Lars Løkke Rasmussen klar til at indsamle vælgererklæringer

Valgnævnet har godkendt tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne. Nu kan han gå i gang med at indsamle vælgerklæringer.
Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kan nu gå i gang med at indsamle vælgererklæringer for at komme på stemmelisten ved det kommende folketingsvalg.

Valgnævnet har nemlig godkendt navnet på Lars Løkke Rasmussens nye parti, Moderaterne.

"Så har Valgnævnet godkendt partinavnet "Moderaterne"," skriver partiets sekretariatsleder, Jakob Engel-Schmidt, på Twitter.

"Indenrigsministeriet har startet indsamlingen af underskrifter, og alle skal være meget velkomne. Omvendt forstår jeg også godt, hvis folk vil vente på, at partiprogrammet offentliggøres efter kommunalvalget."

placeholder

Stadig en stemme

Lars Løkke Rasmussen tabte som bekendt regeringsmagten ved folketingsvalget i sommeren 2019 og samme efterår også formandsposten i Venstre, hvorefter han meldte sig ud af partiet ved årskiftet.

Efterfølgende kom Lars Løkke Rasmussen tidligere på året, under optagelsen af realityprogrammet ”Over Atlanten”, frem til en afklaring af, om han stadig skulle være en stemme i dansk politik. Hvilket Lars Løkke Rasmussen skulle. Altså være en stemme.

Da Lars Løkke Rasmussen navngav Moderaterne på grundlovsdag, beskrev han det således:

Tør tage de svære diskussioner

"Et moderat parti, der kan fryse stillingskrigen mellem rød og blå blok op. Et moderat parti, der forstår sådan for alvor, at stilstand i en verden, der bevæger sig fremad, er lig med tilbagegang. Et moderat parti, der tør tage de svære diskussioner og ikke lader sig styre af den øjeblikkelige folkestemning."

Ved samme lejlighed fortalte den tidligere statsminister, at Moderaterne ikke stiller op til kommunalvalget i november, og at den egentlige stiftelse af partiet først sker efter dette valg men i god tid inden folketingsvalget, som skal komme senest i sommeren 2023. Eller det er i hvert fald plan A. Hvis statsminister Mette Frederiksen (S) udskriver folketingsvalg til efteråret, er sagen dog en anden, lød det.

"Om Mette vil det anderledes, er vi selvfølgelig klar før," skriver Lars Løkke Rasmussen i dag på Twitter.

placeholder

Klar i kulisserne

I forvejen har Lars Løkke Rasmussen i kulisserne skabt en professionel organisation, der har stået klar til den dag, han trykkede på knappen.

Der er netværket “Det Politiske Mødested”, hvor de 16.000 medlemmer med samme værdier som Lars Løkke Rasmussen kan diskutere politik. “Foreningen af 8. januar 2021”, der med han egne ord skal få Det Politiske Mødested til at vokse. Og endelig “Det Erhvervspolitiske Mødested”, hvor de betalende medlemmer “kan være med til at skabe fremtidens erhvervspolitik”.

Det kræver i dag 20.182 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget til Folketinget, og indtil videre har kun to partier indsamlet de nødvendige erklæringer, nemlig Kristendemokraterne og Veganerpartiet. En vælgererklæring varer 18 måneder.

I den seneste meningsmåling svarer tre procent af de adspurgte vælgere, at de vil stemme på øvrige - og altså et af de partier der ikke er opstillingsberettiget.

Det er det højeste niveau, som er målt i 14 år. Dengang var det lige inden, at Ny Alliance blev opstillingsberettiget.

Hvem det er, vælgerne peger på, fremgår ikke af meningsmålingen. Men det er nok nærliggende at tro, at det er Moderaterne, som står for hovedparten af de tre procent. Onsdag gik Indenrigsministeriets vælgerportal midlertidig ned. En af underskriverne var løsgængeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

placeholder

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det bliver spændende, om de syv partier kan arbejde sammen. Det virker lidt uoverskueligt lige nu med alle de partier. Lars Løkke vil nok pege på Søren Pape som statsminister.

Når nu LLR (ham med silkeunderbukserne) ikke kommer i folketinget, så kan partiet alligevel score partipenge.
DET ER EN OMMER!

@Sofia J: med det store ego LLR har så vil han da pege på sig selv som statsminister.

Gætter også på at LLR peger på sig selv, hvis han får chancen. Han har jo tidligere udtalt at det er verdens bedste job at være statsminister i Danmark. Tilsyneladende har han ikke kunnet finde anden beskæftigelse siden afgangen fra Venstre. Det synes jeg egentlig er underligt

Tja med sine 9 liv som politiker, og møgsager i hopetal, sådanne personer er der altid nogle der tiltrækkes af, krage søger mage. Om det er en gevinst for folkestyret ved jeg ikke, min underskift får han ikke ej heller mit x. Han elsker at lege mystisk, snakker som et vandfald, og er en dygtig retoriker, der kan forblænde folk med sin veltalenhed. han var ingen gevinst da han havde magten, nu det er en ommer.

Nej, nej, nej...
Gå nu på pension...

Synd at flosklerne flyver over hegnet hver gang et menneske forsøger at benytte sig af vort højt besungne demokrati.

Møgsagerne f.eks. Den der huskes bedst er tøj til 50.000 betalt af Venstres partikasse. Alle kameraer på mandens svedige pande.

Mettes møgsag nummer 1 kostede skatteyderne 19.000.000.000 kr.

I USA elsker de gamle politikere. Og rigtig gamle kan blive præsidenter. TV2 og DR1 elsker det amerikanske demokrati!

Mette Frederiksen elsker at tale med erfarne gamle danske politikere.

Hendes egen idol er Anker.

Mette har længe taget sig af de gamle.

Sygeplejerskestrejken vil formodentlig bringe LLR i folketinget.

Med mindre Mette Frederiksen med kreative løsninger stopper den allerede efter en uge.

Forsigtighedsprincippet under coronaen var LLR den eneste der stillede spørgsmål ved.
Gælder det ikke for alle andre sygdomme, er MF for altid klædt af til skindet.

Det skind der bedrager!

Med mindre det altså fortsat er socialt!

LLR kæmpede de kræftsyges sag. Skabte nyt sygehusvæsen. Patientrettigheder. Og storsyghuse!

Ny lukker MF det altsammen ned i 0-20 uger.

For hver en uge der går, stiger LLRs antal mandater i folketinget med et styk.

Altså 10 ugers strejke er lig 10 folketingsmandater.

LLR behøver blot at citere MF de sidste to år. Og kaste argumenterne direkte i hovedet på statsministeren.

Han får det nemt.

Med mindre statsministeren stopper sygeplejersker-strejken allerede efter en uge!

Med et 2020ernes Kanslergadeforlig.

Det kan holde LLR ude af folketinget for altid!

Kære Axel Jensen
Præmissen om at sammenligne Covid 19 med alle andre sygdomme gælder ikke. Covid 19 er ekstrem smitsom og kræver total isolation, højt specialiseret sundhedspersonale hvis først patienten bliver indlagt. Det blev oprettet særlige Covid afsnit for ikke at blande smittede med andre patienter. Alt dette er helt usædvanligt og kræver ekstremt dygtigt og ansvarsfuld ledelse. Jeg gyser ved tanken om en LLR ved roret i en sådan situation. Det ville have været en katastrofe

Det er derfor det er så spændende hvad Mette gør nu. Delta er på heftig optur i GB. Nedlukningen udsat til august.
I Danmark er Delta allerede under udvikling. Den forrige britisk overtog hurtigt hele spredningen i Danmark.

Den danske model! I flere udgaver!

Smittemodel. Arbejdsmarkedsmodel.

Ofre giver vi fan i. Som de siger i Sverige.

Eller the show must go on. Som de siger i UEFA.

Ikke alle er så heldige som Christian Eriksen.

Tænk på alle dem der ikke turde gå til egen læge under coronanedlukningen.
Tænk på alle dem der ikke er blevet set, hørt, diskuteret med under coronaen.
Tænk på alt det som ingen ved at coronaen efterlader endnu.

Den danske model er “guf” for coronaen.

Tænk hvis strejken skulle være iværksat 1. januar.

Det viser det svinske i den danske model.

Nu kan vi blot nøjes med at nynne. Lyden høres allerede hos de gule fagforeninger. De lever af den danske model!

Skønt at bo tæt på Rigshospitalet! Også for landsholdsspillere! Alt det akutte berøres ikke!

Desværre er de færreste sygdomme akutte. De kommer snigende over natten. Ligesom alder. Blot en dom.

Og den nynner vi så med på!

Men Mette har vist sig klogere!

Og Lars Løkke!

Han tog fat på kræftpatienterne!

Nu mangler vi så alle de andre patientgrupper!

Fanden tager resten! Den danske model!

Gå aldrig tilbage til en fuser!

Helt enig.

Annonce