Lars Løkke skabte Udkantsdanmark

Lars Løkke står til ansvar for den skævvridning af Danmark, som fulgte i kølvandet på hans kommunalreform i 2007.
Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen, der som indenrigsminister stod i spidsen for kommunalreformen, der i 00’erne bidragede voldsomt til at forvandle store dele af provinsen, til det vi i dag kender som Udkantsdanmark.

Med udflytningen af offentlige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen, prøver statsministeren forgæves at lappe på den katastrofe, han selv har skabt.

Kommunalreformen –  Lars Løkke Rasmussens store politiske svendestykke – fyldte 10 år i 2017. Den største reform herhjemme i de seneste mange år, ændrede totalt det kommunale landskab, da 271 kommuner blev reduceret til 98. Kommunalreformen blev stemt igennem i folketinget med VK-regeringen og Dansk Folkepartis stemmer.

Lars Løkke holdt sit løfte, hvad angår besparelserne. Hvad angår den bedre velfærd, har Lars Løkke Rasmussen derimod endnu til gode at opfylde sit løfte.

En alvorlig omgang beskæftigelsesterapi
Det forlød dengang i 00’erne, at Lars Løkke Rasmussen gik rundt og kedede sig som indenrigsminister og der skulle ske noget. Han fik så ideen til at lave kommunalreformen og gik til statsminister Anders Fogh Rasmussen. Lars Løkke Rasmussen fik grønt lys til at gøre forsøget og det må man sige lykkedes.

Målet var klart nok. Lars Løkke Rasmussen proklamerede, at kommunerne ville komme til at spare milliarder - og at pengene skulle bruges til mere og bedre velfærd for danskerne.

Lars Løkke holdt sit løfte, hvad angår besparelserne. Hvad angår den bedre velfærd, har Lars Løkke Rasmussen derimod endnu til gode at opfylde sit løfte.

Hver tredje dansker oplever, at den offentlige velfærd er blevet dårligere.

Den største nedskæring siden krigen
”Kommunalreformen åbnede op for den største nedskæring i den offentlige sektor siden 2. Verdenskrig,” lød den kontante dom fra Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup.

Og konsekvenserne for danskerne har bestemt ikke været opløftende:

Ifølge KORA (Det Nationale Institut for Kommunernes og Regioners Analyse og Forskning) er kommunale serviceudgifter efter kommunalreformen blevet reduceret med 11 milliarder kroner.

Ude i kommunerne har man, efter at kommunalreformen blev gennemført i 2007, lukket 400 skoler, 800 daginstitutioner, 100 biblioteker. Gamle rådhuse er desuden blevet nedlagt i mange provinsbyer.

Selv om antallet af ældre er steget kraftigt i årene under kommunalreformen – blandt andet med mange flere ældre over 80 år – er antallet af hjemmehjælpstimer blevet beskåret med 6 millioner timer målt på årsbasis. Det svarer til godt og vel 3000 stillinger.

35.000 stillinger i alt er skåret bort i kommunerne i de 10 år vi har levet med kommunalreformen. Farvel til Sosu’er, pædagoger, lærere og så videre. Samtidig har kommunalreformen pudsigt nok banet vejen for flere DJØF’ere i kommunerne. 6500 flere akademikere er i dag ansat i kommunerne.

Hver tredje dansker oplever, at den offentlige velfærd er blevet dårligere. Ifølge en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4.

Færre ’varme hænder’ flere ’kolde hænder’. Som om man ikke har hørt det før. Reformen blev fulgt til dørs af floskler om ’stordriftsfordele’. Der blev i stedet tale om ’stordriftsulemper’.

Løkkekuren skabte spøgelsesbyer
Samlet set, har Lars Løkke Rasmussens kommunalreform altså betydet afskedigelser af titusindvis af kommunalt ansatte. Og forringet den offentlige service mærkbart.

Dertil kommer, at reformen har været med til at skabe spøgelsesbyer. Faste holdepunkter, som den lokale skole og det lokale bibliotek, er lukket i mange små og mellemstore provinsbyer. Den lokale Brugs har mange steder drejet nøglen om, fordi kunderne simpelthen var væk.

Man hører det, når man besøger mindre provinsbyer, der har været igennem ”Løkkekuren”. Når vreden og bitterheden kommer frem. Mange føler, at det lokale demokrati er blevet undergravet, efter at man lukkede ’deres’ rådhus. Ingen vil høre på dem længere.

Systemet først
”Udgangspunktet for den daværende regering var ’mennesket først’. Men det blev det ikke, det blev ’systemet først’’, som kommunalforskeren Roger Buch rammende har udtrykt det.

Læg dertil, at kommunalreformen langtfra er den eneste store reform, som den borgerlige regering gennemførte i 00’erne, der rammer mange provinsbyer hårdt.

Lad os i flæng nævne:

- Politireformen fra 2006 betød voldsom centralisering af politiets arbejde. Mange politistationer lukkede i mindre provinsbyer.

- Domstolsreformen fra 2007 førte til at domhusene lukkede i mange byer. Antallet af retskredse blev indskrænket fra 84 til 24.

- Sygehusreformen der også er fra 00’erne lukkede sygehusene i mange provinsbyer.

Alt sammen skaber det dårligere service og arbejdsløshed i mange provinsbyer, der i forvejen havde problemer med at holde på private arbejdspladser.

Statslige arbejdspladser er et sølle plaster
Reformerne har drænet små og halvstore provinsbyer for indbyggere. Og suget livet ud af byerne. Ingen tvivl om, at den borgerlige regering - med sit reformprogram i 00’erne - bragte Danmark i ubalance.

Statsministerens svar til danskerne på, hvordan vi kommer ud af det morads, han selv skabte i 00’erne, har været udflytning af statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen.

Problemet er bare, at det forslår som en skrædder i helvede. Lars Løkke Rasmussens udflytninger af arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen, opvejer ikke engang tabet af statslige arbejdspladser i provinsen.

Regeringen lukker nemlig i disse år statslige arbejdspladser med den ene hånd og udflytter andre statslige arbejdspladser med den anden hånd. Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik.

Århundredets største svindelnummer
Men først og fremmest skriger det til himlen, at vi har en statsminister, der med sine reformer i 00’erne, har lukket i titusindvis af sunde, gode og naturlige arbejdspladser på skoler, daginstitutioner og plejehjem i hundredvis af provinsbyer. Arbejdspladser som lokalbefolkningerne og byerne havde stor glæde af.

Løsningen – på alle Lars Løkke Rasmussens selvskabte problemer, der skal bringe ’Danmark i bedre balance’, som regeringen kalder sin reform -  er så, at flytte De Økonomiske Vismænd til Horsens og Dansk Sprognævn til Bogense. Det får skolebørnene og de ældre i Horsens og Bogense næppe megen glæde af.

Det er simpelthen århundredets største svindelnummer, med dybt alvorlige konsekvenser for rigtigt mange danskere. Intet mindre.


Jan Andreasen
er lektor og tidligere medlem af Borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet.

 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Lektor og tidligere medlem af borgerrepræsentationen i København for Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Annonce