Lars Løkke Rasmussen brød tavsheden: "Ellemann var hele tiden planen"

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen havde flere stikpiller til Kristian Jensen i sit første interview siden afgangen som partiformand.
Der har været larmende tavshed fra Lars Løkke Rasmussen, siden han tog bagdøren og forsvandt fra Venstres hovedbestyrelsesmøde og forlod formandsposten i partiet med et tweet.

placeholder

Søndag var han så tilbage, først på DR og bagefter på TV2, hvor han blandt andet fortæller, at grunden til at han ikke på dagen mødte pressen var, at han ville komme til at sige noget, han senere ville fortryde.

”Hvis jeg bare går ud og møder pressen spontant, så kommer jeg til at sige nogle ting, jeg vil fortryde, og som kan være til skade for både mig selv og mit parti,” forklarer han i interviewet søndag.

Han fortæller desuden, at han ikke deltager i Venstres ekstraordinære landsmøde i næste weekend, hvor den nye formand og næstformand skal vælges, men forventer at deltage på det ordinære landsmøde senere på året. Lars Løkke Rasmussen vil derfor heller ikke tage stilling til, hvem han synes der skal være ny næstformand, hvor der som bekendt er to kandidater, Ellen Trane Nørby eller Inger Støjberg, at vælge imellem.

Endelig fortæller Lars Løkke Rasmussen også, at han forventer at blive i Folketinget, men hvilken rolle han skal have er der endnu ikke nogen plan for.

Ellemann-Jensen som formand ”var hele tiden planen”

Ifølge Lars Løkke Rasmussen, så var det til gengæld hele tiden hans plan, at Jakob Ellemann-Jensen skulle være formand for Venstre - på et tidspunkt. Måske skulle det være om et år eller to, men Lars Løkke ville altså lige ville se, hvordan det gik med regeringen, inden han overlod tøjlerne til Ellemann-Jensen.

”Jeg har hele tiden haft et øje til, at den dag jeg skulle stoppe, ville Jakob Ellemann-Jensen være en rigtig god formand til at tage over,” siger Lars Løkke Rasmussen i interviewet med TV 2 / DR? og fortsætter:

”Jeg havde ikke forestillet mig, at det skulle være lige nu. Det tror jeg sådan set heller ikke, Jakob havde. Så det kunstneriske indtryk er elendigt, men det ender jo der, hvor jeg hele tiden har tænkt, det skulle ende,” lyder det fra Løkke, som blandt andet fortæller, at han selv havde forsøgt at gøre Ellemann-Jensen mere klar til formandsposten ved først at gøre ham til politisk ordfører og siden ved at gøre ham til miljø?- og fødevareminister.

Flere stikpiller til Kristian Jensen

Mens der åbenbart er fuld opbakning til Jakob Ellemann-Jensen, så har Lars Løkke Rasmussen ikke meget pænt at sige om næstformand Kristian Jensen.

Udover, at han flere gange understreger, at han havde Ellemann-Jensen i tankerne som ny formand, så siger Lars Løkke Rasmussen blandt andet, at han tog særligt hensyn til næstformanden, når der blev uddelt ministerposter – alle andre fik poster baseret på deres kompetencer.

”Når jeg har sammensat min regeringer, så har jeg gået efter kompetencer. Jeg har taget et særligt hensyn til næstformanden på grund af det, der skete i 2014, men bortset fra det er jeg gået efter kompetencer,” lød det fra Løkke.

Debatten om og med Lars Løkke Rasmussen er for mig et lukket kapitel. For mig og Venstre handler det nu om at kigge fremad, siger Kristian Jensen til TV MIDTVEST.(Link)

Afviser at danne nyt parti

Siden Lars Løkke Rasmussen forlod formandsposten, har der været en del spekulation i medierne, om hvorvidt han kunne være i gang med danne et nyt parti.

I interviewet med TV 2, siger Løkke, at han har fået over 800 henvendelser om at starte et nyt parti, men at det er der ikke planer om, forsikrer Løkke.

”Jeg har ikke nogen planer om at lave et nyt parti, men for mig er det signal om, at der er rigtig mange danskere, som ønsker, at der er nogen, som sætter skabet sådan cirka i midten af lokalet,” lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

Den forsikring gav tidligere forsvarsminister Søren Gade (V), der i dag er medlem af Europa-Parlamentet, ikke meget? for.  

”Man skal aldrig nogensinde dømme Lars ude i noget som helst af det, han foretager sig eller er i,” siger Søren Gade til TV MIDTVEST, som hæfter sig ved, at Løkke siger, at han ikke har ”nogen planer” om det. Den slags planer kan selvfølgelig ændre sig.

På tour med Befrielsens Øjeblik

“Politics is not a bad profession. If you succeed there are many rewards, if you disgrace yourself you can always write a book,” sagde den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan.

Og den regel lever Lars Løkke Rasmussen også efter.

Sammen med journalisten Kirsten Jacobsen udgav Lars Løkke Rasmussen midt i valgkampen bogen ”Befrielsens Øjeblik” og i de to interviews fortæller han, at nu skal på turné med bogen rundt i landet. Der er i første omgang planlagt shows i Kolding, Aarhus, Roskilde og i København.

Billetterne til forestillingerne koster 289 kroner.

Det er ikke det eneste erhvervseventyr, som Lars Løkke Rasmussen bevæger sig ud i. Ekstra Bladet kan mandag fortælle, at Lars Løkke Rasmussen sammen med hustruen Solrun har dannet en virksomhed, som skal sælge guidede ture til Færøerne med Solrun i spidsen.

”Danmarks tidligere førstedame, Sólrun Løkke Rasmussen, ved om nogen hvad Færøerne og færingerne har at vise frem; derfor har Sólrun sammen med Make Travel sammensat denne helt unikke tur til dig, som ønsker at opleve vores fantastiske øer og vores hjertevarme indbyggere,” lyder tilbuddet, hvor man som deltager, også vil kunne møde Lars Løkke Rasmussen, der vil fortælle om sin passion for den nordatlantiske ø-gruppe.

Se hele tilbuddet her.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Tænk at det skal være nødvendigt at forvandle historien om formandskabet så meget. Det var en gang mikrofon holderi vi overværede. Lidt sørgeligt faktisk.

Annonce