 afsætte flere midler til politiet og fængslerne, så vi kan lette arbejdspresset for de ansatte. Vi har et ansvar for at sikre, at betjente, der udsættes for voldsomme hændelser på arbejdspladsen, og som rammes af f.eks. PTSD, får den støtte og hjælp, de har brug for. Det skylder vi dem,” siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Minister rystet over PTSD-omfang i Grønland

Kortlægningen viser samtidig, at langt flere betjente i Grønland er ramt af PTSD.

VIVE's spørgeskemaundersøgelse viser således, at 9,5 pct. af de grønlandske politibetjente og 24,3 pct. af de grønlandske anstaltsbetjente opfylder diagnosekriterierne for PTSD.

Tal, der chokerer justitsministeren:

Resultaterne fra VIVE er alarmerende

”Resultaterne fra VIVE er alarmerende. Der er alt for mange politi- og anstaltsbetjente i Grønland med belastningsreaktioner som f.eks. PTSD."

Nick Hækkerup finder det "utrolig vigtigt", at problemets omfang bliver kortlagt:

"Det er alvorligt og derfor utrolig vigtigt, at vi for første gang nu har fået kortlagt problemets omfang, så vi kan forsøge at få taget hånd om det fremadrettet. Jeg vil i første omgang gå i dialog med myndighederne, forbundene, de grønlandske folketingsmedlemmer og landsstyret om, hvordan vi får målrettet indsatsen og hjulpet de grønlandske betjente på bedste vis.”

SF: Fælles akutcenter for fængsels- og politibetjente

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, mener tallene er alarmerende, og hun foreslår derfor, at der oprettes et fælles akutcenter for med sundhedspersonale, psykologer og socialrådgivere for politiet og kriminalforsorgen, at de ansatte får årlige sundhedssamtaler og at der laves en egentlig veteranpolitik for områderne.Spørgsmålet rejser hun i de igangværende politiforhandlinger.

Jeg får en klump i halsen, når jeg hører om, hvor skidt nogle ansatte har det

"Jeg får en klump i halsen, når jeg hører om, hvor skidt nogle ansatte har det. De løber en kæmpe erhvervsrisiko, når de passer på os. Derfor er det mindste, vi kan sikre, at de mødes af systematisk og helhedsorienteret hjælp," siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen, og føjer til:

"Der er mange fællestræk i jobbet som fængsels- og politibetjent, og det bør vi udnytte til at lave et fælles center, hvor de ansatte kan selvindskrive sig selv – anonymt om nødvendigt - når de får ondt i psyken. Det skal give flere modet til at henvende sig og få mere rettidig hjælp.

Karina Lorentzen henviser til, at en del fængselsansatte giver udtryk for, at den hjælp, de får, bærer præg af mangel på indsigt i betjentenes arbejdsforhold. Hjælpen er derfor er mangelfuld, mens nogle af politiets ansatte ikke tør søge hjælpen, fordi de ikke har tillid til, at det vil blive brugt imod dem. Derfor skal de ansatte have ret til en samlet, uafhængig hjælp udenfor tjenesten.

Veteranpolitik for betjente

Karina Lorentzen mener også, der er brug for årlige sundhedssamtaler, så tegn på mistrivsel opfanges tidligere. Hun peger også på, at der er brug for en egentlig veteranpolitik, som indbefatter en forpligtigelse til at omplacere skadede betjente.

"Jeg tror, det kan være svært at sige, man har brug for hjælp – ikke mindst fordi der hersker en macho- og tavshedskultur mange steder. Og det gør det ikke lettere, når man ved, man potentielt kan blive afskediget. Årlige sundhedstjek skal sikre, at man naturligt kommer til at tale om sin mentale trivsel," påpeger hun.

En generel veteranpolitik, skal bl.a. sætte fokus på, hvordan pårørende inddrages og skadede ansatte kan omplaceres i andre job.

Fængselsforbundet: "Der skal rykkes nu" 

Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen, hilser opmærksomheden på PTSD velkommen:

”Det er positivt, at vores justitsminister tager PTSD-problemerne alvorligt og søsætter nye initiativer, der kan forebygge, at vores kollegaer når helt ud i en PTSD-diagnose. Jeg synes dog, det er ærgerligt, at rådgivningscentret og værestederne for vores nedslidte kollegaer ikke er en del af de nye initiativer,” siger han til fagbladet Fængselsfunktionæren.

Formanden for fængselsbetjentene understreger, at der mangler fængselsbetjente her og nu:

Elever med mindre end tre måneders erfaring skal ikke gå alene med 40 indsatte

”Samtidig er vi også nødt til at være realistiske og sige, at det dårlige arbejdsmiljø i den grad skyldes, at vi mangler fængselsbetjente. Elever med mindre end tre måneders erfaring skal ikke gå alene med 40 indsatte. Det er ødelæggende og desværre ikke unormalt i den hverdag, vi ser lige nu. Derfor bekymrer det mig at høre, at justitsministeren først vil se på de strukturelle problemer i Kriminalforsorgen med flerårsaftalen for 2022 og frem. Der skal rykkes nu,” siger Bo Yde Sørensen.