Vi hører igen og igen Venstres snak om, at de ønsker at skabe frihed og muligheder for danskerne. Udover at de kalder sig Danmarks Liberale Parti, sker dette gennem evindelige fortællinger om, at mennesket skal have lov at skabe sin egen lykke. Eksempelvis udtalte Lars Løkke Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget 4. oktober 2016 følgende: ”Den fremtid, vi ønsker, kommer ikke af sig selv. Vi skaber den sammen. Et friere Danmark. Et rigere Danmark. Et stærkere Danmark.”

Adspurgt direkte om, hvem Danmark skulle blive friere, rigere og stærkere for, svarede Løkke: "For os alle.” Men Lars Løkke Rasmussen og Venstre beviser konstant, at de reelt set ikke ønsker et mere frit samfund.  

Lars Løkke Rasmussen og Venstre beviser konstant, at de reelt set ikke ønsker et mere frit samfund. 

Lars Løkke Rasmussen og Venstre har med hjælp fra LA, DF og K lige fra begyndelsen af Løkkes anden periode som statsminister arbejdet på at begrænse danskernes frihed. Dette er kommet til udtryk på en række forskellige måder og har ramt danskere på tværs af befolkningsgrupper. Det er sandt, at de rigeste under blå bloks ledelse enten får lov at beholde deres frihed eller sågar mulighed for at udvide den yderligere, men dette sker på bekostning af et stort antal almindelige danskere.

Det blå frihedstyveri
Højrefløjens frihedstyveri har ramt danskerne hårdt, og hvis vi kigger på følgende tre grupper, er det særdeles tydeligt, hvorledes prisen for Lars Løkke Rasmussens politiske prioriteringer betales i frihed:

1. Hævelse af pensionsalderen
   De ældre vil blive ramt af Løkkes planer om at hæve pensionsalderen, da de vil få mindre tid til at nyde livet efter endt tjeneste på arbejdsmarkedet. Jeg synes, det er forkasteligt, at danskere, der gennem mange år har arbejdet hårdt, nu skal arbejde endnu længere. Vi bør værne om disse menneskers frihed fremfor at fjerne den.

2. Sænkelse af SU
   Når de blå partier bliver enige om at skære i SU’en, som statsministeren ønsker, tvinges en lang række studerende til enten at komme ud på arbejdsmarkedet eller til at tage et studielån under uddannelsen. Uddannelsesloftet fratager samtidig en stor gruppe danskere muligheden for at tage uddannelse nummer 2. Dette er særdeles rammende eksempler på, at friheden til at planlægge sit liv efter eget ønske ikke er en prioritet hos Venstre. Og det er under al kritik, at der nu ikke længere skal være plads til, at unge mennesker kan være nysgerrige i deres møde med den virkelige verden.

3. Nedskæringer i den offentlige sektor
   Den nye trekløver-regerings plan om blot at lade den offentlige sektor stige 0,3 procent årligt, vil grundet demografiske udfordringer få markante konsekvenser for det danske velfærdsniveau, da friheden til at fordele de økonomiske midler indskrænkes kraftigt. Dette vil formentlig ramme de syge og de ældre hårdest. Jeg mener, at det er komplet uværdigt for et velfærdssamfund som det danske, at vi ikke investerer i pleje af de svageste, så disse kan opretholde en form for værdighed.

Disse eksempler er ikke situationer, hvor Lars Løkke Rasmussen blot gør, hvad der er nødvendigt for at dække samfundets udgifter. I stedet drejer det sig om at skabe et mere ulige samfund, hvor de rige bliver endnu rigere.

Som samfund skal vi ikke kun skal skabe frihed for de rigeste

Stod det til rød blok, ville situationen være en anden, for her er der en grundlæggende enighed om, at vi som samfund ikke kun skal skabe frihed for de rigeste, men at vi i stedet skal tage hånd om alle samfundets lag.

Når Lars Løkke Rasmussen gør som Medina
Det er ikke svært at finde eksempler på, at Danmark under Lars Løkke Rasmussen og resten af blå blok bliver både mindre lige og mindre frit. Og dette kan alverdens klichéfyldte eksempler på Løkkes møde med den virkelige verden ikke ændre på. Nytårstalen 1. januar i år var et glimrende eksempel på netop dette.

Situationen er den, at hverken Løkkes fortællinger om, hvordan han laver mad til sin ældste søns venner eller tager på cykeltur med udsatte unge, ændrer på, at hans politik skaber mindre lighed og mindre frihed for danskerne. Ej heller kan hans italesættelse af sig selv som hele Danmarks hyggeonkel, der ser – og i øvrigt mistolker – Matador, ændre på dette.

Løkke gentager sig selv mere end omkvædet på en Medina-sang

For sagen er den, at selv om Løkke konstant fortæller om sine påståede visioner, og han sågar gentager sig selv mere end omkvædet på en Medina-sang, når han ser os alle dybt i øjnene og fortæller, at han tror på, at vi alle sammen bliver samfundets vindere, så er dette ingenlunde det samfund, han kæmper for.

Frihed kan ikke reduceres til, at overklassen køber nye biler
Det kan godt være, Lars Løkke Rasmussen vil kalde det frihed, at de rigeste får råd til en endnu dyrere bil. Men vi får ikke et mere frit samfund ved kun at fokusere på frihed til de, der allerede har frihed. Derfor er det på tide, at vi én gang for alle gør op med idéen om, at Venstre og den resterende del af blå blok forsøger at skabe frihed for danskerne. At Lars Løkke Rasmussen og Venstre arbejder for at øge skellet mellem rig og fattig samt fastlåse borgernes positioner i samfundet er et politisk valg, som kommer til udtryk ved, at samfundets svageste står over for endnu større udfordringer, mens de rigeste får frirum til at gøre sig selv endnu rigere. Og det har intet at gøre med frihed.
Christian Skou Larsen er bestyrelsesmedlem i Frit Forum Roskilde og stud.soc.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.