Man har et standpunkt til man tager et nyt, sagde Jens Otto Krag for efterhånden mange år siden. Det udtryk har mange politikere siden fulgt. Senest statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der som oppositionsleder lovede en regering uden løgnere.

”Hvis man bevist sidder og konstruerer løgnehistorier, der vildleder Folketinget, så kan man selvfølgelig ikke have et ministeransvar,” sagde Lars Løkke Rasmussen i forbindelse med sagen der kostede tidligere justitsminister Morten Bødskov (S) posten tilbage i 2013.

Morten Bødskov blev som bekendt nødt til at gå af som justitsminister, da det kom frem at han havde løjet for retsudvalget om årsagerne til at Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard ikke kunne sammen med resten af Retsudvalget en tur på Christiania.

Oppositionens daværende leder, Lars Løkke Rasmussen, øjnede chancen for at sætte sig op på den høje moralske hest og score nogle nemme point hos vælgerne, i en debat i folketinget i maj 2014 faldt så løftet om, at løgnere ikke ville have plads i hans kommende regering.

Der var lidt plads alligevel
Men et er de bombastiske udmeldinger i opposition, noget andet er åbenbart den praktiske politiske virkelighed i regering.

For der var alligevel lidt plads til løgnere i Lars Løkke Rasmussens regering. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen indrømmede i denne uge, at han havde tilbageholdt oplysninger og talt usandt over for Folketinget. Torsdag fulgte Folketinget undskyldningen op og gav ministeren den skarpeste mulige kritik på grund af forløbet, da det vedtog en såkaldt næse.

Esben Lunde Larsen udsendte en nærmest historisk undskyldning til Folketingets partier, hvor han selv indrømmede at han ikke ligefrem havde ruttet med sandheden.

”Jeg vil gerne undskylde over for Folketingets partier, at der er forslag til at modvirke kvotekoncentration og kvotekonger udviklet af mit ministerium, som jeg ikke har oversendt til Folketinget. Jeg burde have viderebragt disse oplysninger, da det ville have bistået de enkelte partier i deres arbejde med at begrænse kvotekoncentration og kvotekonger. Det beklager jeg, at det ikke er sket.

Det er mit ansvar som minister, at det ikke er sket. Og det ansvar påtager jeg mig,” skrev Esben Lunde Larsen.

Men hvad med Lars Løkke Rasmussens ansvar i den her sag. Hvordan kan han, i lyset af udtalelserne fra 2014, fortsat have Esben Lunde Larsen gående rundt som minister, når miljøministeren helt åbenlyst har siddet i sit ministerium og konstrueret falske forklaringer?

 

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.