Langtidsledigheden har bidt sig fast i Europa

Langtidsledighden i Europa er på sit højeste. Over ti millioner europæere er ramt af langtidsledighed. 48 millioner oplever materielle afsavn i deres hverdag, og intet tyder på, at det stopper i 2015.
Hvis ikke du kan betale din husleje, betale din varmeregning, har råd til kød og ej heller betale din telefon, så er du blandt de 48 millioner europæere, der lider af materielle afsavn i hverdagen.

Det er et rigtig mange mennesker og ifølge en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet, så ser det ikke ud til at ændre sig. For EU’s sparepolitik har betydet, at der blevet sparet på det sociale sikkerhedsnet, og den har samtidig ført stor langtidsledighed med sig. I dag er der således 12 millioner europæere, som har været ledige i et år eller mere, og i 2015 vil 11,5 millioner fortsat sidde fast i ledighedskøen.

”Langtidsledighed er farligt, fordi det er en ond cirkel. Du mister kompetencer, måske mister du også modet, og du bliver mindre eftertragtet. Og den manglende kontakt til arbejdsmarkedet gør dig marginaliseret. Derudover hvis du har en stor andel af langtidsledige, så er arbejdsstyrken mindre. Altså, du har færre gode hænder at gøre godt med,” siger chefanalytiker i AE Erik Bjørsted.

Sydeuropas dårlige økonomi rammer os
Ikke siden slutningen af 1990’erne har langtidsledigheden i Europa været så høj. Særligt Syd- og Østeuropa er mærket af det, og langtidsledigheden skader vækstpotentialet i Europa, siger Erik Bjørsted:

”Situationen i Sydeuropa og i mange af de østeuropæiske lande fører til en højere underliggende ledighed i EU. Det gør den europæisk økonomi til en slumreøkonomi, og det slår tilbage til os i Nordeuropa, for vi er afhængige af, at det går godt, så vi kan få afsat vores varer.”

Erik Bjørsted så gerne, at lande som Tyskland, Østrig, Sverige og Danmark med størst råderum investerede flere penge i for eksempel offentlige anlægsprojekter, så de førte an i kampen for at skabe vækst i Europa. Samt at den Europæiske Centralbank spillede en mere aktiv rolle ved for eksempel at melde ud, at hvis tingene kommer til at brænde på, så træder de til med den nødvendige hjælp.

”Hvorfor er det så svært at komme langtidsledighed til livs, når konsekvenserne er velkendte?”

”Det største problem lige nu er, at der er lav jobskabelse, og det skyldes især det stive arbejdsmarked, som man har i for eksempel Sydeuropa. Det er svært at hyre og fyre. Og så tyder det på, at virksomheder har mere socialt overskud, når det går godt. Inden krisen lykkedes det for eksempel i Danmark, at få rigtig mange såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i job.”

Junckers plan er ikke stærk nok
Den ny formand for Europa-Kommissionen Jean-Claude Juncker fremlagde kort tid efter sin tiltrædelse en stor investeringsplan på 300 milliarder euro, som skal sætte gang i væksten i Europa. Erik Bjørsted kalder planen for et skridt i den rigtige retning, men han mener ikke, at den alene kan sætte gang i de europæiske hjul:

”Junckers plan afhænger i høj grad af private investorer, og spørgsmålet er om, vi kan tiltrække de investorer. Det stiller jeg mig stærkt tvivlende over for. Jeg ser, som sagt, gerne, at det bliver ledsaget af, at Tyskland, Østrig og de skandinaviske lande sparker til deres økonomi, og vi så giver landene i Syd- og Østeuropa mere tid.”

Erik Bjørsted pointerer samtidig vigtigheden af, at EU-landene også husker at investere i mennesker. 48 millioner europæere, og ud af dem 215.000 danskere, er ramt af materielle afsavn i deres hverdag, det går især ud over børn.

”Det er især bekymrende, at der er en stigning i antallet af børn, som oplever fattigdom, fordi det har langsigtede konsekvenser, for eksempel i forhold til deres uddannelsesmuligheder,” siger Erik Bjørsted.

Du kan læse hele AE’s analyse her.

FAKTA:
Eurostat har lavet en definition af, hvad det vil sige at lide af materielle afsavn. Og hvis du har problemer med mindst 4 af 9 nedstående udgifter, så lider du af materielle afsavn:

1) betale husleje eller afdrage på lån,
2) betale varmeudgifter,
3) håndtere uforudsete udgifter,
4) have råd til kød eller andre proteinholdige nærringsmidler,
5) have råd til ferie,
6) have råd til TV,
7) have råd til vaskemaskine,
8) have råd til en bil,
9) have råd til en telefon


Flere artikler om emnet

Annonce