Langer ud efter bankerne: Tjener fedt på dine renter og gebyrer 

Banker

Langer ud efter bankerne: Tjener fedt på dine renter og gebyrer 

Bankernes overskud boomer, mens kunderne betaler prisen. Det får Forbrugerrådet Tænk til at efterlyse mere konkurrence mellem bankerne

Billedet er AI-genereret i programmet Midjourney
Billedtekst

Billedet er AI-genereret i programmet Midjourney

Foto: Emma Inge Hansen, Netavisen Pio

Milliarderne ruller ind hos bankerne, som har tjent styrtende i 2024.

Det får Forbrugerrådet Tænk til at mene, at kunderne betaler for meget i renter og gebyrer.  

Store indtjeninger 

Med et overskud på 23,6 milliarder er Danske Bank en af dem, som har tjent rigtig mange penge i 2024.

Også Nykredit og Nordea har tjent godt med et overskud på henholdsvis 11,7 og svimlende 37,5 milliarder i 2024.

Ifølge DR er en stigende indtægtskilde hos Danske Bank renter og gebyrer, som er betalt af bankens kunder.

Det får Forbrugerrådet Tænk til at kritisere bankens indtjening på deres Facebook-profil og i flere medier.

Endnu engang kan de fejre årsregnskabet i Danske Bank

“Endnu engang kan de fejre årsregnskabet i Danske Bank - og igen i 2024 er der rekord med et overskud, der er 2,4 milliarder større end overskuddet året før - som også var rekord,” skriver Forbrugerrådet Tænk på Facebook og tilføjer:  

“Spørger du vores direktør, så kan de rigtig store overskud i bankerne dog betyde, at der er problemer med konkurrencen på bankmarkedet”.

Hos TV 2 og  DR understreger Winnie Grosbøll, at bankernes gebyrer og renter er for svære at gennemskue for forbrugerene.

“Danskerne skifter ikke særlig meget bank. Man forbinder det med, at det er for besværligt, og så er det uigennemskueligt, hvad vi betaler i renter og gebyrer,” udtaler hun til DR.  

Har gjort det nemmere at skifte

Hos Danske Bank afviser man kritikken fra Forbrugerrådet Tænk.

Administrerende direktør i Danske Bank, Christian Egeriis, påpeger at mange kunder skifter bank og at banksektoren har investeret penge løsninger, der gør det nemmere at skifte bank.

“Vi ligger rigtig højt, når du kigger på tværs af Norden i forhold til bankskifter, og hvor let det er at skifte bank, og vi vil rigtig gerne gøre det endnu lettere og endnu mere transparent at være kunde,” udtaler han til DR.

Emma Inge Hansen

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 16:11

Almindelige borgeres bankvirksomhed bør overgå til Nationalbanken. Såsom nemkonto, budgetkonto og boliglån. Det skal ikke være en forretningsmodel at udbytte landets borgere. Og bankernes arbejdsfrie indtægter skal væsentlig beskattes.

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 21:00

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Sådan Pia.

Indsendt af Hugo (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 23:45

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Jeg tror du bør prøve at slå arbejdsfri op, evt spørge din "bankrådgiver" om hvorvidt denne ikke mener at der er arbejde i at være i en bank.

Indsendt af Bo Thomassen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 12.02.2025 - 23:53

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Enig!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.